Letbaner.DK
 
Generalforsamlingen 2024
Nyhed 00634  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


10 medlemmer fra Letbaner.DK var mødt op til Åbent Hus
i Ejby d. 29.10.23. Foto: HL

 

Generalforsamlingen 2024

 
29.04.24 (opdateret d. 02.05.24)

Vellykket møde med GF, billeder og præsentation d. 23. april på Jagtvej 11 i fotoklubbens lokaler.

Der mødte 9 medlemmer op til vores GF og medlemsmøde, tirsdag d. 23. april. Det var faktisk 20% af vores medlemmer, så det var et ret flot. Det siger noget om at vi gerne vil have nogen flere medlemmer, ikke bare for kontingentet, men for at styrke vores bagland.

Vi vil opfordre til at melde sig ind, eller - hvis man allerede er medlem - at foreslå andre et medlemskab for at sikre vores arbejde.


 
Formandens beretning kort

Vi har i perioden afholdt to medlemsarrangementer.

• Det faste statusmøde i Aarhus d. 07.06.23, om letbanen med direktør Michael Borre, som vi holder i samarbejde med IDA Rail.

• I Glostrup d. 29.10.23, hvor vi besøgte HL’s depot på Åbent hus. Her deltog vi med medlemmer.

Vores nye regnskabsprogram Dinero kører godt med Svend ved roret, og vores revisor har udtrykt tilfredshed med det afleverede.

Vi har p.t. 44 medlemmer, heraf 6 støttemedlemmer. 1 alm. medlem tilkommen, men 5 er udmeldt i forløbne år, (heraf 2 døde).

Vi er ved at indse at det efterhånden er tid til en ny hjemmeside, hvis vi skal øge vores synlighed. Det er besværligt at lave nye indlæg som det er nu. Det vil dog kræve en del tid eller penge at flytte den gamle side.

Indtil videre fortsætter vi i den eksisterende side med en kommende opfriskning.

 
Arbejdsgruppe for informationsarbejdet

Vi er fokuseret på Aarhus etape 2, hvor valget imellem LRT og BRT har stor betydning for den fortsatte udvikling af Letbaner i Danmark.

Vi har netop udarbejdet et justeret forslag til letbaner København med L2, L3 og L4, som kan hentes på hjemmesiden.

En busløsning fik jo skovlen under Aalborg, og linjerne 200S og 400S i Hovedstadsområdet er også udset til BRT-løsninger, så det er stadig op ad bakke!

Vi holder dog stadig fast i at foreslå 200S som en letbane (L3), og har tilføjet en ny linje L4 fra Glostrup over Hvidovre Hospital til København Syd og Valby. Denne linje har vi fået Metroselskabets positive vurdering af, så den tager vi med fremover.

Vi er også kommet godt i gang igen med eksterne møder og har holdt 4 siden sidst. Vi håber på at kunne intensivere i det kommende år.

 
- Se referat med den fulde beretning samt regnskab under Dokumenter her...   -

 
Mvh formanden

 


 
INDMELDELSE via QR

Vejledning til indmeldelse kan findes her...

 
/HB 
 
 
 
 
 
 

 

 

 
Nye billeder fra Tyskland og Norge blev vist efter GF


Bremen Marktplatz, Tyskland. To ud af otte linjer kører forbi fredet historisk rådhus og Roland (500 år gammel statue). Foto: Helge Bay d. 03.11.23

 

Ny CAF-vogn i Oslo ved stoppested Tinghuset i Pilestredet. Oslo har seks "trikkelinier", som de kalder dem. Foto: Helge Bay d. 11.10.23

 


Andre nyheder:

5,8 mio. kørte med i Odense i 2023

Det samlede passagertal for letbanens første, hele kalenderår kan gøres op, og QR-billet sætter rekord. (24.01.24)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold