Letbaner.DK
 
Hvorfor ikke busløsninger?
Nyhed 00602  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Denne BRT-bus i Malmö skal ligne en letbane med førerum i begge ender, men det ene er falsk. BRT-bussen duver og slingrer på samme måde som andre ledbusser. Foto: Letbaner.DK

 

Hvorfor ikke busløsninger?

 
27.12.21 (video opdateret d. 07.01.22)

Når der er mange rejsende i en vejkorridor, og man ønsker at flytte bilister til den kollektive trafik, må man gøre den mere attraktiv.

Den lette løsning på kollektiv trafik er at indsætte en bus. Man opstiller nogle busskilte, køber busser og ansætter chauffører - så kører man, men det er ikke nok til at tiltrække bilister. Almindelige busser har sin berettigelse mange steder, men på de tunge linjer skal der mere til.

 
Københavns Kommune foreslår BRT-linjer

I stedet for letbaner foreslår Københavns Kommune nu BRT-busser på tunge buslinjer. Det er store busser, som primært kører i egne baner på en del af ruten. Det siges at de er lige så gode som letbaner, men det er en sandhed med modifikationer. - Video længere nede

BRT-busser kan kun være halvt så store som et letbanetog, og vil stadig opleves som en bus der duver på bløde gummidæk. Som passager føles det ikke altid rart, og det kan være svært at arbejde uden at føle køresyge. En ny vejbelægning kan hjælpe, men den holder ikke længe med de tunge bussers slid.
 

Se video-sammenligning længere nede

 
Der bygges sjældent BRT-linjer med separate busbaner hele vejen, da de bliver et spareobjekt. De BRT-busser, der er indsat på linje 5C i København, har f.eks. ikke afhjulpet problemer med kapacitet, tilgængelighed eller popularitet på Danmarks travleste buslinje, der sammen med 350S har med mere end 80.000 passagerer om dagen.

Busserne bliver jævnligt forsinket og kører i klumpkørsel pga. små og store hændelser på vejen. Passagertallet på 5C er desuden vigende. 1)

Spørger man en bilist om han kunne tænke sig at lade bilen stå og køre med en bus i stedet, vil svaret oftest være negativt. Selv de bedste busser har svært ved at tiltrække bilister.
 

Selv om BRT-busser kan ligne og matche letbaner på udseende og stationer, så kan passagerer og beslutningstagere bliver slemt skuffede. Der findes flere eksempler på nye bussystemer der bliver ombygget til letbaner. Ikke omvendt.

 

Dette BRT-bussystem (Plusbus) er ved at blive etableret i Aalborg. Det bliver Danmarks første egentlige BRT, som åbner i 2023. Illustration: Plusbus

 
Er letbaner pålidelige?

Hånden på hjertet, så har Danmarks første letbane i Aarhus haft mange opstartsproblemer med bl.a. underbudgettering, dårligt samarbejde med Trafikstyrelsen, fejlslagen åbningsfest og efter åbningen påkørsel af biler og is på Grenaabanens køreledning. Årsagerne er mange, lige fra manglende brug af ekspertviden fra udlandet, til modvilje fra staten til at hjælpe dette første letbaneprojekt godt igang.

Nogle aarhusianere har i starten haft udfordringer med at forholde sig til letbanen i trafikken, men heldigvis har påkørsler aldrig været letbanens skyld. Andre letbaner oplever det samme, men Aarhus er sluppet billigt i forhold til f.eks. Bergen.

 
Aarhus Letbane kører godt nu

Letbanen er blevet integreret, nu hvor byens trafikanter har lært den at kende. Og efter tre vintre med børnesygdomme, er den lokale avis også blevet mere rolig i retorikken.

Aarhus Letbane har fået styr på blade og is, og er forberedt til vintre nu. ”Brun sovs” smøres på skinnerne på det stejle stykke af Nørrebrogade for at hjulene kan holde fast i skinnerne, og et nyt produkt Interflon smøres på køreledningerne uden for byen, for at sikre imod isbelægninger. De seneste erfaringer viser at det virker!

Rettidigheden på Aarhus Letbaner er nu langt bedre end S-tog i København, ligesom aflysninger er meget sjældnere. I 2021 frem til november har punktligheden været 97% og pålideligheden 98%. Se statistik her:

Til sammenligning har S-togene det seneste år haft en punktlighed på 93% Se statistik her.

Letbanen er blevet populær blandt brugerne og passagertallet fortsætter med at stige. Se statistik her. Og den gamle nærbane har for længst oversteget de tidligere passagertal.

Odense Letbane åbner til foråret 2022 og tegner til at blive en succes fra en start. Den bliver den første letbane, som udelukkende kører i bymiljø og igennem byens centrum. Noget der vil vise sig at blive til stor gavn for byens miljø og udvikling, samt omstillingen til en tryg, bæredygtig og CO2-venlig storby.


Grenaabanens invielsestog d. 12.05.2019 på Østbanetorvet. Foto: Letbaner.DK

 

 
Hvornår er en letbane det bedste valg?

Når en linje har over 30.000 passagerer om dagen, kan busser have vanskeligt ved at klare presset, siger Informationschef Björn Sylvén fra Stockholms Spårväger. De begynder at køre i klumpkørsel og passagererne stuver sig samme i den forreste bus, der bliver mere forsinket. Når busser kører tæt, blokerer de let for den øvrige trafik i vejkryds. Frygten for disse problemer var et hovedargument fra Movias side for at pege på en letbane langs Ring 3.

Ifølge Björn Sylvén, så er 30.000 pass./dag også det økonomiske break even, hvor letbaner bliver billigere i drift end busløsninger.

Letbaner er ”the missing link” mellem busser og tog, og er altså det værktøj man bør benytte når passagermængden forventes højere end ca. 30.000 pass./dag.

Letbaner blev introduceret i Frankrig i 80’erne som en moderne udgave af sporveje. Opgraderingen fra sporvogn til letbane, har givet store forbedringer, der især tiltrækker bilpendlere, hvilket man hurtigt erfarede i Frankrig.

Letbaner løfter sig tydeligt i forhold til busser på disse felter:

  • Komfortabel og jævn kørsel med bedre plads. (Tiltrækker bilister)
  • Stabil og rettidig kørsel på egne spor hele vejen
  • Højklasset transport som metro med lang levetid. (Tiltrækker investorer)
  • Bæredygtighed uden microplast fra dæk eller miljøbelastende batterier
  • Stabil energiforsyning med det halve energiforbrug ift. passagerkapacitet. 2)
  • Køb af én letbanevogn kan erstatte køb af fem store BRT-busser. 3)

 
Hvor findes der letbaner?

I Danmark er vi først lige begyndt. I udlandet er letbaner bygget og udbygges i en lind strøm siden den første moderne letbane åbnede i Nantes i 1985. Der er flere åbninger i Europa hvert år.

I Europa er der nu over 200 byer med letbaner og der findes fire gange mere letbanespor end metrospor. På grund af den cirka fem gange lavere anlægspris end metro, kan man fra bycentre anlægge letbaner længere ud i forstæderne end det er realistisk med metro.

 
Letbanen er bæredygtig kollektive trafik

Letbaner er den mest bæredygtige type af kollektiv trafik. De giver grønne byer med mindre miljøbelastning til en femtedel af prisen på metro, og kan bygges hurtigere.

Det er tunnelbyggeriet, der er ca. 5 gange dyrere. Og anlægningen udleder tilsvarende mere CO2 igennem beton og lastbilkørsel end anlæg af letbaner.
 

- Vi anbefaler at flere letbaner tages op til analyse og beslutning. - Klimakrisen venter ikke!

 
/HB /NW /JCB

 
 
Fodnoter:

1. Movia statistik før corona: Linje 5C daglige passagertal i 2018: 43400-62800 og i 2019: 43400-57500. Linje 350S daglige passagertal i 2018: 20900-24200 og i 2019: 18100-27800.

2. El-forbrug målt på letbane og el-bus (trolley) i Bergen, Thomas Potter, Norconsult, tidligere Bergen Bybane.

3. Beregnet på kapacitet og levetid, Letbaner.dk


 

Tag en tur med Aarhus Letbane


Se og døm selv. Oplev turen med Aarhus Letbane. Optaget umiddelbart efter åbning, så skinner er ikke finjusteret endnu, hvilket høres, 12.2017.
 

- START EVT. BEGGE VIDEOER SAMTIDIG -
 

Tag en tur med en BRT-bus i Malmö


Se og døm selv. Oplev turen med BRT-bussen: MalmöExpressen. Optagelser er bevidst taget i en ydertid, for ikke at filme passagerer. 7.2020.

- START EVT. BEGGE VIDEOER SAMTIDIG -

 


Relaterede nyheder:

Åbning af Odense Letbane udskydes til foråret 2022

Projektets entreprenør, COMSA, har endelig fået godkendelse fra BaneDanmark til at strømsætte den samlede letbane-strækning til testkørsel. (08-16.12.21)

Skinneeffekten kommer fra - skinnerne

Det er primært to forhold, der gør den store forskel mellem letbane og bus. (15.11.20)

Busløsning dur ikke på Ring 3

Kan letbanen i Ring 3 erstattes af BRT-busser? Movia svarer i Altinget d. 7/4-16. (13.04.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   

Vi anbefaler at flere letbaner tages op til analyse og beslutning.

Klimakrisen venter ikke.

/Letbaner.DK

 

NYHED + FOLDER
To nye letbaner til København?


Hovedstadens Letbane (Ring 3) skal ikke stå alene.

 

Læs mere her:

Forstå hvad BRT-busser virkelig er (Ottava 19.10.18)
København har brug for flere letbaner (København 24.11.21)
Alle mål opfyldt: Letbanen leverede varen (Aarhus 23.12.21)
En letbane er blot et værktøj – brug det, når det løser opgaven (Altinget 20.03.18)
Borgmester: Udenlandske letbaner giver pengene tyve gange igen (Gladsaxe 02.04.18)
Byggeri langs BRT-linjer flytter næppe folk ud af bilerne (Login) (Ingeniør 27.10.21)
Ny rapport: What Light Rail can do for City Regions (UK 10.2021)
Derfor er BRT-busser IKKE en god idé (Stiften 25.08.21)
Lad os få tallene på bordet: Hvad er bedst for miljøet - letbane eller BRT-busser? (Aarhus 11.07.21)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold