Testkørsel på Nørrebrogaden i Aarhus med 6% fald, d. 11.09.17 Foto: Letbaner.DK
Fremtidens kollektive transportmiddel i de danske byer
20.09.17 (Opdateret 24.09.17)
Letbaner vinder frem over det meste af Europa som et supplement til bus og tog – i Danmark alene er tre nye letbaner på vej.
Letbaner er i dén grad på fremmarch. Aarhus sender meget snart de første letbanetog ud på sporene, og i København og Odense er man også i fuld sving med letbaneprojekter.
Faktisk går det stærkt i det meste af Europa. Siden 2012 har Europa fået mindst én ny letbaneby årligt, og derudover bliver mange eksisterende letbaner udvidet markant.
Relativt lave anlægsudgifter, høj komfort, stor mobilitet og tiltrækning af investorer er nogle af de fordele, som letbane-kommunerne kan se frem til.
Et komfortabelt alternativ til bilen
Etableringen af letbaner er i mange byer en logisk konsekvens af de trafikale mønstre. Rigtig mange steder er trafikken præget af kødannelser, der er stor mangel på parkeringsmuligheder, og bilerne både forurener og støjer. Byerne har simpelthen ikke plads til flere biler, men ingen ønsker, at dårlige trafikforhold skal skade byernes vækst og økonomi.
Derfor vinder letbanerne frem. En letbane i to spor fylder lige så meget som to vejspor, men har en passagerkapacitet, der svarer til seks spor.
– Mange større byer oplever, at de har nået et trafikalt mætningspunkt. Der er simpelthen ikke plads til flere biler. Formålet med letbaner er at tilbyde borgere og pendlere en kollektiv transportmulighed, der kan konkurrere med bilerne på komfort og effektivitet uden samme niveau af forurening og støj, forklarer Helge Bay, der er transportplanlægger og formand for Letbaner.DK.
Testkørsel på Aarhus havn ved DOKK1 d. 04.07.17
Foto: Letbaner.DK.
Det bedste af to verdener
Letbanernes styrke er blandt andet, at de er en slags trafikal sammensmeltning af tog og bus. De tilbyder samme komfort som tog, men bliver ikke på samme måde ført uden om byen. Letbanen kan blandes med anden trafik på en smidig måde og indgår som en del af bytrafikken ligesom bussen. Men fordi letbanerne af hensyn til rejsehastigheden oftest kører i eget tracé – altså i egen bane – er de ikke i samme omfang påvirket af den tætte kørsel.
I modsætning til togrejsende kan letbanepassagererne komme meget tæt på rejsemålene i byområderne. De bliver mødt af de samme facader som bilister og buspassagerer, og fordi letbanestop i hvert fald i bymidterne gerne placeres med kun cirka 500 meters mellemrum, er det nemt at hoppe af og på uden trappetrin, hvis man for eksempel ser en butik, der frister.
– Det betyder helt sikkert noget for prestigeniveauet, at passagererne får lov at være en del af bylivet, uddyber Helge Bay.
Pendlere lader bilen stå
Og netop en høj prestige er kendetegnene for letbanerne rundt om i Europa. Mere end nogen anden transportform har letbanerne haft held med at motivere bilisterne til at lade bilen stå til fordel den kollektive trafik. Erfaringerne fra udlandet er, at op til 20 procent at bilisterne på en given strækning skifter bilen ud med letbanen.
– Erfaringerne er, at letbanen også appellerer til de segmenter, der ellers normalt foretrækker bilen. Det skyldes både rationelle faktorer som mobilitet, miljø og pris, men letbaner har også fået et ry som en mere teknologisk moderne og legitim transportform, fortæller Helge Bay.
Aarhus Letbane testkøres
Testkørsel på Nørrebrogaden i Aarhus med 6% fald, d. 11.09.17, Letbaner.DK.
Lave udgifter og store investeringer
Sammenlignet med traditionelle jernbaner er der meget lave udgifter forbundet med etablering af letbaner, som også er relativt lette at integrere i den eksisterende trafik. Det skyldes ikke mindst, at letbaner vejer mindre end tog og derfor ikke er underlagt de samme krav. Letbaner kan for eksempel benytte de eksisterende trafikreguleringer såsom lyskryds, hvor jernbaner vil kræve bomanlæg.
Europæiske erfaringer viser desuden, at letbaner er i stand til at generere meget store investeringer i byen omkring den. Fordi letbaner kører på anlagte skinner og derfor er en blivende etablering, tør virksomheder og boligselskaber investere i området og for eksempel bygge kontorbygninger, fabrikker eller boliger.
– I den franske by Lyon valgte myndighederne at forlænge en eksisterende letbane 2 km ind i et lidt træt industrikvarter. De 2 km kostede 300 mio. kr. men var med til at generere investeringer i området på hele 15 milliarder kroner, uddyber Helge Bay.
Også til fremtiden
Helge Bays vurdering er, at letbanerne er kommet for at blive. Lige nu er førerløs teknologi i hastig udvikling, og i løbet af relativt få årtier forventes det, at biler kører helt uden menneskelig assistance. Men selvom det betyder, at trafikken kan pakkes tættere, og at behovet for langtidsparkere inde i byen bliver mindre, vil der fortsat være efterspørgsel på effektiv, behagelig og miljørigtig kollektiv transport.
– Vores mobilitetsbehov vil fortsat være stigende, og det kræver velfungerende offentlig transport. Her kan letbaner spille en ny væsentlig rolle som transportmiddel, idet de er populære og kan etableres hurtigere og billigere end metro og tog, men repræsenterer stort set samme kapacitet, understreger Helge Bay.
