|
Klampenborgvej ved Magasin
Visualisering: Hovedstadens Letbane
Letbanen kan sagtens være den rigtige løsning
24.04.18
Samfundsøkonomisk “rentabilitet” er jo ikke nogen endegyldig Sandhed, men blot en af mange måder at betragte et projekt på, skriver Thomas Krag.
Vores gæsteskribent Thomas Krag skriver i Politiken d. 17.04.18 et svar til en borger, der argumenterer for at flytte væk fra letbanen. Vi har fået lov til at bringe artiklen.
Thomas Krag er IT-udvikler og trafikekspert fra rådgivningsfirmaet Thomas Krag Mobility Advice, der arbejder med analyse, strategi og formidling.
Letbanen kan godt være en god løsning, selvom den ikke betaler sig.
- Louise Siv Ebbesen skriver i Politiken den 13. april, at hun ikke vil bo i en letbanekommune. Hun henviser til, at letbanen giver et samfundsøkonomisk underskud, som hun ikke vil være med til at betale over skatterne.
Letbanen er en af mange politiske beslutninger, som man kan billige eller misbillige. Men forestillingen om, at samfundsøkonomiske beregninger kan bruges til at give et resultat, som man hinsides øvrige politiske overvejelser bør følge, fortjener bestemt en kommentar.
Hvad kan samfundsøkonomiske beregninger?
Samfundsøkonomiske beregninger er designet til at sammenligne projekter. Står man f.eks. med to mulige linjeføringer af en motorvej, kan man udstyret med en manual i samfundsøkonomi så regne på, om det dyreste projekt, som tilbyder en mere direkte linjeføring, på sigt kan være mere fordelagtigt end det billige, takket være den (negative) værdi, man tillægger brugernes tidsforbrug.
En ekstra tidsbesparelse kan således få et i udgangspunktet dyrere projekt til at falde mest positivt ud i den samfundsøkonomiske beregning.
Samfundsøkonomiske beregninger kan i princippet bruges til at sammenligne alt muligt, og man har så valgt at sammenligne letbanens samfundsøkonomiske konsekvenser med en løsning med hurtigbusser. Resultatet er, at hurtigbusserne er mere rentable samfundsøkonomisk set. Men er det grund nok til at vælge hurtigbusserne? Det vil jeg diskutere med en række eksempler.
Privat prioriterer vi luksus
Jeg var for ganske nylig ude at købe cykel til og med min søn August. Vi sammenlignede to mountainbike-agtige cykler med en ganske stor prisforskel.
Jeg og cykelhandleren argumenterede for, at August ville få rigtigt meget cykel med den kost-effektive løsning. August var - efter at have prøvet cyklerne - af en anden holdning. Hans begrundelse var, at den dyrere cykel altså bare kørte mere “smooth”. Den var lækrere. Mere “rigtig” mountainbike. Og sådan blev det. Han fik den cykel, han ønskede sig mest.
Samme fænomen har tydeligvis gjort sig i det område, hvor vi bor. Beboerne er relativt velhavende, og bilerne er mange, store og dyre. Familie- og samfundsøkonomisk er der sandsynligvis taget en lang række rigtigt dårlige beslutninger.
Med en analyse som den, der er lavet for letbanen, ville man således med stor sikkerhed være nået frem til, at det er uhensigtsmæssigt at købe så dyre biler, når mindre, mere prisbillige og mere benzinøkonomiske modeller (for slet ikke at tale om delebiler eller taxaer) kan udføre nøjagtigt de samme transportopgaver til markant lavere omkostninger.
Tages egentlige samfundsøkonomiske betragtninger med i betragtning, vil de store biler vise sig at være yderligere omkostningstunge i kraft af det ekstra parkeringsareal, de beslaglægger.
Spørger man ind til, hvorfor så mange af os, der bor hvor vi bor, køber så store og dyre biler, vil svaret efter al sandsynlighed minde meget om Augusts begrundelse for sin nye cykel: Det er altså bare en dejlig bil. Jeg skal kunne “se” mig selv i min bil.
Så når det kommer til vores private dispositioner, er vi ikke meget for rationelle, “fodformede” argumenter. Vi vil have lov til at føle for en løsning.
Men tilbage til letbanen. Skal det være tilladt at “føle”, at det er den rigtige løsning, når nu der er langt billigere alternativer?
Når vi køber letbaner
Der er næppe grund til at betvivle de beregninger, Louise Siv Ebbesen henviser til. Skinnebårne projekter er særdeles bekostelige, og samfundsøkonomiske beregninger viser typisk en tvivlsom rentabilitet af dem.
Det er også korrekt, som hun skriver, at man i følge manualen i sådanne regnestykker skal tage med som en negativ omkostning, at der skal bruges offentlige midler til deres etablering (vi er så nogle få, der har til gode at blive overbevist om den tilgrundliggende myte om, at vi vil arbejde mindre, hvis vi skal betale mere i skat, men lad denne problemstilling ligge her).
Letbanen har noget, busser ikke har
Sammenligning med IC4 og signalprojektet, som Louise Siv Ebbesen anfører, er derimod ikke relevant. IC4 er ikke en skandale, fordi togene er dyre, men fordi de ikke kan køre nær så godt og meget som forventet.
Lad os i stedet inddrage Københavns metro. Et særdeles omkostningstungt projekt, hvor der skal økonomer af den virkeligt dygtige slags til at eftervise, at metroen samfundsøkonomisk kan betale sig. Eller sagt mere direkte: Samfundsøkonomisk er metroen formentlig et seriøst underskudsprojekt. Rådet for Bæredygtig Trafik har da også fremhævet, lige siden de første spæde planer blev fremlagt, at man kunne få omkring ti gange så meget letbane som metro for de samme penge.
Dette er formentlig ganske korrekt, men det er ikke noget, der gør indtryk. Metroen er en kæmpe succes, og med stor politisk og befolkningsmæssig opbakning har man forlængst besluttet at bygge mere metro.
Selv er jeg, uanset resultatet af det samfundsøkonomiske regnestykke, glad for at bo i en by, hvor der er metro. Jeg er klar til at betale for meromkostningerne, ligesom jeg sagde ja til, at August kunne få den cykel, han ønskede sig, selv om den kostede mere end et udmærket alternativ.
Men skal det samme så ikke være tilladt letbanekommunerne? Er det ikke i orden med oprejst pande at sige, at letbanen godt nok er en dyr løsning, men at den altså har noget, som det billigere alternativ ikke har?
Samfundsøkonomi som røgslør
Omvendt er det jo også helt legitimt at mene, at man hellere vil prioritere private biler end offentlig trafik, og at man - når det skal være - foretrækker busser for tog. Og det er endda efter min mening bedre at sige det lige ud end at gemme synspunktet bag komplekse samfundsøkonomiske beregninger. Samfundsøkonomisk “rentabilitet” er jo ikke nogen endegyldig Sandhed, men blot en af mange måder at betragte et projekt på.
At Louise Siv Ebbesen så vægrer sig ved at betale skat til kommuner, der prioriterer dyr kollektiv trafik, kan jeg naturligvis ikke fortænke hende i, om end jeg finder indstillingen besynderlig.
/Thomas Krag fra rådgivningsfirmaet Thomas Krag Mobility Advice
Relaterede nyheder:
|
