|
Visualisering af Ringvejskrydset i Glostrup.
Cowi / Kbh. Amt
Kun letbane kan løse Københavns problemer
17.10.03
Forventningerne til den københavnske metro var i startfasen tårnhøje, selvom problemerne lurede under overfladen. Et nyt og uprøvet system skulle stå sin prøve.
Med de nuværende erfaringer og resultater må man nok erkende, at det har været en fejlinvestering i milliardklassen. skrev Ingeniøren|net.
Forventningerne til den københavnske metro var i startfasen tårnhøje, selvom problemerne lurede under overfladen. Et nyt og uprøvet system skulle stå sin prøve.
Investeringerne er foreløbig overskredet med 138 pct., driftspålideligheden har ligget på mellem 90 og 92 pct., og med det sidste nye driftsstop ligger tallet sikkert endnu lavere. Dertil kommer, at passagertallene i juni og juli lå på 55 pct. i forhold til prognoserne.
På trods af disse facts er man alligevel gået i gang med at planlægge en ensidig udbygning af den kollektive trafik i Storkøbenhavn i form af en citymetroring til mindst 13 mia.kr.
Metroer som den københavnske er i høj grad afhængige af, at den kollektive overfladetrafik er attraktiv og konkurrencedygtig overfor privatbilismen. I udlandet har man indset nødvendigheden heraf, og den kollektive overfladetrafik er udbygget og moderniseret, og er dermed blevet vigtige fødelinier til metroen.
Men udviklingen herhjemme går i den modsatte retning. Man afsætter færre ressourcer til overfladetrafikken, hvor langt de fleste kollektive rejser foregår, med betydelige driftsindskrænkninger og linienedlæggelser til følge. Det samlede kollektive trafiktilbud bliver dermed mindre attraktivt i årene fremover, og det får flere til at vælge bilen.
Resultatet er, at metroens fødelinier får færre passagerer, og derved vil også en kommende citymetroring komme til at mangle det nødvendige antal passagerer. Heller ikke fra bilisterne kan metroen hente sine kunder, fordi der ikke er anlagt "Parkér- og Rejsanlæg" ved stationerne.
Dertil kommer, at metroringbanens linieføring ikke er optimal, så længe man ikke har hurtige, behagelige og præcise diagonallinier som overfladtrafik i f.eks. brogaderne, så passagererne kan nå hurtigt frem til bestemmelsesstedet med få hurtige skift mellem metro og overfladebane.
Først når et sådant overflade-letbanesystem er etableret, kan man med fordel etablere en metroringbane, der vil få det nødvendige passagerunderlag.
Det synes derfor, som om den ensidige trafikinvestering i form af en metroring i Storkøbenhavn mere er en religion for mange politikere end det er en velovervejet og gennemtænkt trafikløsning.
Udenlandske trafikforskere undrer sig også over, at moderne overfladetrafikløsninger slet ikke er til debat i København.
Netop kombinationen af metro, letbane og sporvejsløsninger med mulighed for hurtige og præcise passagerskift tiltrækker passagerer ad frivillighedens vej også blandt bilisterne til gavn for storbyernes trafikfremkommelighed og miljø.
I byer med denne kollektive trafikkombination er markedsandelen for den kollektive trafik på 30-60 pct., men i København er tallet på ca. 15 pct. med faldende tendens.
Den kollektive trafik trænger således til en saltvandsindsprøjtning inden for de næste 10-12 år, så den kan blive konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen.
Derfor haster det med udarbejdelsen af en samlet trafikplan, inden den kollektive trafik bliver så dårlig, at alle, der har mulighed for det, vælger privatbilen.
Men en samlet trafikinvesteringsplan bliver vanskeliggjort af, at der er forskellige former for finansiering som følge af forskellige udbydere.
Derfor er det på tide, at oprette et »organ« med ansvar for planlægning og udbud af hele den kollektive trafik i regionen, også den som staten har ansvaret for.
Det haster med at få udarbejdet en samlet trafikplan inden tilvæksten af biler bliver så høj, at byen virkelig får et stort trafik- og forureningsproblem.
Med udgangspunkt i Projekt Basisnet, en teknisk trafikrapport fra 1999, er der på privat initiativ udarbejdet idé-oplæg til forbedringer af den kollektive trafik i Storkøbenhavn med en maksimal udnyttelse af de investerede midler.
/ME
|
