Letbaner.DK
 
ATP-investeringer i Letbaner?
Nyhed 00186  

ATP-investeringer i Letbaner?

Illustration fra London Trams  

18.08.06
Det er glædeligt, at ATPs bestyrelse netop har besluttet, at pensionskassen vil investere i offentlige trafikanlæg.

Det er også positivt, at transportminister Flemming Hansen nu vil drøfte mulighederne for OPP-finansiering. Ikke alene på jernbaneområdet, men også på andre trafikområder.

Det kan forhåbentlig åbne for OPP-investeringer i letbaner i Danmarks to største byer København og Århus, inden de sander til i trafikpropper med tilhørende støj- og luftforurening.

Københavns Amt har f.eks. i næsten 10 år arbejdet for en letbane på tværs af København langs Ring 3, og i juni måned udkom så et forslag til økonomi og OPP-finansiering af denne bane, for at projektet kan realiseres hurtigst muligt.

I Århus har letbaner også stor politisk opbakning. Man er langt fremme med planerne til et letbanenet, som netop er blevet præsenteret for pressen.

Med initiativet fra ATPs bestyrelse vil den kollektive trafik kunne blive mere attraktiv for bilejerne indenfor en overskuelig årrække. Pendlerne vil kunne skifte fra jernbanen til en hurtig og præcis kollektiv bytrafik på skinner i Danmarks to største byer. F.eks. vil den planlagte letbane langs Ring 3 i København nedsætte den kollektive rejsehastighed med 40% i forhold til de nuværende busser.

Masser af samfundsøkonomiske anlægsmuligheder

Læs bl.a. Trafikplan København her Det er et meget spændende økonomisk udspil, ATP er kommetmed. Måske også andre pensionskasser og kapitalfonde kunne være interesserede i at investere i trafikprojekter herunder letbaner, der også vil forhøje livskvaliteten i Danmarks to største byer.

Trafikgruppen Letbaner.DK har udarbejdet et forslag til 'Trafikplan København' med et letbanenet på ca. 80 km. til en pris på ca. 13-16 mia. kr. Sådanne projekter vil være oplagte emner til OPP-finansiering.

Foruden Ring 3-letbanen foreslås letbane-radiallinier til Københavns City samt i udviklingsområderne Nordhavn, Sydhavn og Holmen/Refshaleøen til en pris på 150-200 mio. kr. pr. km. og med en driftsøkonomi, der er tre gange billigere end de københavnske metroprojekter.

/ME


Relaterede nyheder:

Letbaneløsninger skal med i trafikforliget

Mens vi venter på København-Ringsted, må der være råderum til investering i letbaner - JP Kbh. (09.07.06).

Sådan OPP-finansieres letbanen langs Ring 3

Let hæfte om OPP-finansiering og økonomi for Ring 3 Letbanen, udgivet af Københavns Amt. (22.06.06).

Letbanen 175 mio billigere ved OPP

OPP-analysen er et indspark til letbanen langs Ring 3 fra Københavns Amt
inden de lukker.
(16.06.06).

Til top

 

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold