Letbaner.DK
 
Aarhus Letbane fylder 5 år
Nyhed 00635  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Grenaabanens invielsestog d. 12.05.2019 på Østbanetorvet.
Foto: Letbaner.DK

 

Aarhus Letbane fylder 5 år

 
29.04.24

Over to dage bliver fødselsdagen markeret med ministerbesøg, gratis rejser og happenings for passagerne i togene og ved letbanestop d. 30. april 2024.

Hver dag bruger flere end 20.000 passagerer Letbanen til at komme på arbejde, i skole, til fest eller noget helt fjerde. Over 25 mio. passagerer har taget Letbanen siden åbningen af den første strækning i 2017.

30. april 2024 er det nøjagtig 5 år siden, at strækningen til Grenaa åbnede, og Letbanen var udbygget i den form, vi kender i dag. Første etape gik fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby.

Odder blev næste del af strækningen i august 2018, og så fulgte strækningen til Grenaa i 2019. Letbanen kører i dag på 110 kilometer skinner og krydser fire kommunegrænser.

 
Passagerrekord

”Vi satte passagerrekord sidste år med næsten 6 mio. passagerer, og selv om vi har en målsætning om endnu flere passagerer i fremtiden, så er vi både taknemmelige og stolte over, at så mange mennesker bruger Letbanen.

Det er passagererne, vi hylder. Derfor håber vi også, at rigtig mange har lyst til at deltage i de forskellige indslag, som markerer fødselsdagen,” siger bestyrelsesleder Mie Krog, Aarhus Letbane.

Med endnu en rekord på knap 1,6 mio. passagerer i første kvartal af 2024 er Letbanen allerede godt på vej til at slå rekorden fra 2023.

På jubilæumsdagen den 30. april kan alle køre gratis med Letbanen, og både mandag og tirsdag bliver der en række happenings i togene og ved letbanestoppene med bl.a. musik og uddeling af forfriskninger til passagererne.

 
Officiel markering af fødselsdag

Den 29. april kl. 13.00 til 15.30 er der på Herman Sallings Plads (tæt på Skolebakken) en officiel markering af fødselsdagen.

Alle er velkomne til at kigge forbi i teltet på pladsen. Transportminister Thomas Danielsen kommer forbi og holder tale. Det samme gør borgmester Jakob Bundsgaard, Aarhus Kommune, og regionsrådsformand Anders Kühnau. Der vil også være musik og forfriskninger.

 
Grøn mobilitet

Med Letbanen følger en række miljøgevinster, der reducerer energiforbrug og luftforurening. Letbanen kører nemlig på el og udleder en hel del mindre CO2 årligt end andre transportmidler. Der er helt konkret opnået en årlig besparelse på 4.305 ton CO2, et fald på 70 % CO2-udledning i forhold til tidligere samt renere luft ved skiftet til den eldrevne Letbane.

”I disse år sker der en grøn omstilling af alle dele af vores samfund. Her spiller den måde, vi transporterer os på en stor rolle. Hos Aarhus Letbane er vi glade for at kunne bidrage til en grønnere transporform til de stadig flere passagerer, der vælger Letbanen,” siger Mie Krog.

 
Hent Programmet her: Letbanen fylder 5 år

 
/HB - kilde Aarhus Letbane

 


Andre nyheder:

Statusmøde om Aarhus Letbane

Og kommende Aarhus-Silkeborg d. 03.06.24 kl. 15-17. Arr. IDA og LBDK. Gratis tilmelding hos IDA her.

Aarhus Letbane sætter ny rekord

En stigning på 4,9 procent fra 2022 til 2023. Mere end 1.572.000 passagerer, rejste med i sidste kvartal. (17.01.24)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold