|
Tydelige pullerter spærrer letbanesporet i Strasbourg
Foto: Michel Azéma
T-kryds i Aarhus viser at der er fejl i vejregler om letbaner
11.02.18
Rettelser til færdselslov og vejregler modarbejder letbanens sikkerhed. Man har ikke taget ved lære fra udlandet.
I forbindelse med tilpasninger af færdselsloven til letbaner i 2014, fjernede Justitsministeriet en gammel regel, om at biltrafikken altid havde fuld vigepligt for sporbundne køretøjer, hvis ikke andet var signaleret. Samme regel findes stadig i stort set alle andre lande med letbaner omkring os.
Men i Danmark ønskede lovgiverne, at letbanen skulle indgå i trafikken på lige fod med den øvrige vejtrafik, på trods af den store forskellighed.
Justitsministeriet ville ikke høre
Nu kan vi i Aarhus vise, at vigepligt for letbaner giver mening også i Danmark. Lovgiverne, der i 2014 nedgraderede Letbaner til almindelige vejkøretøjer, tog fejl.
For at Letbaner kan køre sikkert for alle, er letbanen nødt til at få særlig opmærksomhed. Vigepligtsreglerne for letbaner bør hurtigst muligt genindføres, hvilket også kan åbne for at biltrafikanterne hjælpes bedre med skilte.
Ofte bliver bilisterne i Aarhus ikke opmærksomme på letbanen, før det er for sent. Der er problemer flere steder, men det er særligt T-krydset ved DOKK1, der trækker overskrifter.
Problemer ved DOKK1 kan løses
Krydset er kompliceret, men indretning, skiltning og signalering har væsentlige mangler.
Bilisterne bliver ikke informeret om letbanen via advarselsskilte. Det skyldes at Vejdirektoratet i “Håndbog for Letbaner i vejkryds”, har fravalgt at indføre brugen af advarselstavle med sporvogn. I alle andre lande bruges den trekantede advarselstavle før letbanespor.
Fodgængerstriber hører ikke hjemme på letbanespor
Desuden anbefaler Vejdirektoratet (også modsat udlandet) at fodgængerpassager af spor med signaler skal have fodgængerstriber. Det forvirrer først og fremmest bilister, der tror at sporene er en vej.
Adskillige bilister er kørt forkert både ved Mindet og ved T-krydset Bredstrupgårdsvej. Det gøres ikke bedre af at der på Mindet lige før sporene er et vejskilt, der viser at alle biler skal svinge til venstre, men jo ikke ad letbanesporene!
Fodgængerstriber kan desuden forlede folk til at tro, at letbanen vil holde tilbage, hvilket kan skabe farlige nødopbremsninger.
T-krydset på Mindet kompliceres yderligere af, at kommunen ikke ønsker ligeudkørsel, da man er bange for opstuvning ind mod byen (Havnegade). Derfor forsøger man kun at lade biler køre til og fra DOKK1. Dette har i praksis vist sig umuligt at håndhæve, da omvejen er lang. Det har ført til konstant farlige situationer, som alle ryster på hovedet af.
Forslag til løsning
Først og fremmest bør der opstilles passende skilte flere steder: Advarselstavler om letbanen mod biltrafikken burde være et must. Dernæst bør fodgængerstriber i letbanespor fjernes og erstattes med anden bemaling. (I Bergen maler man overgange røde). Endelig bør der skiltes med Blind vej de aktuelle steder.
Desuden kunne der i T-krydset etableres faste forhindringer, så biltrafikken tvinges til at følge en ønsket kørevej i krydset ved hjælp af pullerter (se illustration øverst). Ved Mindet kunne det være at holde til højre fra alle retninger. Dette ville dog kræve en rundkørsel ved Mindet/Balticagade.
Erfaringer fra udlandet
Vejdirektoratets fravalg af advarselstavlen (den med sporvognen), har haft den virkning, at der i Aarhus stort set ikke er opstillet vejskilte på bystrækningen, som advarer om letbanen.
Det eneste vejskilt til Letbaner, som Vejdirektoratet anbefaler, er en undertavle med sporvogn til vigepligtstavlen Ubetinget vigepligt (B 11).
På den måde har offentlige instanser, imod anbefalinger fra letbaneselskaber både her og i udlandet, sat letbanens sikkerhed på spil. Dette gjorde Letbaner.DK også opmærksom på, da de nye færdselsregler blev besluttet i 2014. (Link til nyhed herunder).
/HB EK NW
Relaterede nyheder:
|
