|
Infrastrukturkommissionens formand,
Birgit Aagaard Svendsen har fuldført sin opgave.
Kommissionen har talt
18.01.08
Allerede samme dag Infrastrukturkommmissionen offentliggjorde sin rapport,
fik den meget kritik.
Mens kommissionen forsvarede deres rapport, som blev offentliggjort d. 10.01.08, faldt
den samlede pressen over hinanden for at stemple den som ubrugelig, næsten inden
den var offentliggjort.
Fremtiden for infrastrukturkommissionens rapport
Kommissionen lægger op til en ændring af den danske trafikpolitik. Det
ikke længere er noget-for-noget-byttehandler eller vennetjenester, der må ligger til grund
for nye trafikanlæg. Den såkaldte trafikmafias dage skulle altså
være talte - heldigvis.
Nu skal politikerne og deres embedsfolk i stedet til at udarbejde en helhedsplan for trafikken og
der peges i retning af mere miljøansvar i valget af projekter.
Intet nyt fra kommissionen
Således peger rapporten på at der i flere byer f.eks. kan etableres letbaner,
men der peges dog ikke på andre konkrete forslag end det allerede kendte i Århus
og "en bane" langs Ring 3 i Københavns omegn.
Det anbefales generelt at fokuseres på at få styr på trængslen - og de
eksisterende nedslidte trafikanlæg,
men nogen af de anlæg, som kommissionen
peger på (motorveje og havnetunnel) støtter ikke umiddelbart hensynet til
økonomi- og miljøforhold.
Kommissionens rapport er mest et grundlag for regeringens nye fokus på trafikinvesteringer,
der ikke blot skal gavne de mest trængende steder og gavne miljøet, men i særdeleshed
ikke må blive en handelsvare i et politisk spil imellem landsdelene.
Regeringen vil selv skrive om trafik og miljø
Dagen efter offentliggørelsen proklamerede regeringen hurtigt, at de selv vil undersøge
spørgsmål om trafikinvesteringer og miljø i kølvandet på
Infrastrukturkommissionens rapport, skriver Ingeniøren.
To tværministerielle
arbejdsgrupper med medlemmer fra tre ministerier, skal se på en kommende investeringsplan.
Letbaner.DK ser positivt på dette arbejde, der nødvendigvis må samle op på den
manglende behandling af de esentielle klima- og miljøkrav, som fremtiden vil kræve.
Ingen 'afkoblinger' fra kommissionen
Mange havde ventet nogle økonomiske vurderinger med tilhørende anbefalede
samfundsøkonomiske og miljøneutrale anlæg, men denne
vinkel er ikke blevet behandlet.
Trafikken står i dag for en væsentlig del af den globale udledning af bl.a. CO2.
Derfor har forskere og miljøorganisationer længe efterlyst en 'afkobling' af den
økonomiske vækst fra energiforbruget, især i transportsektoren, hvilket
er nødvendig hvis væksten skal fortsætte samtidig med at miljøbelastningen
reduceres. Ellers ricikerer samfundet at 'gå i stå' økonomisk, hvilket især
kan ramme hovedstaden.
En sådan 'afkobling' opnåes mest effektivt med el-baseret kollektiv trafik.
Ved at satse på højklasset kollektiv trafik på skinner (eventuelt
energiforsynet med grøn energi), vil Danmark måske lige kunne
nå at følge de øvrige EU-lande i etableringen af trafikanlæg,
der på en gang kan tiltrække bilister og samtidig være miljø
og klima-neutrale.
Virkemidler der gør en forskel
Det vi mangler i Danmark, er elektriske højhastighedstog i landstrafikken til aflastning
af bil og fly-trafik, samt elektriske letbaner og busser, eventuelt brintbusser, til byernes nærtrafik.
Denne kombination kan etableres i etaper og ibrugtages hurtigt til glæde for de første
brugere på kun 4-6 år. Det ville i høj grad øge befolkningens
miljøbevidsthed og ikke mindst synligheden af en mere miljøbevidst trafikpolitik.
Det er positivt at kommissionen tager afstand til den ekstremt dyre kattegatbro.
Den ville sandsynligvis ikke være til gavn for miljøregnskabet.
Pressen skrev
"Rapporten har så at sige sat udviklingen på automatpilot og lagt kursen derefter.
Forudsætningen står nemlig urokkeligt fast: Vejtrafikken vokser ifølge
prognoserne med 70 procent frem mod 2030. Basta.
Og hvad gør man så? Kommissionen har således ikke haft til opgave selvstændigt
at forestille sig andre scenarier end vækstens og den slagne vejs.
Derfor anbefaler kommissionen mange nye og bredere veje, så de stadigt flere biler
forhåbentlig på visse strækninger undgår at komme alt for meget i
vejen for hinanden. Det er nemlig trængslen, der bekymrer mest, ikke miljøet,
som dog lige er nævnt et par steder," skriver Information blandt andet.
Under overskriften "Drøje hug til regeringens trafikvisioner" skriver Politiken blandt andet
»Rapporten er ensidig, fordi den kun ser på udbuddet af infrastruktur. Men den ser ikke
på prisen. Dermed beskæftiger den sig ikke med effektive løsningsforslag
på de vigtigste problemer, vi står over for, nemlig trængsel og klima«,
siger Bent Flyvbjerg til avisen.
Institut for Transport på DTU mener
Kritikken bakkes op af et andet medlem af infrastruktur kommissionen, professor Oli B. Madsen
fra DTU.
»Det er ærgerligt og dumt, at kommissionen ikke har haft mulighed for at anbefale roadpricing.
Om fem år vil man grine af, at rapporten ikke har det med, for det er et oplagt sted at sætte ind«,
siger Oli B. Madsen.
Trafikforsker Alex Landex, ogaå fra Institut for Transport på DTU, giver i Jyllands-Posten
udtryk for bekymring for, at trængslen vil vokse, inden politikerne begynder at handle. Han vurderer,
at kommissionens anbefalinger løber op i cirka 300 milliarder kroner.
»Sverige har sat 100-150 mia. kr. af over en 10-årig periode, så det er vel ikke urealistisk, at
Danmark skulle kunne bære investeringer i samme omfang,« siger han.
»Jeg er bange for, at vi kommer til at se endnu større trafikproblemer, inden politikerne griber
ind.« Alex Landex savner en stillingtagen til trængselsafgifter og investeringer i den kommunale
infrastruktur.
/HB
Relaterede nyheder:
|
