Letbanen i Utrecht ligner DSB S-tog's forslag
med høje perroner og dårlige adgangsforhold.
Fotos: Helge Bay, d. 07.03.07
DSB S-tog foreslår forældet teknologi på Ring 3
17.02.09
DSB S-tog har igen kastet grus i letbaneprojektet langs Ring 3.
Der er efter trafikforliget blevet åbnet for endnu en tidskrævende undersøgelse og diskussion om,
hvordan den kollektive trafik langs Ring 3 i København skal udformes. Bortset fra Transportministerens
minimalistiske busløsning, der slet ikke vil rykke på bilbelastningen, så melder DSB sig nu
i koret med et forslag om en forældet løsning: En "S-letbane".
Det lyder spændende, men dækker over gammeldags teknologi med høj indstigning.
DSB S-tog's løsning passer ikke overens med de erfaringer og anbefalinger der findes i Europa.
Hvad gør man i udlandet
Hi-Trans projektet anbefaler f.eks. lav gulvhøjde i vogne, der kører integreret i gaden med let og direkte
adgang for alle. Desuden anbefales det at hver linie så vidt muligt har sit eget sporanlæg, således at
driftsforstyrrelser ikke forplanter sig til de andre linjer.
Det gør det også muligt at togene kan køre
tættere. Det viser sig nemlig at
når krydsende linjer (S-tog, metro og letbane) udgør et tæt net med gode
skifteforhold og hyppige afgange, falder uviljen mod at skifte tog - og passagertallet
begynder at stige, som det er set Wien.
Tungt letbaneforlag
Vælger man derimod at køre med høje vogne (tilpasset S-togsnettets
perronhøjder på hele 90 cm), bliver konsekvensen dårlige adgangsveje
med trapper og lange ramper, samt vanskeligere mulighed for at krydse sporet. Alt i alt en barriere
i bymiljøet, stik imod hvad man i udlandet har erfaret sig frem til.
For to år siden forslog S-tog en rigtig S-bane. Dennegang forslåes en såkaldt
"S-letbane" med høje perronkanter og halvt så mange standsningssteder som det nuværende
forslag fra Region Hovedstad. Alt dette for at kunne køre videre på S-banen.
S-letbanen er tænkt at køre sammen med S-tog fra Ishøj til Køge og fra Jægersborg
til Hillerød. Det betyder dobbelt så mange uregelmæssigheder, der så vil forplante sig imellem banerne.
DSB's S-letbane forslag bortskærer 10 af de planlagte 22 standsningssteder fra det oprindelige
letbaneprojekt, herunder strækningen Lyngby - Lundtofte, der har linjens højeste passagertal til
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby Storcenter. Det påpeges at give færre standsninger og
øger hastigheden, men det halverer også passagergrundlaget og udvander miljøfordelene.
DSB S-tog forsøger at kalde lavgulvsvogne, hvor hele
gulvhøjden er på under 30 cm, for "traditionelle" hvilket virker betænkeligt.
Er det mon for at få deres egen løsning til at virke mere ny?
De 100% lavtgulvsvogne, som nu findes på mange af Europas sporveje, er så ny tog-teknologi,
at DSB's S-tog ligner dinosaurer ved siden af.
Dårlige erfaringer i Utrecht
Høje gulve og perronner på nye letbaner har andre steder afstedkommet nærmest fiaskoer,
som f.eks. den enlige letbane i Utrecht nær Amsterdam i Holland. Den blev bygget i 1983 med
højtgulvsvogne. En løsning der gav et så dårligt politisk og trafikalt resultat,
at byrådet ikke turde gå videre med udviklingen igennem bycenteret, I dag kører der
masser af busser i centrum på særlige busgader (hvor der i øvrigt også må
køre biler). Alt i alt en meget lidt fremadrettet løsning hvor miljøet hverken er
stille, rent eller klimavenligt.
Er der flere forslag?
Det virker som om den særegne danske måde at føre trafikpolitik på folder sig ud i
fuldt flor på løsningen af trafikproblemerne på Ring 3. Amtet og senere Regionen har ellers
efter flere dyre undersøgelser valgt en moderne letbane med lavt gulv i gadeplan, der efter sagkundskaben
er vurderet som bedst og den vil også kunne betjene den stærke trafik til DTU.
Men sådan ønsker regeringen og DSB det ikke.
Nu mangler vi så kun at få undersøgt
forslag om en højbane, en kabelbane og en svævebane, - eller hvad med en rutsjebane fra Tivoli?
Typisk standsningssted på letbanen i Utrecht med 70 cm høje perronkanter. S-banens
er dog højere med 90 cm.
Det ligner mest en S-bane og ikke en moderne letbane.
Gammeldags tankegang
DSB's ide med høje perroner på letbane kan i værste fald stoppe letbaneudbygningen på
grund af dårlige erfaringer, som det skete i Utrecht.
Med hensyn til at slippe for busserne, så kan forslaget ikke engang erstatte de nuværende
buslinjer på Ring 3: 200S og 300S,
da gangafstanden imellem standsningssteder så bliver op til dobbelt så lang.
Med endestationer i Køge og Hillerød, som DSB S-tog forestiller
sig, skal disse stationer udbygges med ekstra spor hvilket også er dyrt, så spørgsmålet er om
påstanden om samme pris holder?
Det må vurderes at den samlede pris bliver væsentlig højere end det nuværende forslag, så
hvor er ideen henne? Realiseres DSB S-togs forslag bliver byggetiden desuden meget længere.
Alt dette mener DSB S-tog kan retfærdiggøres ud fra ønsket om at spare en lille procentdel
af passagererne for et skift. Eller er det DSB S-tog der leder efter nye forretningsområder?
Hvorfor kan DSB S-tog ikke bare tilbyde at bygge og drive en moderne letbane, som den er anbefalet og ønsket af Regionen og
70% af befolkningen langs Ring 3?
/HB
Relaterede nyheder:
|