Letbaner.DK
 
Sådan bliver letbanen i Odense
Nyhed 00604  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Testkørselstog foran OBC d. 3.03.2022.
Foto: Letbaner.DK

 

Sådan bliver letbanen i Odense

 
30.12.21

Efter måneder med negative artikler om letbanen, fik Fyens Stiftstidende endelig øjnene op for de fordele der venter Odense.

- Letbanen er ikke kun problemer og forsinkelser, som avisen de seneste måneder har afdækket. Når togene først begynder at rulle, får Odense et kollektivt trafiktilbud, som de busser, der kører i dag, langt fra kan matche. -

Sådan starter Fyens Stiftstidende en halvanden sides artikel om den kommende letbane.

- Men midt i alt det beklagelige, der har været at bemærke om letbanen, er det også værd at huske på, at den er andet end det. For som transportsystem indvarsler den lidt af en revolution, som kommer til at sætte nye standarder i den del af Odense, som den betjener.

Med hyppigere afgange, hurtigere rejsetid, større pålidelighed og en forbedret rejsekomfort indvarsler de 16 togsæt, de 14,5 kilometer skinner og de 26 stationer nemlig et nyt niveau inden for kollektiv transport, som byen Odense, hvis identitet byrådet i årevis har drømt om at forandre fra en stor by til en storby, ikke tidligere har kendt - skriver Fyens.

 
Den gamle avis har grebet sig selv i barmen

Avisen har set på de positive forudsigelser, som erfaringer fra 200 europæiske byer har vist.
Endelig kunne man sige, for det er absolut ikke mange byer forundt at få en letbane med alle de positive fordele for byens borgere, virksomheder, bymiljø og også for bilisterne, der får et reelt alternativ til kampen om centrale P-pladser.

Avisen skriver f.eks. om rejsetiden:

 
Kortere rejsetid

- I dag tager turen med bybus nummer 41 (bussen som cirka kører den rute, som letbanen kommer til at betjene) fra OBC til SDU i morgenmyldretiden lige omkring klokken otte ifølge køreplanen 28-29 minutter. En enkelt afgang klokken 07.42 med bus 44 (som kører på strækningen OBC-SDU uden stop undervejs), kan klare turen på 27 minutter.

Med letbanen bliver rejsetiden 20 minutter - og det er inklusiv stop ved 12 stationer undervejs og helt uanfægtet af, hvor mange ekstra trafikanter der på en regnvejrsmorgen måtte have besluttet sig for at hoppe i bilen og kaste sig ind i kampen om pladsen på vejene.

Uden for myldretiden tager turen med busrute 41 (fra OBC til SDU) i dag cirka 25 minutter. Kun den direkte rute uden stop kan undervejs komme ned omkring 20 minutter svarende til tiden, som letbanen bruger. Men det er så for letbanens vedkommende inklusiv 12 muligheder for undervejs at stige af eller på - skriver avisen.

 
Cykler gratis med

- I hvert letbanetog er der plads til maksimalt 210 passagerer, altså cirka det dobbelte af, hvad der er plads til i de nuværende lange ledbusser, som kører på byens travleste rute. Højere frekvens plus større passagerkapacitet per afgang betyder samlet set, at kapaciteten på strækningen øges markant.

Letbanen er tænkt som rygraden i fremtidens kollektive transport, og den er anlagt på den rute gennem byen, hvor den kommer flest mennesker til gavn og potentielt kan få flest passagerer.

Men derfor er der stadig en stor del af befolkningen, f.eks. i bydele som Bellinge, Næsby eller Agedrup, som får langt til nærmeste letbanestation.

For nogle vil afstanden gøre det nye tilbud uinteressant at benytte på fast basis, men for andre kan det måske alligevel være en mulighed, fordi letbanen har plads til, at der kan tages cykler med ombord, som kan stilles i det såkaldte flex-areal.

Det vil konkret betyde, at man for eksempel kan cykle to kilometer fra ens hjem til nærmeste letbanestation og tage cyklen med for så at cykle det sidste stræk til ens arbejde fra den station, man stiger af ved i den modsatte ende af byen. På den måde bliver det muligt at kombinere transportformerne cykel og letbane. Og således kan man i nogle tilfælde benytte letbanen, selv om man bor lidt væk fra den - skriver Fyens.

 
Samme priser som i bussen

- Cykler bliver det i øvrigt gratis at tage med ombord.
Billetpriserne for passagerer bliver de samme, som i dag kendes fra busserne. Det vil sige 24 kroner for en kontantbillet og mellem 11,28 til 18,80 kroner per tur ved betaling med Rejsekort alt efter, hvor ofte man rejser.

Pendlerkort, som giver 30 dages ubegrænset rejse, koster 384 kroner for voksne, altså 12,80 kroner per dag. Børn og pensionister opnår rabatter - slutter avisen.
 

 
/HB - link til kilde: Fyens Stiftstidende (Login)

 


Relaterede nyheder:

To nye letbaner til København?

Letbaner kan noget som busser ikke kan. De er bæredygtige og de kan tiltrække bilpendlere og investeringer. (30.12.21)

Åbning af Odense Letbane udskydes til foråret 2022

Projektets entreprenør, COMSA, har endelig fået godkendelse fra BaneDanmark til at strømsætte den samlede letbane-strækning til testkørsel. (08-16.12.21)

Odense Letbane åbner snart

Status for Odense Letbane, der har lagt det sidste stykke skinne på Albanibroen. (20.04.21)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
 

Som transportsystem indvarsler letbanen lidt af en revolution, som kommer til at sætte nye standarder i den del af Odense, som den betjener.

/Fyens Stiftstidende

 
 

Læs mere her:

Hurtigere, nemmere og upåvirket af bilkøer: Sådan bliver kollektiv transport i Odense, når letbanen kører (Login) (Odense 30.12.21)
Kom til åbning af Odense Letbane lørdag d. 28/5 (Odense 18.05.22)
Nyt lag græs ved H.C. Andersens Hus (Odense 17.05.22)
Peter Rahbæk Juel: - Letbanen bliver rygraden i vores kollektive transportsystem (Odense 15.05.22)
Status på letbanens indsats mod støj og vibrationer (Odense 11.05.22)
Byen & Banen: ’En ny dreng i klassen’ (Odense 06.05.22)
Odense Letbane åbner lørdag den 28.5 (Odense d. 30.04.22)
Vigtige underskrifter på plads: Odense Letbane når vigtig milepæl (Odense 26.04.22)
TS: Odense Letbane får den endelige godkendelse til drift. (Odense 26.04.22)
Tirsdag d. 26/4 overdrages letbanen (Odense 26.04.22)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold