|
Visualisering af Kiels nye letbane på gaden Skandinaviendamm.
Kiel valgte Letbane, mens Aarhus tænker på BRT
26.07.24 (opdateret d. 02.10.24)
Vil letbaner være en gevinst eller et tab for samfundet? Et letbaneprojekt, der ifølge officielle beregninger betaler sig i Kiel, betaler sig ikke i Aarhus, skriver JP.
Kø for bilister har stor betydning i letbaneberegninger. Årsagen skal bl.a. findes i 2006, skriver JP d. 06.12.23.
- Besparelser ved at vælge BRT-busser er i milliardklassen, og kan ifølge en ekspert få afgørende betydning for, om Aarhus får mere letbane. Men i den nordtyske kommune Kiel blev der sidste år taget en beslutning, som sætter regnestykkerne i Aarhus i et helt andet lys, skriver Jyllandsposten.
Kiel rystede ikke på hånden da de valgte letbane
- To år med analyser, borgermøder og ekspertvurderinger endte med en politisk beslutning om letbane frem for BRT.
Kiel bygger fire linjer på 36 km netværk med 63 stop igennem centrum, hvilket overgår fx Hovedstadens Letbane, der får én linje på 28 km net med 29 stop kun i forstæderne.
Nogle af de afgørende konklusioner er sammenfattet i en pressemeddelelse på Kiel kommunes hjemmeside, og de står i skærende kontrast til de aarhusianske:
»Mens brugervenligheden er næsten den samme i begge systemer, er sporvognen billigere i forhold til langsigtede driftsomkostninger. Med hensyn til investeringsomkostninger er BRT en fjerdedel billigere, men den økonomiske fordel ved sporvognen er højere: For hver euro, som den offentlige sektor investerer i sporvognen, forventes en økonomisk fordel på 1,47 euro mod kun 1,10 euro i BRT-systemet,« - lyder det i pressemeddelelsen.
Beregningerne er meget vigtige for valget i Aarhus
Forklaringerne på de markante forskelle mellem Kiel og Aarhus er flere. Jyllands-Posten fik derfor Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling til at fremlægge de vigtigste pointer:
1. Det vil koste op mod 2,3 mia. kr. at anlægge letbane mellem Aarhus C og Brabrand, mens prisen for BRT er op mod 1,3 mia. kr. I Kiel ligger de to tal langt tættere på hinanden, fordi man – modsat i Aarhus – under alle omstændigheder vil fjerne samtlige ledninger under kørebanen. Holdningen er, at brud på bl.a. fjernvarmerør og elkabler under kørebanen vil skabe for mange afbrydelser for BRT-busserne.
2. Dernæst er man i Kiel kommet frem til, at det er billigere at drive letbanen. I Aarhus er det omvendt, fordi man tager udgangspunkt i, at BRT-busser og letbanetog kører lige ofte. I Tyskland har man derimod sat et politisk mål om antallet af passagerer, og da letbanetog kan have to-tre gange flere passagerer, kræver BRT en del flere afgange, busser og chauffører.
3. Slutteligt viser beregninger, at det kan betale sig for det tyske samfund at investere i både BRT og letbane. Sidstnævnte er dog den bedste forretning. I Aarhus kan ingen af løsningerne betale sig, og letbanen klarer sig dårligst med et økonomisk underskud for samfundet på 3,2 mia. kr. mod et underskud på 2,8 mia. kr. for BRT.
Teresa står i vejen
Det skyldes den danske regnemodel fra 2006 kaldet Teresa, som alle store trafikprojekter med statslig medfinansiering skal igennem. I modellen falder samfundsøkonomien dårligere ud, hvis biler bliver tvunget til at køre en omvej. I Tyskland tæller omveje og ekstra køretid ikke med, da det er et vilkår, bilisterne må acceptere, fordi man politisk ønsker mere kollektiv trafik.
Beregningerne af BRT og letbane i Aarhus er ikke blot teknikaliteter. De kan få betydning for, hvilken løsning byen ender ud med, vurderer Otto Anker Nielsen. Han er professor i gruppen for transportmodellering ved DTU’s Institut for Teknologi.
I den brede politiske aftale kaldet ”Infrastrukturplan 2035” er der afsat ca. 2,5 mia. kr. til medfinansiering af mere højklasset kollektiv trafik i Aalborg, Aarhus og København. Men fordelingen af pengene er der ikke taget stilling til, og her kan Teresa-modellen spille ind, skriver Jyllandsposten.
Ring 3 i København
»Der er et vist belæg for, at Folketinget/staten til en vis grad ser på de samfundsøkonomiske beregninger, før de beslutter projekter,« siger professoren, der har undersøgt netop dette i et forskningsprojekt:
»Men de træffer også beslutninger, der går imod analyserne. Et eksempel er Ring 3-letbanen i Københavns forstæder, hvor samfundsøkonomien også var ringe for både BRT og letbane og mest ringe for letbane.«
Problemet er drøftet
I letbanesamarbejdet mellem bl.a. østjyske kommuner, Region Midtjylland og Aarhus Letbane har man drøftet problemstillingen. Ifølge JP kan man ud af et mødereferat fra september se, at en konsulent i Aarhus Kommune foreslå, at man »kan overveje at præsentere ministeren for de udfordringer, der er med Teresa-modellen, og vise udenlandske eksempler på, hvordan man kan beregne samfundsøkonomi«, citerer Jyllandsposten.
Letbaner.DK er enig
Den endelige beslutning om teknologivalg på den nye etape mellem Aarhus C og Brabrand er blevet udskudt igen, og det er nok meget fornuftigt. Det ville hjælpe, hvis den Danske beregning af samfundsøkonomi kunne blive taget op til revision, så den blev mere klimavenlig. Ligeledes trækker letbanens fremgang i drift, passagertal og økonomi med tiden i den rigtige retning.
/HB - kilde Jyllandsposten d. 06.12.2023
Kiels besluttede nye letbanenet.
Andre nyheder:
|
