Letbaner.DK
 
COWI har ikke undersøgt letbane i terræn
Nyhed 00002  
Forside
Nyheder
Klip fra Pressen
Hvad er Letbaner
Hvorfor Letbane
Udland
TV & video
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkivet
Tilbage


 

COWI har ikke undersøgt letbane i terræn

 
02.04.03
COWI's korridorprojekt undersøger ikke letbanen i terræn igennem Lyngby.

 
Linieføring i Lyngby

COWI giver ikke nogen bud på en letbane i terræn, selv om det er en mulighed for nytænkning.

Flaskehalsen ved viadukten kan fjernes og et ønske om at videreføre linien til DTU kan realiseres uden tunnelboring. Efter at have set mange løsninger i europæiske byer vil vi mene at en god økonomisk løsning ligger lige for:

 
Viadukten skal nok skiftes ud

Flaskehalsen er koncentreret på stykket Engelsborgvej-Jernbanevej med viadukten under banen og skal løses da, den i forvejen er for smal og lav til den nuværende trafik.

Jernbanebroen bør udskiftes og hæves så den svarer til broen for omfartsvejen. Det er den dyreste investering, men det sparer samtidig for et meget dyrere tunnelanlæg.

For at skaffe plads til en 4. bilbane kan tilkørslen til Vinkelvej lukkes. En dobbeltrettet cykelsti fra Buddingevejs østside føres op og igennem en ny cykel- og gangtunnel under banen med adgang til perronner og videre til Stationspladsen og Lyngby Torv. Gangtunnel der allerede er planlagt i anden sammenhæng.

Der etableres betonkanter for at bevare mest muligt af eksisterende ejendomme. Når der laves fire bilbaner under den ny bro, og hvis letbanens fremkommelighed sikres med synkroniserede lyssignaler, giver dette luft i trafikken til at busbanen kan frigives.

Letbanen kan føres sammen med den øvrige trafik til viadukten hvorefter den kører i eget tracé og svinger til højre op på stationspladsen, der hvor S-busserne holder idag. Således kan letbanen blive løsningen på flaskehalsen i Lyngby.

 
Helt ud til DTU

Videreførsel til DTU kan også gøres i terræn uden betydelige fremkommelighedsproblemer. Letbanen, der må forventes at komme til at køre hvert 10. minut, kan evt. føres igennem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej.

Lyssignaler skal sikrer fremkommeligheden. Således vil en letbanevogn ikke genere biltrafikken mere end en bus. Der er plads til stoppesteder både ved Magasin og Storcentret hvor bilerne kan køre udenom.

Man kan benytte lejligheden til at gøre Hovedgaden imellem Nørgårdsvej og Toftebæksvej bilfri, eller generelt kun tillade ærindekørsel for bymiljøets skyld.

Alternativt kan letbanen føres ad Nørgaardsvej, Kanalvej, Toftebæksvej. Passage af Nærumbanen er ikke noget teknisk problem. En senere samfærdsel med denne er også en mulighed.

 
Tunnelanlæg er 3-4 gange dyrere

Argumentet med at tunnelanlæg er 3-4 gange dyrere end letbane i terræn taler for at lade fremtidens offentlige trafik køre oppe i lyset og i stedet bruge penge til viadukten.

Det er sjældent at se den store pengepung fremme når det drejer sig om offentlig nærtrafik, så den vigtigste opgave bliver nok at sikre at korridorprojektet overhovedet bliver til noget.

Københavns Amt kunne bl.a. tage et kik på de moderne løsninger i de mellemstore europæiske byer som f.eks. Stockholm, Karlsruhe, Bremen og Bielefeld. Succes får man kun af gode løsninger.

 
/Helge Bay
Bragt i "det grønne område" d. 18.06.2002


Letbane er sagen til at klare trafikken

HUR startede i foråret 2002 med info-møder, hvor borgerne blev spurgt. (18.06.02)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
     

COWI giver ikke nogen bud på letbanens indføringen til Lyngby i terræn, selv om det virkelig er en mulighed for nytænkning.



 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 16.02.23