Letbane ved Nørrebro Station.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects

To nye letbaner til København?

30.12.21 (opdateret d. 02.01.22)

Letbaner kan noget som busser ikke kan. De er bæredygtige og de kan tiltrække bilpendlere og investeringer.

Letbaner.DK’s forslag

Letbaner.DK har i længere tid holdt øje med de forslag om letbaner og metro, der er kommet fra Region Hovedstad, DTU, kommuner og trafikselskaber i hovedstadsområdet. Forslag der er meget forskellige og tydeligvis ikke er udarbejdet i samarbejde.

Vi har derfor samlet de bedste forslag i en mulig udbygningsplan for letbaner i hovedstadsområdet.

Ud fra denne peger vi nu på de to mest oplagte linjer, der kan være de næste letbaner der skal bygges.

Vi foreslår, at begge de skitserede linjer (L2 og L3) kommer til at indgå i det kommende analysearbejde for letbaner i København jf. aftalen om Infrastrukturplan 2035 og aftalen om udmøntning af midler fra aftalen om Bedre og billigere kollektiv trafik.

Letbaner.DK foreslår altså at der tages hul på beslutningsprocessen om en fortsat udbygning af letbaner i Hovedstadsområdet, der kan supplere og understøtte Københavns Metro og Hovedstadens Letbane - med henblik på klimamål..

Hvorfor letbaner?

Baggrunden er at letbaner er det mest bæredygtige kollektive trafikmiddel, der på én gang forbedrer komfort, stabilitet, tilgængelighed og mobilitet, samtidig med at byens grønne profil forbedres.

Letbaner mindsker behovet for at eje en bil i byen og forbedrer borgernes generelle livskvalitet med stille kørsel i grønne gader med færre biler.

De falder fint i tråd med klimamålene på transport-området, hvor der savnes konkrete tiltag for effektivt at nedbringe udledning af CO2 uden brug af miljøskadelige batterier.

Letbaner er mere komfortable, stabile og bæredygtige end noget bussystem (BRT), og de kan befordre dobbelt så mange på samme areal uden at genere biltrafikken. 1)

I forhold til metrolinjer har letbaner en cirka fem gange lavere anlægspris, og kan derfor anlægges længere ud i forstæderne, hvilket styrker lokaltrafikken mange flere steder.

Ballerup - Brønshøj - Hovedbanen - Kastrup Cph

Forslaget L2 (rød linje) er en tiltrængt udvidelse og forbedring af det forslag, som Københavns Kommune har udarbejdet for en letbane mellem Gladsaxe og Nørrebro/Nørreport Station.

L2 matcher og supplerer Hovedstadens Letbane (Ring 3) på længde og effektivitet. Den forbinder forstæder med bolig- og erhvervsområder fra Ballerup i vest via indre by til lufthavnen på Amager i øst. Den forbinder til 6 S-togs- og regionaltogsstationer og 6 metrostationer.

L2 kan afløse den belastede buslinje 5C og styrke udfordrede kvarterer.

Passagertallet er i dag ca. 80.000 pass./dag, hvilket overbelaster buslinjen. 2)

Letbanen kan give metrokapacitet, som også kan aflaste metroen i havnesnittet, hvilket bli-ver til gavn når metroen skal opgraderes. 3)

Rejsetiden fra dør-til-dør bliver den samme som med metro M1/M2. 4)

Passagertal forventes min. 15% højere end med BRT og mindst 6000 bilture spares. 5)

Anlægspris for 29 km letbane estimeres til 9 mia. kr. inkl. 42 stop og depot. 6)

På Frederikssundsvej vil fodgængere kunne passere vejen lettere med en helle langs midten af vejen. Stoppesteder for hver ca. 500 meter i byen.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects

Lyngby - Hvidovre Hospital - Avedøre Holme

Forslaget L3 (gul linje) er en afgrening af Hovedstaden Letbane. Forslaget har også indgået som en mulig udvidelse af Hovedstadens Letbane.

L3 kan dele spor og værksted med Hovedstadens Letbane, men har brug for et depot-anneks. Synergieffekten gør at anlæg og drift bliver billigere.

Letbanelinje L3 er en bedre løsning end foreslået BRT på denne strækning.

Giver synergi med L1 (blå) med fælles spor og værksted

Anlægspris for 23 km letbane, heraf 19 km nyt spor estimeres til 4,0 mia. kr. 7)

Letbanelinje L3 er analyseret af Region Hovedstaden. Se rapport her.

Klimakrisen venter ikke.

Letbaner.DK anbefaler at de skitserede linjer snarest tages op til nærmere analyse.

/HB, NW, JCB

Grøn byrumsindretning langs Ruten i Tingbjerg
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects

Fodnoter:

1. Når busser kører tæt, blokerer de ofte for den øvrige trafik i de store vejkryds, Movia: Læs her.
2. Letbaner har et break even i forhold til busser ved 30.000 pass. pr. dag. Bjørn Sylvén, Stockholms Lokaltrafik
3. Lange letbanetog (URBOS 3, 380 pass) hvert 3 minut kan befordre det samme antal pass. som metro M1/M2.
4. Rejsetid fx Nørreport-Amagerbro bliver ca. den samme dør til dør. Det opnås ved at gangtid anvendes til kørsel.
5. 6000 bilture sparet er et konservativt skøn ud fra Hovedstadens Letbane, der kalkulerer med 4000 bilture sparet.
6. L2 estimeres til at få en højere km-pris på ca. 310 mio/km ift. L1 (Ring3) på 270 mio/km. L2 får ca. 14 stationer mere og Langebro skal opgraderes, men der bliver til gengæld færre nye broanlæg. Depot syd for KGC Kastrup og/eller i Lautrupparken.
7. L3 vurderes at få en lavere km-pris end L1 pga. fælles værksted, ca. 210 mio/km på 19 km nyt spor

Relaterede nyheder:

	Hvorfor ikke busløsninger? Når der er mange rejsende i en vejkorridor, og man ønsker at flytte bilister til den kollektive trafik, må man gøre den mere attraktiv. (27.12.21)
	Udbygning af Hovedstadsområdets kollektive trafik IDA Rail og IDA Trafik og Byplan inviterede til webinar d. 18.05.21.
	Forslag til flere letbaner i København Regeringens nye infrastrukturplan nævner ikke nye letbaner med et eneste ord. Det kan kun undre, da letbaner stadig skyder op i hele verden. (21.04.21)
	Endnu en letbane T9 er åbnet i Paris Den nyeste letbane T9 i Frankrigs hovedstad, har tilpasset belysning og blev åbnet d. 10.04.21. (19.04.21)
	Skinneeffekten kommer fra - skinnerne Det er primært to forhold, der gør den store forskel mellem letbane og bus. (15.11.20)
	Busløsning dur ikke på Ring 3 Kan letbanen i Ring 3 erstattes af BRT-busser? Movia svarer i Altinget d. 7/4-16. (13.04.16)
	Til top Læs mere fra menuen Øverst til venstre.