Linjeføringen for de to foreslåede letbanelinjer til undersøgelse.
En Rød linje og en Grøn med mulige forlængelser til Valby og Glostrup.
Grafik: Letbaner.dk
Letbaner til Amager
Amager og Havnesnittet har brug for supplerende kapacitet og andre rejsemuligheder.
Københavns kollektive trafik står over for et akut kapacitetsproblem over havnen til Amager.
Metroens linjer M1/M2 er allerede i dag hårdt belastede, og vil snart være overbelastede. Buslinje 5C har også nået sin maksimale kapacitet, og selv med forstærkning kan den ikke følge med udviklingen.
Letbaner er et realistisk supplement til metro over havnen, og kan levere samme kapacitet som en metro, men til ¼ af prisen pr. km. Desuden matcher den metroens rejsetider dør-til-dør.
Vi foreslår en undersøgelse af to letbanelinjer.
Rød linje over Langebro
De fleste borgere på Amager kender metroen over havnen som et nåleøje, hvor rigtig mange allerede kæmper om at komme med.
Med en letbane over Langebro til Hovedbanen og Nørreport, vil mange kunne vælge et alternativ, og Amager kan få den trafikbetjening de fortjener.
Formål: Aflastning af metro M1/M2 og buslinje 5C for at styrke havnesnittet. Kan supplere fremtidig metro M5 til Lynetteholm.
Længde: ca. 11 km.
Pris: ca. 420 mio. kr./km = 4,6 mia. kr. inkl. depot (2025-priser).
Anlægstid: ca. 5 år med nuværende erfaring
Kapacitet:
Rød linje kan køre med op til 24 afgange i timen (hvert 2½ minut) med vogne på cirka 50 meter til 400 passagerer. Det giver en maksimal kapacitet pr. retning på cirka 9.600 passagerer i timen.
Sammenligninger
Københavns metrotog er 30 meter lange og kan køre 30 afgange i timen med hver 300 pass. Maksimal kapacitet er opgivet til 9.200 passagerer i timen per retning.
I Budapest kører letbanelinje 4 og 6 i dag på denne måde med op til 20 afgange i timen med vogne på 56 meter, der har plads til 520 passagerer (Urbos 3 fra CAF).
I Mannheim, Tyskland kører verdens længste letbanetog på 60 meter med plads til 560 passagerer (ForCity Smart 38T fra Skoda).
Beregninger:
OBS - Maksimal kapacitet er i disse eksempler beregnet efter samme pricip som for Københavns metro: 4 passagerer per kvadratmeter gulvareal inklusive sædepladser.
Prognose:
På Rød linje til Amager estimeres en maksimal passagermængde på 5.200 i timen per retning efter en kortere indkøringsperiode.
Driften forventes derfor at kunne starte med 15 tog i timen (hvert 4 minut). Behovet må forventes at stige yderligere.
Vi foreslår en undersøgelse af denne letbanelinje. Se præmisser her
Grøn linje over Sjællandsbroen
De fleste borgere på Amager er under Hvidovre Hospitals optageområde. Rejsen dertil med kollektiv trafik er både langsom og med flere skift. Man skal fra Amagerbro rejse via centrum med to skift til Hvidovre. Det tager i dag 42-49 minutter, men med den grønne letbanelinje vil rejsen kun tage 30 minutter uden skift.
Den grønne linje vil desuden aflaste vejtrafikken på Kalvebod- og Sjællandsbroen.
Rute: Refshaleøen – Amagerbro – Urbanplanen – Bella Center – Sjællandsbroen – Sydhavn/København Syd – Hvidovre Hospital (option til Brøndby/Glostrup).
Formål: Styrkelse af tværforbindelse til Hvidovre Hospital uden om centrum. En stor del af borgerne på Amager hører til hospitalets optageområde. Kan supplere fremtidig metro M5 til Lynetteholm.
Længde: ca. 16 km (1 km fælles med L2).
Pris: ca. 380 mio. kr./km = 6 mia. kr. inkl. depot.
Anlægstid: ca. 6 år med nuværende erfaring
Drift: Estimeret som på Ring 3: 12 afgange i timen (hvert 5. minut)
Rejsetid: Amagerbro – Hvidovre Hospital reduceres fra i dag 42–49 min.
til 30 min.
Synergier mellem Rød og Grøn linje
• Ved samtidigt anlæg af Rød og Grøn linje kan der spares ca. 1 mia. kr. på fælles strækning og depot.
• Depot kan placeres ved eller i DSB’s aflagte KGC-depot øst for lufthavnen.
Kapacitet og aflastning i spidstime pr. retning
• Metro M1/M2 i dag: 9.200 passagerer maksimalt
• Forventet behov i 2035: over 10.600 passagerer.
• Bus 5C: max. 2.200 pass./time pr. retning (15 busser i timen).
• Rød letbanelinje med mulig metrokapacitet:
- Maksimalt 9.600 passagerer med 24 tog i timen (hvert 2½ minut)
- Forventes at kunne aflaste Metroen med cirke 2.300 passagerer
- Overtager passagerer fra 5C på Amager, i dag cirka 2.200 passagerer.
- Forventet tilgang pga. skinneeffekt og vækst cirka + 30%: 700 passagerer
- I første omgang estimeres maksimalt 5.200 passagerer i timen på Rød linje
• Rød linje kan startes op med:
- 15 tog i timen (hvert 4. minut) der giver en maksimal kapacitet på 6.000 passagerer, med mulighed for at der kan øges til 9.600 ved 24 tog i timen (2½ minuts drift).
• Kapaciteten kan øges yderligere ved begrænsninger af den krydsende vejtrafik.
Økonomi
• Letbaner: 300–420 mio. kr./km i tætte byområder (DK og Frankrigs erfaringer).
• Metro: Ca. 4 gange dyrere pr. km end letbane (Cityringen 21 mia. for 15,5 km).
Estimater:
- Rød linje (11 km): ca. 4,6 mia. kr.
- Grøn linje (16 km): ca. 6,0 mia. kr.
- Metro M5 (til Lynetteholm): > 20 mia. kr. for langt mindre nytte på Amager.
Rejsetider – dør til dør
• Kortere gangtider med letbane end med metro:
Letbanen kører i gadeplan og kræver ingen dybe metrostationer.
Derfor kan der være kortere mellem letbanestop, hvilket forkorter gangtiden.
Letbanens langsommere hastighed kompenseres af den kortere gangtid.
Rejser inden for 6 km opleves derfor lige så hurtige med letbanen - dør til dør.
• Eksempel på dør-til-dør rejsetid Nørreport – Amagerbro:
Metro 3,6 km = ca. 17,5 min.
Letbane (via Langebro og Hovedbanen) 4,1 km = ca. 18 min.
Se beregning
• Eksempel på rejsetid (normal) Amagerbro - Hvidovre Hospital:
Amagerbro – Hvidovre Hospital med to skift: 42–49 min. i dag.
Med en direkte letbane over Sjællandsbroen ca. 30 min.
Klima og energi
• Anlæg: Letbaner kræver langt mindre cement og gravearbejde end metro, hvilket reducerer CO2-aftryk væsentligt.
• Drift: Metroens stationer, rulletrapper og tunnelbelysning bruger næsten lige så meget strøm som togene selv. Det betyder, at metroen samlet set kan bruge dobbelt så meget energi pr. passager som letbaner.
Konklusion
• Letbaner kan aflaste metroen over havnen og erstatte 5C med en kapacitet der svarer til metroen, men til en fjerdedel af prisen.
• De giver korte rejsetider dør-til-dør, med bedre tilgængelighed fra gaden og robust drift efter indkøring.
Se beregning
• Bør ikke åbnes senere end år 2035 pga. overbelastet metro.
• Letbaner har et markant lavere klimaaftryk end metroprojekter.
• Med de to linjer kan Amager få en stærk, fremtidssikret kollektiv trafik, der kan:
- Løse akut kapacitetsproblem over havnen til centrum
- Dække flere tætte boligområder
- Give fleksibel og hurtig forbindelse til hospital og Vestegn
- Supplerer fremtidig metro M5 til Lynetteholm.
Start op med en foranalyse
Dette er en overordnet skitsering af forslag til etablering af letbaner på Amager.
Vi anbefaler at der afsætte penge til en egentlig foranalyse, der kan kortlægge muligheder og krav til udformningen af sådant et anlæg. Dette hjælper vi gerne med at informere om.
I Budapest kører URBOS 3, et 56 meter langt letbanetog
I 2014 bestilte Budapest 37 Urbos lavgulvssporvogne. 25 med fem sektioner 34 m lange, og 12 med ni sektioner 56 m lange, senere suppleret med 5 mere. Kapacitet 520 passagerer. Se dem køre her. Budapest, 08.04.16.
Vil letbaner være en gevinst eller et tab for samfundet? Et letbaneprojekt, der betaler sig i Kiel, betaler sig ikke i Aarhus, skriver JP. (26.07.24, opdateret 12.02.25)