Letbaner.DK
 
Politisk opbakning til letbane
Nyhed 00350  

Transportminister Lars Barfod
Transportminister Lars Barfod

 

Politisk opbakning til letbane

 
17.08.09
Transportminister Lars Barfod (K) er nu positiv overfor etablering af en letbane fra Lyngby til Ishøj og Brøndby.

Transportministeren ønsker nu at finde løsninger på trængselsproblemerne på vejene ved Hovedstaden, og ser gerne, at der bliver etableret en letbane fra Lyngby i nord til Ishøj og Brøndby i syd.

"Der er masser af pendlere, som bruger Ring 3, fordi de arbejder på den anden side af Hovedstaden. Ved at etablere nogle bedre forhold for den kollektive trafik vil vi kunne reducere den trafik. Og det kunne blandt andet ske ved at etablere en letbane", udtaler Lars Barfod til Berlingske Tidende, og fortsætter "Jeg er sikker på, at det vil kunne flytte folk til den kollektive trafik og få dem hurtigere og lettere frem".

På Christiansborg ser partierne positivt på et forslag om en letbane uden om København. Berlingske Tidende citerer udtalelser fra forskellige trafikordførere:

"Jeg er lykkelig, hvis det bliver til noget. Det har vi presset på for længe" udtaler Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke.

"En letbane er noget af det, vi prioriterer højest", siger Kim Christensen, trafikordfører for Dansk Folkeparti.

"Det trækker på smilebåndet, når regeringen nu pludselig mener at kunne gennemføre mange af de projekter, de pure afviste tidligere i år under trafikforhandlingerne. Letbanen i København var og er den radikale topprioritet, og vi forventer derfor, at der indgås en aftale allerede i september eller oktober herom", siger Radikales Venstres trafikordfører Johs. Poulsen til Berlingske Tidende.

Glædeligt, meget glædeligt

Det er således ikke kun bilisterne, der kan se frem til bedre trafikale forhold omkring København. Også brugerne af den kollektive trafik kan se frem til forbedringer. Det begejstrer Morten Engelbrecht, der talsmand for Letbaner.dk. "Det er glædeligt. Meget glædeligt", siger han til DR P4 København.

"En letbane vil også være det rigtige valg, fordi det er dokumenteret, at biltrafikken falder med mindst 25%, på strækninger, hvor letbaner erstatter busser. Dermed kan man også udskyde nye vejprojekter på tværs af København, fordi 10% fald i biltrafikken vil give 50% fald i bilkøernes længde.

Det er vigtigt, at politikerne holder fast ved en letbaneløsning i stedet for at starte med en busløsning, for så senere udvide med en letbane. Der kører jo busser i forvejen, og uanset højklasset busløsning, føler bilister sig ikke tiltrukket af bustransport. Derimod er bilister positive overfor kollektiv trafik på skinner, viser udenlandske erfaringer" udtaler Morten Engelbrecht.

Letbaner.DK ønsker dette initiativ velkommen, og håber at letbanen vil være en realitet i løbet af 7 år. Foreløbig har beboerne og erhvervslivet nu ventet i 6-7 år på, at arbejdet bliver igangsat. Det lyder optimistisk, men i EU bygges letbaner i storbyer på ned til fire år inklusive projekteringsfasen, bl.a. fordi letbanevogne kan købes som "hyldevarer" og dermed kan sættes i trafik fra dag 1.

/HB


Relaterede nyheder:

Der tøves på Ring 3 projektet

Letbanesamarbejdet tøver og tvivlen præger letbaneprojektet i Københavns omegn. (24.04.09)

DSB foreslår forældet bybaneteknik

DSB S-tog har igen kastet grus i letbaneprojektet langs Ring 3. (17.02.09)

Ring 3 letbane som OPP i 2016

Allerede i 2004 lå der et OPP-tilbud til en letbane mellem Lundtofte og Glostrup. (06.02.09)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

"Det trækker på smilebåndet, når regeringen nu pludselig mener at kunne gennemføre mange af de projekter, de pure afviste tidligere i år under trafikforhandlingerne. Letbanen i København var og er den radikale topprioritet", siger Radikales Venstres trafikordfører Johs. Poulsen til Berlingske Tidende.

 
 

Læs mere her:

Borgmester glæder sig over ministeropbakning til letbane.
(Lyngby 11.08.09)
Minister:
Ja til letbane

(TV2 Lorry 06.08.09)
Minister-støtte til letbane.
(DR P4 Kbh. 06.08.09)
Hovedstadskommuner jubler over Barfoeds Letbaneudmelding.
(Gladsaxe 06.08.09)
Trafik-trængsel gavner ikke miljøet.
(Dansk erhverv 06.08.09)
SF'er roser transport minister for letbane-ja.
(Lyngby 06.08.09)
Transportminist. lufter opbakning til Ring 3.
(myldretid 06.08.09)
Letbaner på Vestegnen.
(Berlingske 05.08.09)
En tung letbane.
(Vestegnen 05.08.09)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold