|
Stockholms pendant til Hovedstadens letbane, Tvärbanan, åbnede i år 2000 og er 18 km lang.
Foto: John Bodholdt, d. 07.05.14.
Forligskredsen i afgørende møde om Ring 3
12.05.16 (opdateret d. 27.05.16)
Torsdag d. 12/5-16 mødtes forligskredsen om Ring 3. Det blev aftalt at anlægsloven kan vedtages inden sommerferien (d. 31/5).
Transportminister Hans Christian Schmidt mødtes med forligskredsen om "Grøn Transport-politikken" fra 2009, der danner grundlag for Hovedstadens Letbane (Letbanen langs Ring 3).
Knald eller fald?
Mødet var afgørende for, om anlægsloven for Hovedstadens Letbane kunne vedtages, så projektet kunne komme i gang igen, - om letbaneprojektet skulle udsættes på ny - eller om det helt skulle skrottes.
Projektet har været projekteret igennem fem år i et tæt samarbejde imellem de 11 kommuner, Region Hovedstaden og Transportministeriet, og har allerede kostet 400 millioner kroner.
Men på grund af mange spørgsmål, havde ministeren sået tvivl om økonomien og konstruktionen. Derfor spekulerede letbanens mange store interessenter i, om der lå andet bag de mange forsøg på at spænde ben for projektet.
Forløbet i den uheldige "opbremsning"
d. 15/3-16:
2. behandlingen blev vedtaget med et stor flertal i Folketinget. Men der kommer pludselig mange indgående spørgsmål til letbaneprojektets økonomi fra især Liberal Alliances folketingsmedlem Villum Christensen og Konservatives Rasmus Jarlov fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Kommunen er den eneste ud af de 11, hvor der har været politisk modstand, dog kun fra et mindretal.
I spørgsmålene peges der på, at anlægsbudgettet ikke medregner "Trafikantomkostninger" (den fiktive negative værdi af køkørsel), udgifter til ledningsejeres flytning af kabler eller kommunernes tilkøbte forbedringer (som de alligevel skulle lave på et tidspunkt).
Svaret fra ministeren kom prompte: Den slags "udgifter" hører ikke med til anlægsomkostningerne.
Og vi kan supplere med, at hvis de hørte med der, så skulle "udgifterne" også modsvares af "indtægterne", som for eksempel erhvervslivets investeringer på forventet over 40 milliarder kr. langs banen, letbanens større bæredygtighed, færre biler, bedre bymiljø og værdistigninger som følge af nærheden til en bane.
Hvis letbanens positive effekter også blev regnet med, ville det påståede negative resultat nok skifte fra "røde" til "grønne" tal, og det er jo netop disse effekter, der ligger bag ønsket om en letbane.
d. 17/3-16
3. behandlingen (som er den endelige) udsættes på ubestemt tid. Rasmus Jarlov forsøger at slå splid i forligspartierne ved at lokke med, at pengene kan bruges til vejprojekter rundt om i landet. En udtalelse der vækker lokal harme, fordi han på den måde kæmper imod sin egen kreds og region.
d. 31/3-16
Modvinden tager til, idet nu også Dansk Folkeparti og de Konservative på Borgen begynder at stille nærgående spørgsmål, som sætter ministeriet på overarbejde. Det skyldes især en anonym kilde, der sender flere politikere en advarsel om, at regningen kan blive dobbelt så høj - altså stige fra 4 til 8 milliarder. Kr. Da den anonyme beskrives som ansat hos Cowi, der rådgiver for letbanen, betyder det, at ministeren kalder til samråd.
d. 3/4-16
Den anonyme kilde Torben Pedersen fra Virum står frem, og det viser sig, at personen er en pensioneret ingeniør fra Cowi, der slet ikke har kendskab til projektet igennem sit firma, men udelukkende har tolket på offentligt materiale.
Ud over at han er erklæret modstander af letbaneprojektet (og har bragt sig på kollisionskurs med sin tidligere arbejdsgiver), så leder han en underskriftsindsamling i Virum mod letbanen. En bydel som letbanen ikke skal køre igennem.
d. 4/4-16 og frem
Debatten bølger nu frem og tilbage. I starten dominerer modstanderne, men senere begynder letbanens store interessenter en indædt kamp for deres sag, som de indtil for få dage siden var sikker på blev gennemført.
Man følte sig så sikre, at fx Microsoft flyttede til Lyngby, og mange andre investorer er i gang omkring banens stationer. Derfor betegner flere borgmestre situationen som en skandale, da de har arbejdet i tiltro til projektet.
Ud over en skov af debatindlæg i de lokale aviser, kommer velargumenterede vægtige indlæg fra Movia, Regionsformanden og borgmestrene i 10 af de 11 kommuner (Lyngby undtaget). Oppositionspartierne er i front i kampen for letbanen.
d. 27/4-16
Rigsrevisionen offentliggør en kritisk rapport om Aarhus Letbane, hvilket får ministeren til at træde hårdt på bremsen igen, da han mener letbaneprojekterne ligner hinanden meget.
Dagene efter lyder der ramaskrig fra Regionen, borgmestre, Vestre- og DF-bagland, ja også fra DTU's ledelse. Borgmestrene beretter om hvordan deres erhvervsliv ryster på hovedet af det der sker i Transportministeriet.
d. 3/5-16
I Lyngbys lokalavis, det grønne område, kan man læse at "Tilhængerne er rolige, og modstanderne vejrer morgenluft". Tilhængerne beskriver de åbenlyse forskelle der er imellem Aarhus- og Københavns letbaneprojekter, som gør at ministeren ikke har noget at komme efter.
d. 5/5-16
Statsrevisorerne, som står bag rapporten, føler sig ifølge Politiken misbrugt af ministeren, da kritikken slet ikke var rettet mod Hovedstadens letbane. Socialdemokraterne beder derfor ministeren møde op i et samråd og forholde sig til statsrevisorernes kritik.
Regionen og kommunerne gør det klart, at man har lært af Aarhus Letbane. Økonomien er beregnet og kvalitetssikret af eksterne eksperter tre gange. Projektudgifterne er således under fuld kontrol.
Først når de bydende firmaer kommer med deres tilbud kendes den præcise pris. Til den tid kan projektet stoppes, hvis kommuner og Region finder det for dyrt. Det kan de i den nuværende aftale afgøre alene, da de har majoriteten i bestyrelsen og har det største økonomiske ansvar.
d. 9/5-16
Højrepartiernes kommunalpolitikere slår sig nu sammen på tværs af kommunerne. Først undsiger Venstre-baglandet deres egne politikere Folketinget med alvorlige bredsider, og dagen efter sker det samme for Dansk Folkeparti, og det resulterer i flere møder i løbet af ugen.
Afgørende møde d. 12/5-16 opdateret
Transportministeren mødtes med forligskredsen for at finde en afgørelse.
Der blev indgået en aftale, der sikrer, at staten får langt større styring med letbaneselskabet, samt at projektet kommer til at køre efter nogle mere ansvarlige budgetmæssige principper. "Det er jeg naturligvis yderst tilfreds med", siger transport- og bygningsministeren. "og jeg er også glad for, at vi får lavet et uafhængigt kvalitetstjek af projektet, så vi kan være sikre på, at der ikke lurer nogen skjulte overraskelser".
Aftalen gav ministeren mandat til på statens vegne at forhandle en fornyet aftale med repræsentanter for kommunerne og Region Hovedstaden om rammerne for projektet, hvilket faldt på plads kort tid efter. Partierne bag aftalen er enige om, at afslutte behandlingen af anlægsloven inden sommerferien, med de ændringer der følger af aftalen.
3. behandling d. 31/5-16
Der var lovbehandling og afgivelse af betænkning i Transportudvalget torsdag d. 26/5 og 3. behandlingen er sat til tirsdag den 31. maj. 2016.
/NW /HB
Relaterede nyheder:
|
