Farverige vogne fra Alstom i Montpellier, Frankrig
Letbanevogne
Letbanevogne produceres i dag som hyldevare hos alle de store togproducenter.
De laver hver 2-3 standardvogne som kan forsynes med individuel front efter
købernes ønsker. Alle typer er som standard udrustet til banekørsel
samt til gadekørsel som en sporvogn.
Letbanevogne har en for skinnekøretøjer høj bremseevne (3 m/sek.2),
samt en høj accelerationsevne (eldrevet: ca. 3 m/sek.2).
Vognkassen har stødabsorberende zoner som moderne busser, samt spejle, lys og lydsignaler
for at opfylde krav til vejtrafik.
Tram-Trains
Der produceres specielle vogne udrustet til kørsel sammen med tog.
Disse såkaldte Tram-trains eller Duo-sporvogne skal yderligere udrustes
med togkontrol, togradio, større hjul samt transformer til togstrøm eller dieselmotor.
Kapacitet
Letbanevogne leveres i længder op til 53 meter ledvogne (Combino i Budapest), med en
varierende passagerkapacitet på 150-350 passagerer.
Ligesom med tog kan der kobles flere vognsæt sammen.
En passende størrelse vogn til en by som København kan befordre
250 passagerer (100 siddepladser, 150 ståpladser) og er ca. 42 m lang.
De førerbetjente vogne kan køre tæt på hinanden med intervaller helt ned til
50 sekunder, hvilket praktiseres i bl.s. Zürich og Karlsruhe. Det giver en høj
passagerkapacitet, der svarer til bilkapaciteten på en 6-sporet motorvej.
Med de længste vogne på 53 meter (Budapest) kan opnåes en maksimalkapacitet
på op til 24.500 passagerer i timen. En sådan letbanevogn er længere
end Københavns metrotog.
Vognbredde
Letbanevogne har en bredde på 2,3 - 2,65 m. Nye systemer bygges normalt brede, idet den
nødvenlige plads skaffes for at fremtidssikre systemet.
Ved en vognbredde på 2,65 m er pladsbehovet for to letbanespor i tætbyen kun 6
meter (20-40 km/t). Skal der køres hurtigere (50-60 km/t), eller skal busserne
køre med skal bredden op på 7-8 meter. Ved højere hastigheder skal banen indhegnes.
Gulvhøjde
Der findes både lavgulvsvogne og højgulvsvogne.
Niveaufri ind- og udstigning sikres med tilpassede perronkanter.
Højgulvsvogne (gulv 50-80 cm over vej) kræver høje banelignende
perronkanter, for at undgå trin op. Disse giver mulighed for
samkørsel med metrosystemer.
Lavgulvsvogne (gulv 20-30 cm over vej) indpasses bedre i gadebilledet,
da standsningssteder kan udformes og anvendes som busstoppesteder.
Fodgængere kan passere sporene
imellem perronerne hvis oversigts-forholdene tillader det.
En- eller to-retningsvogne
En-retningsvogne har kun et førerrum og døre i en side.
De er billigst, men kræver udstigning i samme side alle steder
samt vendesløjfer på endestationen.
To-retningsvogne har førerrum i begge ender samt døre i begge sider som tog.
Vogne kan umiddelbart vendes og køre tilbage ved endestation samt hvis vognen
møder en forhindring, f.eks. ved sporarbejde. Standsningsstederne kan frit
anlægges som sideperroner og ø-perroner.
Miljø
Letbanevogne og deres teknologi er blevet videreudviklet i den periode,
hvor vi ikke har haft sporvogne i Danmark. De er gadens lydløse
medtrafikant, der ikke belaster med hverken støj eller røg. Desuden er dens kørsel forudsigelig.
Letbanevogne er normalt drevet elektrisk, hvilket skåner omgivelserne for forurening.
Energiforbruget på skinner er lavere end for busser på dæk. Bremseenergien
genanvendes som på eltog, ved at blive sendt tilbage til
køreledningen og de andre vogne, hvorved cirka 15% af strømmen regerenereres.
Klimaet i vognene er rent og fri for både motorlugt og vibrationer, og der er
normalt klimaanlæg.
Letbaner bidrager positivt til CO2-regnestykket på grund af deres energiøkonomi
og deres evne til at flytte bilister over til den kollektive trafik. Desuden erstatter én
letbanevogn ca. 12 nye busser i indkøb.
|
|
Læs mere fra menuen øverst til venstre.
|
