Letbaner.DK
 
Byplan med miljøvisioner
Nyhed 00303  

Letbanevogn på Brønshøj Torv 
Visualisering: Jeppe Goll.
Letbane indsat på Brønshøj Torv i København.
Visualisering: Jeppe Goll.

 

Byplan med miljøvisioner

 
31.07.08
30.000 færre biler og 675 færre busture om dagen i København med ny letbane Herlev - Amager.

"En letbane igennem København fra Herlev til Sundbyvester Plads vil mindske støj- og luftforureningen langs linien med 20-25%, fordi den i modsætning til busserne vil tiltrække et stort antal bilister." konkluderer et ideoplæg fra Letbaner.DK

Også i regionsplanen fra Region Hovedstaden indgår en letbane fra Herlev mod City.

Den forureningsfri letbane vil kunne afløse 675 daglige busture på linierne 5A og 350S langs strækningen og vil få et dagligt passagertal på ca. 120.000. Det er ca. 30.000 flere daglige passagerer end med de nuværende busser, fordi den vil tiltrække et tilsvarende antal bilister.

Letbanen vil få forbindelse til tre S-togs stationer, fem metrostationer samt regionaltog ved Nørreport, og rejsehastigheden vil stige med op til 30% i forhold til busserne i dag.

Tilsvarende miljøvenlige trafikanlæg bygges i disse år i mange større europæiske byer. Her stiger antallet af kollektive passagerer med ca. 25% over en kort årrække, når busser erstattes med letbaner. Pendlerne kan se de store tidsmæssige og økonomiske fordele ved at benytte en hurtig kollektiv trafik på skinner med tog på landsplan og letbaner i byerne. Det giver en stor stigning i brugen af den kollektive trafik.

Biltrafikken i København belaster allerede bymiljøet så meget, at Københavns Kommune ønsker at begrænse biltrafikken på dele af Nørrebrogade og senere Amagerbrogade. Der skal kun køre kollektiv trafik og cykler i de nye kollektivgader. Det er dog vanskeligt at gennemføre, hvis ikke bilbrugerne samtidig får et bedre alternativ end busser.

Strækningen er på 18 km og kan stå færdig med ca. 30 standsningssteder til metrocityringens åbning for kun 3,6 mia.kr.

· Længde 18 km
· Antal passagerer dgl. 120.000
· Anlægspris 3,6 mia. kr.
· Kan åbnes 2017
· Bilreduction 20% langs linien
· 675 færre busture
· Kapacitet op til 19.000 pass./t
· Komfort Høj

Læs prospekt øverst til højre.

 
/ME & HB

 


Relaterede nyheder:

Metroforgrening droppet

To planlagte forgreningskamre til 215 mio.kr. på metrocityringen i København er sparet væk. (01.10.08)

Trængselsafgifter i København

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam efterlyser alternative forslag til løsning af fremtidens trafik til, fra og rundt om København. (08.07.08)

Valby overvejer letbaner

Letbaner.dk præsenterede ideer til letbaner i Valby på debatmøde arrangeret af Valby Lokaludvalg. (21.05.08)

Ny regional udviklingsplan

Region Hovedstaden anbefaler Ring 3 letbanen og foreslår yderligere to letbaner ind til København. (06.04.08)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs prospekt øverst til højre

 
Byplan med visioner
Letbane: Herlev-Amager

Byplan med miljøvisioner
(Pdf Prospekt)
 
 

Mere her:

Færre biler med letbane.
(DR Kbh. 30.07.08)
 
 

Foreslået linieføring

Foreslået linieføring.



 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold