Den fysiske forskel imellem jern- og gummihjul har en afgørende betydning for tiltrækning af passagerer, den såkaldte skinneeffekt. Desuden er jernhjulene mindre forurenende. /Letbaner.DK

 

Kan busser være lige så gode som letbaner? - Det mener Letbaner.dk ikke. Skinneeffekten kommer netop fra skinnerne!

 
 

Skinneeffekten kommer fra - skinnerne!

 
15.11.20   (opdateret 11.10.24)
Det er primært to forhold, der gør den store forskel mellem letbane og bus: Stabilitet og komfort.

Mange trafikeksperter med hang til gummihjul har påstået at en højklasset bus (BRT) kan have den samme tiltrækning på passagerer som en letbane. Det der kaldes skinneeffekt eller skinnefaktor.

Men hvorfor bliver der så bygget så mange letbaner i hele verden? Og hvorfor giver letbaner varige succeser i modsætning til BRT-systemer, der mange steder bliver overbelastede?

 
Hvad er skinneeffekten / skinnefaktor så?

Skinneeffekten beskrives i rapporten: Hvordan får man bilister til at bruge kollektiv transport? DTU 2009 således: ”Der er opnået meget store passagerfremgange i de Europæiske byer, hvor der er indført moderne letbaner, og det kan ikke alene forklares med den bedre fremkommelighed.”

Eksperten på området, Mette Olesen fra NT, beskriver det til en podkast hos Aarhus Letbane således:

"Skinnefaktor er en præferencekonstant, der gør, at folk under ellers lige vilkår vælger skinner frem for bus", eller: "Erfaringsmæssigt har folk en bedre oplevelse med skinner end med bus".

I denne artikel sætter vi fokus på de fordele, der er ved at køre på skinner, og vi vil påstå at skinneeffekten primært kommer fra to forhold, som er altafgørende for den øgede passagertilstrømning:

• STABIL SERVICE
En stabil og blivende transportforbindelse kan generere store investeringer og udvikling i byen

• KOMFORTABEL TRANSPORT
En høj forudsigelighed og komfort, giver en tryg og rolig rejse uden køresygefornemmelser

 
STABILE transportforbindelser kan generere store investeringer

STABILITET i transportmidlets rute og drift er den første vigtige årsag til skinneeffekten, som har stor betydning for brugerne og virksomhederne.

Boligejere og arbejdspladser skal føle sig sikre på at der bliver ved med at være et godt kollektivt trafiktilbud i mange år frem, hvilket sikrer interessen for boligkøb og investeringer.

Busser roses ofte for at være mere fleksible end letbaner, fordi de let kan ændre ruter, både midlertidigt og permanent. Men brugerne ønsker ”stabilitet”, frem for omveje. Skinner ændres ikke, og det giver ro og følelse af at der er styr på rejsen.

Disse forhold ved erhvervslivet godt. De ønsker en stabil tilgængelighed af god kvalitet, hvilket giver dem et større opland af potentielle medarbejdere. Når boliger og erhverv samtidig fortættes langs banen, betyder det samtidig mindre biltrafik og bedre miljø.

 
KOMFORTEN skal være høj uden køresygefornemmelser

KOMFORT er det anden vigtige forhold i skinneeffekten, som skal være opfyldt hvis den kollektive transport skal kunne konkurrere med biltransport.

Man skal føle sig udhvilet og behagelig til mode når man træder ud af transportmidlet, for at kunne indgå i dagens arbejde både ude og hjemme. Mange vælger bilen for at spare tid, men med øget kø-kørsel, giver skinnetransport bilisterne et reelt alternativ.

”.. udenlandske erfaringer peger på, at de (letbaner) opleves næsten lige så attraktive som andre skinnebårne løsninger (tog). Der er således ret solidt erfaringsmæssigt belæg for at betragte letbaner som næsten lige så attraktive som anden skinnebåren transport. Skinnefaktoren kan måske forklares ved, at man kan bruge tiden konstruktivt i et tog – f.eks. til at læse eller arbejde med en bærbar computer – hvilket er en del vanskeligere i en bus.” (Kilde: Hvordan får man bilister til at bruge kollektiv transport? DTU, 2009)

Ser man på en moderne BRT-bus med høj kapacitet i særlige busbaner, kan nogen af egenskaberne, som findes ved letbanen, godt opfyldes et stykke hen ad vejen. Men gummihjul giver uvægerligt køretøjet en duvende kørsel, især ved ujævnheder. BRT vælges for at spare på de dyre skinneanlæg, men hvis bussen kun gives almindelig asfaltbelægning, vil slitage og lapninger efter gravearbejde hurtigt ødelægge komforten efter få år, og så er man lige vidt.

Hvis BRT anlægges med betonveje, med tilhørende ledningsflytninger, ville det hjælpe meget, - men så nærmer prisen sig også letbanens.

Med skinner opnår man en særlig jævn kørsel, som ingen bus på gummihjul kan efterligne, da en skinnevej er meget fast. Skinnekomforten mener vi er den anden vigtige årsag til Skinneeffekten.

 
Velbefindende-faktor

Man kan kalde passagerernes oplevede komfort for ”Velbefindende-faktor”. Den handler om mange faktorer, men skinnerne har den væsentligste indflydelse på denne, med de bevægelser passagererne udsættes for under kørslen.

Ingen rejse kan fortages uden at man bliver påvirket fysisk, men der er stor forskel på hvordan disse bevægelser påvirker én, alt efter om man rejser med bil, cykel, bus, BRT, letbane, tog, skib eller fly. Vi koncentrerer os her om vejkøretøjerne: Bil, bus, ægte BRT, tillempet BRT og letbane.

Uvidenskabelig analyse af vibrationer, som forfatteren har optaget med en app på plan flade.

 
Bilkørsel

Kører man i bil og selv er chauffør har man som regel ingen gener. Hjernen styrer jo selv de bevægelser kroppen udsættes for, og derfor er man forberedt. Det samme gælder for cyklister. Er man derimod passager i en bil, ved de fleste hvor stor betydning chaufførens kørsel har for ens velbefindende.

 
Buskørsel

Kører man i bus kører alle som passager. Når køreplanen samtidig er stram, for at tilgodese rejsetiden, ja så må chaufføren 'give den gas'. Bevægelser er uforudsigelige og det gælder om at holde godt fast.

Gummihjul er bløde og forstærker bevægelserne, der går i alle retninger. Højre/venstre, op/ned og acceleration/deceleration. Kører man i en ledbus sker det ofte at hele bussen går i selvsving med op/ned bevægelser på langs selv selv ved mindre ujævnheder i vejen. Den meget urolige kørsel giver mange køresygefornemmelse. Det er dog de færreste, der når at gøre sig dette bevidst, men de fleste vægrer sig dog fra at køre med bus, hvis de har et alternativ.

 
Ægte BRT

Forbedres bussens kørevej med en betonbelægning i vejmidten, hvor bussen kan køre lige ind og ud af stoppestedet uden sving, hjælper det meget. Ligesom for letbanen bliver der kun brug for små vejarbejder, der kan klares om natten, idet ledningerne i vejen er flyttet væk. Den garanteret jævne belægning mindsker bevægelserne betydeligt og tilnærmer sig en letbane i komfort og sikkerhed for en kort rejsetid.

 
Tillempet BRT

Men det er jo ikke dette scenarie der tales om, når BRT foreslås i Danmark. Når den jævne betonbelægning spares væk, er der ikke tale om ægte BRT. Belægningen vil hurtigt blive slidt og lappet til skade for komforten, ligesom vejarbejder jævnligt vil forsinke kørslen forskellige steder med efterfølgende ujævne lapninger. Desuden etableres der oftest kun særlig tracé på en del af ruten (50-80%).

 
Letbane

Bygger man i stedet en letbane, er det klart at der nødvendigvis må være skinner hele vejen (100%) og det garanterer den bedste komfort og roligste kørsel. De eneste bevægelser der kan mærkes, er acceleration og deceleration. Desuden små sideværts bevægelser i kurver. De øvrige bevægelser (op/ned- samt svingninger på langs) forekommer ikke.

Disse forhold giver en markant roligere køreoplevelse, hvor man ikke bliver køresyg og kan arbejde undervejs. Man har togets komfort, og ser ud på gadernes liv. Mange bilister skifter til letbane når de får mulighed for det.

På længere sigt slides letbane og spor heler ikke på samme måde som bus og asfaltbelægninger gør.

 
Miljøforhold

Hjulenes miljømæssige belastning har ingen umiddelbar betydning for skinneeffekten, men det bør nævnes at alle hjul slides og afgiver partikler til miljøet.

• Gummihjul (på biler og busser) afgiver microskopiske plasticpartikler der ender i grundvandet og i dyrene, hvilket anses for et stort miljøproblem.
• Jernhjul (på tog og letbaner) afgiver små jernpartikler, hvilket ofte ses som en rustrød farve ved sporet, men jern er naturligt forekommende i naturen og er ugiftigt.

Energimæssigt giver jernhjul mindre rullemodstand, hvilket nedsætter energiforbruget. Dette skal dog måles i forhold til antal befordrede passagerer.

Hvis ikke busser får deres energi fra køreledninger (som trolley-busser), er de desuden mere miljøbelastende med dieselmotor eller forbrug af giftige batterier.

 
Hvad skal vi så vælge?

Letbaner og BRT-busser betragtes af nogen som ligeværdige konkurrenter, hvor BRT er billigere, - men de bør betragtes som to forskellige trafikmidler med hvert sit potentiale, hvor letbanens kapacitet og kvalitet er størst. Det er transportbehovet og behovet for et bedre og renere bymiljø der bør lægges til grund for afgørelsen.

Men vælger man alligevel BRT-busser, så skal man huske på, at komforten ikke vil blive oplevet som meget bedre af pendlerne. Skinneeffekten vil udeblive, hvis ikke der gennemføres ledningsflytninger og etablering af langvarigt stabile betonbaner. Letbanen vil stadig være busserne overlegen på skinneeffekt og bæredygtighed.

 
Helge Bay
transportplanlægger
Letbaner.DK

Københavns Amts video: Letbane langs Ring 3