Åbent hus og status på Aarhus Letbane, Oktober 2016. (Video: Letbaner.DK d. 31.10.16)
VIDEO:
Aarhus Letbane status oktober 2016
31.10.16
Letbaner.DK viser status for Aarhus Letbane. Vi interviewer direktør Claus Rehfeld til åbent hus og ser arbejdet.
Letbaner.DK har produceret sin første video. Den viser status for Aarhus Letbane med interview af direktør Claus Rehfeld i forbindelse med åbent hus d. 08.10.16. Sammen med nogen indtryk af letbanens nye faciliteter, fortæller han om projektets status.
Efter interviewet vises klip fra arbejdspladserne på Nørrebrogade, Mejlgade, det store kryds ved Nørreport, langs havnefronten med DOKK1 samt ved Åhavevej, hvor Odderbanen bliver ført under hovedsporene i en renoveret tunnel.
Det går stærkt lige nu
Ved Åhavevej er der siden optagelserne blevet lagt skinner, og skinner er også godt på vej på havnefronten.
Kørestrømsmaster er blevet rejst på Nørrebrogade, og ude på Odderbanen kan man nu se ophængte køreledninger fra toget lige syd for Viby J. Et nyt syn i Aarhus!
Åbent hus blev afholdt d. 8/10-2016 og optagelserne fra byggepladser er taget i perioden d. 13/9 til 3/10-2016
/HB /JB
Letbanen sætter miljøet i højsædet
Aarhus Letbane, der lørdag holdt åbent hus, lader ikke regnvand og energi gå til spilde. (TV2 Aarhus 08.10.16)