Christian var næstformand
og sad i bestyrelsen i 6 år.
Jens Christian Buchardt
20.03.23
Christian, vores næstformand og ven er pludselig gået bort.
Christian blev offer for en tragisk bilpåkørsel i februar måned i København. Han døde få dage efter, kun 49 år gammel.
I bestyrelsen er vi alle dybt påvirkede af dette tab, og vi tænker især på hans familie og venner.
Christian arbejdede meget engageret, målrettet og positivt for at opfylde vores mål. I sin sparsomme fritid arrangerede han møder med politikere og deltog i samarbejdet med andre organisationer.
Christians bortgang er også et stort tab for hans arbejdsplads, hvor han som ingeniør med succes deltog i udrulning af nyt signalsystem på banerne i Jylland.
Vi i Letbaner.dk vil føre skuden videre uanset tabet, men vi vil savne ham og huske ham for hans vilje og glæde!
Æret være hans minde!
Christian på vej til møde på Københavns Rådhus d. 28.11.2022.
/HB & NW
Andre nyheder:
|