|
Oslos ny letbanetog SL18 fra CAF på testkørsel ved Bjørvika.
Foto: Wikimedia Commons
Letbaner er også dyre i Oslo - men i længden billige
09.06.23
Også i Oslo, der ikke nedlagde sporvognene, kommer der stadig nedvurderende indlæg om byens "trikker".
Frit oversat i uddrag fra debatindlæg i ao.no af transportinfluenser og forfatter, Ulrik Eriksen, Oslo d. 02.05.23.
Der kommer af og til stadig indlæg i Oslo, der fremhæver letbaner som forældede, ufleksible og dyre, men nu er der indkøbt nye letbanevogne i Oslo for 4,1 mia. NOK, og noget tilsvarende bruges til at opgradere skinnenettet.
Men debbattører mener stadig at investeringer i elbusser vil give de samme fordele til en brøkdel af prisen.
Dobbelt så mange busser skal gennem byens gader
Indlægget prikker til spørgsmål, som mange har stillet sig selv, og som i sin tid fik mange byer til at nedlægge det meste af deres sporvognsdrift: Vil busser ikke være billigere og mere fleksible end sporvogne?
På den baggrund er det tankevækkende, at mange byer, der indstillede sporvogne for årtier siden, nu genindfører dem som letbaner.
Hovedstæder som London, Stockholm, Berlin, Madrid og Paris har bygget nye letbaner og vil fortsat investere store summer i letbaneudvikling. Det er der mange gode grunde til. De nye letbanetog kan tage mere end 250 passagerer, mens en ledbus næppe kan rumme mere end 120.
I centrale områder med højt trafikpres betyder det, at man skal køre dobbelt så mange busser gennem byens gader for at flytte det samme antal personer som de nye sporvogne kan.
I de mest befærdede områder i midtbyer er det simpelthen ikke muligt at øge frekvensen, og langt fra at fordoble den. I offentlig transport står chauffører for cirka halvdelen af driftsomkostningerne, så udgifterne bliver med andre ord markant højere ved busdrift.
Skinneeffekten
Sporvognen er komfort. Hjulene ruller på glatte skinner. Den såkaldte skinneeffekt er blevet bevist igen og igen. I valget mellem bus og letbane foretrækker folk letbane. Ja, letbaner er dyre, men i længden er de billige i drift. Busser skal afskrives efter 10-12 år. Letbanetog holder normalt i 40 år.
Det er også en almindelig misforståelse, at bussen ikke har brug for infrastruktur. Enhver, der har set de dybe hjulspor fra bustrafikken ved, at tung bustrafik også giver høje vejomkostninger.
Ja, letbanen er ufleksibel. Men i en storby med stort trafikpres er det en fordel. Skinnerne forpligter den kollektive trafik til at køre i lang tid fremover, og det giver grobund for investeringer og bedre byudvikling. Og uden for bymidten skaber letbanen mere liv og attraktivitet i bydelscentre langs linjen.
Bare for at kunne betjene befolkningstilvæksten i Oslo-området og samtidig begrænse biltrafikken, skal Oslos offentlige transport have kapacitet til over hundrede millioner flere årlige passagerer i det næste årti.
Så er der brug for letbaner, både fordi de kan fragte mange passagerer, men også fordi det bliver nemmere at friste Oslos borgere til at fravælge bilen. Derfor er de nye letbaneinvesteringer fremadrettede, både for klimaet og for byen.
/HB, frit oversat i uddrag fra debatindlæg i ao.no af transportinfluenser og forfatter, Ulrik Eriksen, Oslo d. 02.05.23.
https://www.ao.no/trikken-er-dyr-men-i-et-langt-perspektiv-er-den-billig/o/5-128-527311
Andre nyheder:
|
(24.11.22)
