ICE 410 er en elektriske udgave af Deutsche Bahns InterCityExpress system af højhastighedstog.
Toget, der var det første af sin slags i Tyskland, har kørt siden 1985 og kører op til 280 km/h og giver
plads til 645 Passagerer.
(kilde: Wiki og Modelbane Europa)
Højhastighedstog
12.09.11
Vi risikerer at blive et uland, når det gælder togtrafik, skriver fremtidsforsker i Berlingske.
”Danmark har konsekvent truffet de forkerte beslutninger gennem en lang årrække”, skriver Jesper Bo Jensen, lic.scient.pol. (ph.D.), direktør og fremtidsforsker i firmaet Fremforskning, i Berlingske Tidende d. 20.07.11.
Avisen skriver at Danmark er det eneste land i Vesteuropa, der ikke har højhastighedstog eller har planer om at bygge et højhastighedsnet. Det drejer sig om en gruppe hurtige tog som de franske TGV, spanske AVE, tyske ICE, italienske AGV og EGR, og i den langsomme ende svenske X2000. De øvrige vesteuropæiske lande er forbundet med de store landes systemer, sågar England med Eurostar via kanaltunnelen.
Danmark har ingen planer for højhastighedstog. Det ser ud til, at den nye København-Ringsted-linje bygges til op mod 200 km/ t, men der er ikke planer om nyt materiel. Det er en forkert beslutning.
Tyrkiet har højhastighedstog med op til 250 km/t og er i gang med at bygge deres eget net med langt over 1.000 km strækninger fra Istanbul langt ind i det østlige Tyrkiet. Marokko er i gang med at bygge et TGV-net over mange hundrede kilometer fra nord til syd, og Algeriet og Egypten har planlagt byggerier af nye højhastighedslinier i de nærmeste år. Rusland og Polen planlægger og projekterer store rutenet, og de europæiske net vil efterhånden omspænde alle lande i Europa undtaget Danmark.
Vi er på vej til at blive et uland inden for togtrafik. Vi er på den absolutte sidsteplads og har konsekvent truffet de forkerte politiske beslutninger gennem en lang årrække. Vi har opgivet at elektrificere resten af banenettet, vi har besluttet at købe uafprøvede italienske tog til dieseldrift, som det ikke ser ud til nogensinde kommer til at virke efter hensigten. Vi har vedtaget en Femern-forbindelse uden at inkludere en højhastighedsforbindelse mellem København og Hamburg, der ville forbinde os til det europæiske højhastighednet, skriver fremtidsforskeren.
Internationaliseringen af DSB er tilmed kuldsejlet i DSBFirst. Der er brug for nye toner i togdriften. Vi har det svært med store trafikplaner i vores lille land. Det danske motorvejsnet blev udbygget i det store H, men nogle af de vigtigste bidder kom til sidst som Storebæltsbroen og trekanten Fredericia-Vejle. Bid efter bid med højhastighedstog engang i en fjern fremtid skaber ikke et nyt netværk og en forbindelse til resten af Europa. Lidt svensk eller tysk planlægningskultur er påkrævet.
Vi skal planlægge et højhastighedsnet fra København til Hamburg, fra Aalborg via Aarhus og Kattegatbroen til København og fra København til Esbjerg. Endelig skal en nybygget højhastighedsbane fra en ny station vest for Aarhus uden om kystbyerne til Padborg indgå.
Vi skal også fra starten beslutte at købe afprøvet materiel, der virker fra dag ét. TGV-toget har kørt i 30 år, kører i normal drift over 300 km/ t og er testet til en hastighed på 575 km/ t - mere end nok til at glemme eksperimentelle magnetbaner mv.”, skriver Jesper Bo Jensen i Berlingske Tidende.
Højhastighedstog i Skandinavien
Som supplement til indlægget herover kan vi nævne, at et norsk bud på en højhastighedsbane Oslo-Göteborg-København
anslår anlægsprisen til at løbe op i omegnen af 125 mia.kr., men hvorfor vil Danmark ikke indgå med den centrale
rolle som porten til Europa?
/ME
Relaterede nyheder:
|