Letbaner.DK
 
Spor
Forside > Hvad er letbaner > Spor  
Forside
Nyheder
Klip fra Pressen
Hvad er Letbaner
Hvorfor Letbane
Udland
TV & video
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkivet
Tilbage
Hvad er letbaner
Introduktion
Definition
Spor
Vogne
Passagerforhold
Sikkerhed
Teknik
Tilbage
 
 

Sporkryds i Amsterdam
Sporkryds i Amsterdam. Foto: Helge Bay


 

Spor - Hvor kan letbaner køre

Letbanespor er stort set jernbanespor tilpasset de omgivelser og vogne de skal bruges af. Letbaner har mindre hjul og kan køre i skarpe kurver og stigninger. I gader anvendes rilleskinner således at der kan laves en plan overflade.

De fleste letbaner og sporvogne kører med europæisk standardsporvidde på 1435 mm, men i Tyskland og Schweiz findes flere systemer, der anvender meterspor (sporvidde 1000 mm). (Læs mere under Teknisk set).

 
Eget tracé

Uden for byer og hvor der er god plads, kan sporene anlægges som en jernbane med sveller og skærver. På eget tracé er det ikke meningen at man må krydse banen. Letbanen kan her køre med maximalhastighed 70 km/t. Treacétypen kan anlægges som ny bane, nedlagte baner, højbaner eller i tunnel.

Anlægges et tracé på en ubenyttet stribe jord inde i byen, gøres det dog altid som særligt tracé.

 
Særligt tracé

I bymiljøer anlægges letbaner hovedsalig i den eksisterende infrastruktur, dvs. i et reserveret areal midt på gade eller vej. Sporene er rillespor med belægning imellem. Belægningen kan bestå af beton, asfalt, brosten eller græsarmeringssten.

Tracétypen kan indpasses fleksibelt i eksisterende gader og veje på et areal, der svarer til to bilbaner.

 
Delt tracé

Letbaner kan også anlægges i gader og dele plads med almindelig vejtrafik eller med bløde trafikanter. Det kan være i en almindelig vejbane hvor letbanen kører som en bus sammen med biler eller busser, efter samme regler som vejtrafikken.

Den kan også køre langsomt over pladser og i gågader, for eksempel i miljøgader eller kollektivgader. Denne løsning praktiseres mange steder i centrale bydele af Europæiske storbyer.

 
Højbane og tunnel

Skulle forholdene tale for det, kan letbanen, som det kendes fra den københavnske minimetro, føres på højbane eller i tunnel. Det kan f.eks. være i forbindelse med passage af andre trafikanlæg, hvor letbanen ikke vil kunne køre. På højbane eller i tunnel, vil letbanen køre uafhængig af anden trafik, og kan dermed opnå maksimalhastighed.

 
Jernbane

Endelig kan letbaner også køre på eksisterende jernbaner hvis det ønskes, men vognene skal være udrustet til det.

Særlige to-systems letbanevogne kan køre sammen med traditionelle tog på jernbaner. Hermed kan letbanen betjene visse regional- og lokalbaner, nye som gamle og derved fungere som oplandstog.

Der kan også anvendes godsspor, samt genåbne nedlagte banestrækninger. Fordelen herved, er at de nye oplandstog så kan køre direkte ind til bycentrum, uden generende skift. På jernbaner vil letbanen normalt kunne opnå maksimalhastighed.


Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 22.08.24