Fotomanipulation af Lyngby Hovedgade med letbanevogn fra Bremen. Foto: Helge Bay, 2002
Letbane er sagen til at klare trafikken
18.06.02
HUR startede i foråret 2002 med info-møder, hvor borgerne blev spurgt.
Mange interesserede mødte op med forskellige spørgsmål, indlæg og ønsker. Ved mødet i Københavns Amt var det mest en ny kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 der blev diskuteret, det såkaldte korridorprojekt.
Korridorrapport 2001 blev ikke nævnt
En rapport fra COWI sidste år, peger grundlæggende på 4 løsninger. Borgerne skulle dog "ikke føle sig bundet" af Korridorrapporten, så rapporten blev ikke n&ævnt under informationen.
Letbaner.DK bestilte rapporten der peger på 4 grundløsninger, bl.a. et helt nyt system. Rapporten er dog mangelfuld idet den ikke reelt vurderer muligheden for en Letbane i terræn igennem Lyngby, (en forlængelse af forslag L2), Løsningen kan bl.a. ses realiseret på Bremens stationsforplads i Tyskland, hvor man har gode erfaringer med at blande trafikken. Letbanen kan i Lyngby desuden bidrage til løsning af flaskehalsen ved viadukten og til at forbedre bymiljøet.
Succes kriterier
Som HUR nu slår an, må der laves en samlet trafikplan for hele Hovedstaden og ikke
bare på Ring 3. Der mangler højklasse trafiksystemer på 4-5 radial-linier ud fra
København til bl.a. Gladsaxe, Rødovre Centrum og Sundby, hvor der ikke er
jernbaner.
Vi får mest for vores skattekroner ved at planlægge og gradvist indføre et
letbanesystem, der kan udfylde de trafikale huller billigere og hurtigere end med en
Metroløsning, - og stadig med jernbanens høje komfort.
Det er trafikpolitisk set klogest at satse på trafikanlæg med en høj chance for succes.
Eneste økonomisk forsvarlige og successikre løsning der vil give et reelt kvalitetsløft
for de rejsende, vel og mærke uden at genere miljøet, vil være den foreslåede letbane
(L2). Tilsvarende nyanlæg ses i Stockholms Tvärbanan, hvor man ikke har
problemer med at blande trafikken.
Hvorfor Letbane
COWI foreslår 4 mulige typer kollektiv trafik: To slags busser og to slags tog.
1) Højklassebus er den billigste løsning hvilket reelt kun er flere busbaner og bedre
stoppesteder. Ikke noget der vil tiltrække ret mange passagerer.
2) Sporbus er et af COWIs forslag (en såkaldt gummisporvogn): En tre-delt
trolleybus med én styreskinne i vejen. Den eksisterer kun som forsøgsanlæg i Nancy
og Paris. I Nancy havde man kort efter åbningen i februar 2001 to store uheld,
hvorefter trafikken lå stille i 13 måneder frem til marts i år.
Spørgsmålet er om vi i
Danmark har råd til at afprøve nye systemer, der let risikerer at sprænge budgettet og
genere passagererne med driftsstop. HT’s velmente forsøg i 90’erne med duodeser på
Nørre Alle gik heller ikke så godt, da teknikken svigtede. Prisen på disse avancerede
busser står ikke i forhold til den uændrede komfort for passagererne. Bussens
duvende bevægelser bibeholdes også i sporbussen og vejbanen slides hurtigere, da
den altid kører samme sted.
3) Letbane (moderne sporvogne) er tredje forslag. Disse produceres i stort tal af store
firmaer som Siemens, Bombardier og Alstrom og er meget driftssikre, og der er sket
mange forbedringer siden sporvognene blev nedlagt i København for 30 år siden:
Letbanen er det kollektive trafikmiddel der kan anlægges mest fleksibelt: Den kan
køre følgende steder: - på eget sporområde i det offentlige rum uden indhegning, - på
veje og gader sammen med biler, - i tunnelbaner som en metro - og sågar sammen
med IC-tog og S-tog på det almindelige jernbanenet. (Der havde altså ikke været
nogen miljøproblemer i Tårnby med en Letbane langs Amagers østkyst).
Togene er kvikke, stille, komfortable og miljøvenlige.
I dag findes letbaner i byer
over hele verden og der anlægges stadig flere. Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz
og Østrig har længe haft en stor udbredelse af letbaner. Der er anlagt nye sporveje i
de centrale gader I Berlin, Strasbourg, Köln, Nante, Stuttgart og Oslo. Anlæggene
giver samtidig anledning til trafiksaneringer. I Frankrig er der planlagt 71 anlæg i 31
franske byer til før år 2010.
4) Metroen er den mest effektive transportør af store menneskemængder, som ses
mest udbygget i de største byer som Tokyo, London, Paris, Lyon, New York og
Moskva. Her er passagermængden også større end i København ligesom antallet af
biler. I Prag anlagdes 3 metrolinier i 70’erne som erstatning for sporvogne, men i dag
udbygges sporvejsnettet. Tunnelanlæg er 3-4 gange dyrere end letbane i terræn.
Linieføring i Lyngby
Men COWI giver ikke nogen bud på at indføre letbanen til Lyngby i terræn, selv om
der hér er mulighed for nytænkning.
/Helge Bay
Bragt i "det grønne område" d. 18.06.2002
|