Letbaner.DK
 
Grøn trafik i byerne er ikke med
Nyhed 00326  

Bustrafik i kbh. 
Foto Helge Bay
Bustrafik i København

 

Grøn trafik i byerne er ikke med i regeringsplan

 
09.01.09
Med regeringens plan om at øge offentlige investeringer til specielt tog vil Danmark blive det stort set eneste land i EU, der ikke har planer om miljøvenlig kollektiv bytrafik som letbaner, skriver Morten Engelbrecht i et debatindlæg i Altinget.dk  d. 08.01.09.

I forbindelse med regeringens plan om at øge de offentlige investeringer til forbedringer af den kollektive trafik vil regeringen alene satse på busser i byernes kollektive overfladetrafik. Det fremgik af statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale.

Man vil satse på investeringer i højhastighedstog og forbedringer af det nuværende jernbanenet, men når det gælder bilers og bussers forurening i de store byer, vil man satse på, at folk vil købe el-biler.

Dermed vil Danmark stort set være det eneste land i EU, der ikke har planer om investere i miljøvenlig kollektiv bytrafik i gadeplan.

Det kan undre, ikke mindst fordi København skal være vært ved klimatopmødet sidst på året, hvor deltagerne fra det øvrige Europa allerede nu har bidraget væsentlig til nedbringelse af CO2 udslippet i byerne ved at have investeret i forureningsfri letbane- og sporvognssystemer på over 8000 km i næsten 200 byer.

Mangelfuldt grundlag for afvisning af letbaner

Dertil kommer, at professor Anker Otto Nielsen, DTU Transport i en artikel i Ingeniøren d. 10.12.08 påpeger, at regeringens afvisning af letbaner i forbindelse med Trafikplanen er bygget på et meget mangelfuldt grundlag.

Afvisningen i Regeringens plan bygger alene på henvisning til en analyse, som letbanesamarbejdet, der består af en række af de berørte kommuner langs en foreslået Ring 3-letbane, har fået foretaget. Bl.a. har den benyttede OTM-model ingen skinnefaktor for letbaner.

Den tager således ikke hensyn til den solide forskningsmæssige og erfaringsmæssige viden, der dokumenterer den såkaldte skinnefaktor, hvor rejsende generelt foretrækker skinnebåren kollektiv trafik frem for bus. Erfaringerne fra de talrige letbaner, der er åbnet i de sidste mange år i Europa i andre steder i verden viser, at passagertallet mange steder stiger med 25% i løbet af få år, når letbaner erstatter buslinjer.

Otto Anker Nielsen konkluderer: "Men summa summarum, så forekommer hverken beregnings grundlaget eller det konkrete valg af projekt (Ring 3-korridoren) som særligt velegnet til at afvise tanken om letbaner i Hovedstadsområdet.

Min vurdering er, at da anlægsomkostningerne er meget lavere end metro (typisk 15-30% alt efter lokalitet og udformning), og udenlandske erfaringer samstemmende viser en betydelig "skinneeffekt", så vil et net af letbaner måske netop være en måde, hvor man virkelig kan forbedre den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Det kræver selvfølgelig både bedre modeller og grundigere analyser af flere alternativer at komme nærmere ind på. Men det er forkert at afvise tanken på et så spinkelt grundlag som det foreliggende", siger Otto Anker Nielsen, DTU Transport til Ingeniøren.

/ME
 


Relaterede nyheder:

Forslag til grøn kollektiv trafik

Det er ikke nok, at forbedre jernbane nettet. Brugerne skal også hurtigt og præcist frem i byerne. (30.12.08)

Letbaner afvist på spinkelt grundlag

Mangelfuldt grundlag for at afvise letbaner i Hovedstadsområdet, skriver trafikforsker. (28.12.08)

Letbaner på rutsjetur

Regeringen har udsendt den længe ventede handlingsplan d. 08.12.08 og den skuffer. (11.12.08)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 

Erfaringerne fra de talrige letbaner, der er åbnet i de sidste mange år i Europa i andre steder i verden viser, at passagertallet mange steder stiger med 25% i løbet af få år, når letbaner erstatter buslinjer.

/Morten Engelbrecht

 
 

Læs mere her:

Letbane på dagsordenen.
(Rudersdal 07.01.09)
Barfoed: Motorvejsanlæg skal ikke CO2-vurderes.
(Ingeniøren 08.01.09)
Minister: Uoverskuelig klimagevinst ved nye anlægsprojekter.
(Ingeniøren 05.01.09)
Ministeren skrotter letbaner.
(JP d. 04.01.09)
Mangelfuldt grundlag
for at afvise letbaner i Hovedstadsområdet.

(Ingeniøren 10.12.08)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 17.01.09