|
Letbanetog testkøres. Foto: Aarhus Letbane
Aarhus letbane lever
20.04.21
Samlet set har det seneste år budt på færre aflysninger og flere letbanetog til tiden.
Nye tiltag mod drilsk vintervejr, grundige fejlanalyser og små optimeringer ved banens knudepunkter skal stabilisere driften yderligere ifølge Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane, der er overordnet tilfreds, når han ser tilbage på det seneste år.
– Tallene er gennemsnitstal og dækker over udsving. Men samlet set har vi haft et markant bedre andet år. Jeg glæder mig over, at kunderne får et produkt med høj pålidelighed, for vi prioriterer generelt pålidelighed over rettidighed, når vi er tvunget til at vælge. Især øst for Ryomgård kan du som kunde bedre leve med, at dit tog er et kvarter forsinket, end at vi helt aflyser afgangen for at lade toget en time senere køre til tiden, siger han og fortsætter:
– Både på den indre strækning i Aarhus og på Odderstrækningen er vi meget tilfredse med tallene. Der er stadig fejl på Grenaastrækningen, som vi grundigt analyserer, men som ikke har en systematik, der gør dem lette at forhindre. Heldigvis er der væsentligt færre fejl end tidligere, og sensommerens hastighedsopgradering mod Grenaa har også bidraget til en mere stabil drift, skriver Aarhus Letbane d. 04.03.21.
Letbanen har en bedre statistik end S-tog i København samlet set.
Is på tråden
Ja, der har været problemer med trafikken til og fra især Grenaa i vintermånederne. Det har det lokale dagblad også gjort meget ud af at fremhæve. Og ja, det har været til stor gene for passagerer på den strækning.
Helt modsat har driften ikke haft de samme problemer på den indre strækning, hvor togene kører tæt, samt på Odderbanen. Men på Grenaabanen, hvor der er længere mellem togene, har det betydet at isbelægninger på køreledninger har kunne dannes trods glykol-behandling, hvilket har stoppet driften mere end forventet.
Det er et problem der kendes fra andre letbaner, men ikke i det omfang som på Grenaabanen. Djursland må ligge klimatisk udsat.
Når der snart skal køre to tog i timen til Grenaa, vil det hjælpe, ligesom det må forventes at der kommer flere teknologiske løsninger. Dog har letbanen stadig en bedre statistik end S-tog i København samlet set.
Nørreport-krydset
Der har været udfordringer med trafikpropper ved Nørreport-krydset, men nu er trafikken fra Molslinjen væk, og måske kunne letbanens hastighed i krydset øges lidt. Det kunne godt tænkes at være nok til at få trafikken til at glide.
Flere letbanetog med 2. etape til Aarhus Ø kan selvfølgelig øge problemerne i krydset igen, - men det kan også være at de ikke gør, da togene ikke skal krydse hovedfærdslen på Kystvejen.
Alternativet med BRT-busser til Aarhus Ø via Busgaden, er der ikke den store landvinding i i forhold til bybusser, og hvis man vil lave letbanens 2. etape (Brabrand-Aarhus Ø) til en BRT-linje, ja så kommer den kun til Rutebilstationen, da pladsen langs havnen er for trang.
Letbanen lever
Letbanen lever, og den skal nok komme sig over sin ”vinterforkølelse”. Det er stadig det mest bæredygtige offentlige transportsystem til byer. Letbanen har ingen dækforurening, og dens energiforbrug er cirka det halve af el-ledbusser pr. passager. (kilde: T. Potter, Bergen Bybane).
Nogle savner måske den gamle løsning over havnen, med masser af biltrafik og et hegn omkring jernbanen, men letbanen spiller fint sammen med de mange fodgængere og cyklister på den åbne havn. Og dette var jo et af de oprindelige formål med at få en letbane her.
BRT-busser er et supplement, ikke et alternativ
Forslaget med BRT-busser på Ringvejen er en god idé dér. BRT kan ikke afvikle så meget trafik, som en letbane så de passer godt til Ringvejen.
Folk vil gerne bo tæt på letbanen, men ikke tæt på biltrafik. Og erhvervslivet vil gerne investere i byudvikling tæt ved letbanestop. Letbanen tiltrækker flere bilister end busser gør, og bidrager derfor positivt til bymiljøet og CO2-regnskabet.
El-busser og letbaner er ikke et ”enten-eller”, men et ”både-og”. Forslag om el-busser er at sparker en åben dør ind. Alle trafikselskaber arbejder nu for el-busser frem for dieselbusser, så den udvikling kommer helt af sig selv når busser udskiftes, men det forbedrer ikke komfort eller stabilitet.
Etape 2
Vi ser nu spændt frem til VVM-redegørelsen og realiseringen af Aarhus Letbane etape 2, der består af linjerne Lisbjerg - Hinnerup og Brabrand - Aarhus Ø.
Der arbejdes netop med VVM-redegørelse, hvorfra vi håber der bliver peget på et fornuftigt forløb igennem Aarhus midtby, der kan betjene byens centrum og mentale åndehul ved den genåbnede å.
Vi håber også at regeringen vender tilbage med statsstøtte til letbaneudvidelser. Det vil være det eneste rigtige, hvis kollektiv trafik skal forbedres i byen og CO2-aftrykket mindskes til år 2030.
Læs mere om Status Aarhus Letbane her..
/Lars Ljungqvist og Helge Bay
Kilder: Aarhus Letbane og
Tomas Potter, Senior Transportation Engineer, Bergen
Relaterede nyheder:
|
