Letbaner.DK
 
Første letbane i København er nu finansieret
Nyhed 00396  

Letbane på Klampenborgvej, Lyngby
Letbane på Klampenborgvej i Lyngby.
Visualiseret af Alstom.

 

Første letbane i København er nu finansieret

 
31.05.11 (Opdateret 9:50)
Kommunerne langs Ring 3 og Region Hovedstad har fundet deres andel til letbanen på 2,2 mia.kr.

"Nu kører det for en letbane i Ring 3" skriver Berlingske Tidende d. 30.05.2011. "Mens Folketinget allerede har givet tilsagn om en bevilling på 1,5 mia. kr., er den sidste del af regningen på 2,2 mia. kr. nu blevet fordelt mellem regionen og kommunerne.

Dermed er formanden for letbanesamarbejdet, Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S), efter 15 års planlægningsarbejde klar til at indgå den endelige letbaneaftale med transportminister Hans Chr. Schmidt (V)".

Der er nu grønt lys for en realisering af Storkøbenhavns første letbane mellem Lundtofte og Ishøj. Det er et trafikprojekt, der vil koste ca. 3,7 mia. kr. ialt, og man regner med, at letbanen kan sættes i drift i 2018-2020. Dermed bliver København den tredje letbaneby i Danmark, idet letbanen i Århus forventes åbnet i 2015-16 og i Odense 2017-18.

Transportministeren har udtalt til Berlingske Tidende: "Arbejdet med letbanen i Storkøbenhavn har stået stille, fordi regionerne og kommunerne ikke var forberedte. Så jeg glæder mig til at høre fra dem. Vi er klar."

Tillykke til borgere og erhvervsvirksomheder

Det er beregnet, at letbanen får 65.000 daglige passagerer. Men det skulle ikke undre Letbaner.DK om tallet bliver væsentlig større. Nordens nyeste letbane i Bergen havde efter fem måneder cirka 50% flere rejsende end trafikmodellen havde forudset. En af grundene til dette trafiksping var, at letbanen var mere attraktiv for alle trafikarter end ventet og især fik bilister til at lade bilen stå.

Letbaner.DK's Morten Engelbrecht udtaler til DR P4 København: "Mange bilister vil ikke køre i bus, for så sidder de fast i kø i busserne. Så vil man hellere sidde i kø i sin egen bil. Men når det drejer sig om letbanen, er det en anden sag. Den vil køre i eget spor, og rejsetiden vil blive mindsket med ca. 30-40 procent."

66.000 nye arbejdspladser

Endvidere viser beregninger fra den seneste Ring 3-rapport, at letbanen vil generere en by- og erhvervsudvikling, der svarer til 20.000 nye borgere og 66.000 nye arbejdspladser. "Det er bl.a. baggrunden for, at Region Hovedstaden skyder over en halv mia. kr. i projektet" udtaler regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen til Berlingske Tidende.

Også områdets to store hospitaler i Glostrup og i Herlev får glæde af letbanen. De mange daglige patienter, der får ambulantbehandling, besøgende til patienterne, samt de ansatte får en ny hurtig og behagelig transport næsten til døren. Letbanevognene får ind- og udstigning i niveau og dermed adgang helt uden trin. Det betyder store fordele for handicappede, barnevogne og også cykler kan medtages. Samtidig får letbanen direkte forbindelse til fem S-togslinjer, som letbanen krydser.

Lyngbys borgmester er begejstret

Lyngbys borgmester er begejstret og udtaler til Berlingske Tidende: "Letbanen betyder rigtig meget for os og det handelscenter, vi har i Lyngbys bymidte. Men det betyder også meget, at DTU (Danmarks Tekniske Universitet) kobles op på en hurtig kollektiv trafik med forbindelse til hele regionen. Samtidig får borgerne et godt alternativ til bilen".

Der findes allerede planer om en etape 2. Det bliver en letbane mellem Glostrup-Brøndby-Avedøre Holme.

Københavns kommune overvejer i øjeblikket planer om to-tre letbanelinjer, der skal følge de store indfaldsveje til Nørrebro og Vesterbro, hvor letbanerne kan korrespondere med metroen.

/ME


Relaterede nyheder:

1½ mia. ligger nu til Ring 3 letbanen

En letbane med hurtige sporvogne langs Københavns Ring 3, bygger på et idéoplæg fra Letbaner.DK. (24.01.11)

Nu politisk opbakning til Ring 3

Kommunerne og regionen vil nu betale til den første letbane i hovedstadsområdet. (30.12.10)

Grønt lys for Ring 3-letbane

Regeringspartierne støttet af DF anbefaler nu en OPP-letbaneløsning langs Ring 3 i stedet for en højklasset busløsning. (31.07.10)

Ny Ring 3 Rapport favoriserer busser

Med denne rapport er Vestegnens borgmestre dårligt klædt på til mødet med transportministeren om økonomien. (12.07.10)
   

"Mange bilister vil ikke køre i bus, for så sidder de fast i kø i busserne. Så vil man hellere sidde i kø i sin egen bil. Men når det drejer sig om letbanen, er det en anden sag. Den vil køre i eget spor, og rejsetiden vil blive mindsket med ca. 30-40 procent."

/Morten Engelbrecht

 
 

Læs mere her:

Nu kører det for en letbane i Ring 3.
(Berlingske 30.05.11)
Endelig sikker finansiering af ny sporvognslinje i København.
(Ingeniøren 30.05.11)
Kommuner og region enige om letbanen.
(Lokalavisen 30.05.11)
Vestegnen får letbane til 3,7 milliarder.
(Erhvervsbl. 30.05.11)
Letbane tæt på at blive realiseret.
(Lyngby 30.05.11)
Letbane eller BRT.
(dinby.dk 30.05.11)
Letbane langs Ring 3 bliver en realitet.
(DR P4 Kbh. 30.05.11)
Steen Christiansen: 10 års arbejde for en letbane er lykkedes.
(Albertslund 30.05.11)
Letbane-folk beskylder Cowi for at overdrive bus-fordele på ring 3.
(Ingeniøren 10.07.10)
Rapporten: Ring 3 - Letbane eller BRT?
(TRM.dk d. 06.07.10)
København får kollektive tæsk.
(DR P4 d. 05.07.10)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold