Letbaner.DK
 
Byudvikling og letbaner
Nyhed 00440  

Berlingske Temaindlæg
Berlingske Media Temaindlæg

 

Byudvikling og letbaner

 
17.12.12
Læs tillæg i Berlingske fra den 13. december 2012, hvor man bl.a. kan læse om Odenses investeringer i byudvikling og letbane

I tillægget fortæller borgmester Anker Boye om visionen for Odense -fra stor dansk by til dansk storby. "Milliardinvesteringerne ligger som perler på en snor i Odense kommune: Nyt Odense Universitetshospital, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet, Odins Bro, Citycenter Odense, Forsker- og Vidensparken Cortex, Odense havn - og letbane er blandt de samlede investeringer på 25 milliarder kroner, som Odense har planlagt frem mod 2020."

Letbanen skal betjene de vigtigste mål i byen som Odense Banegård Center og midtbyen med hoteller og konferencefaciliteter, samt Nyt Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, Rosengårdscenteret, Forsker- og Videnspark, Odense Idrætspark og Tarup Center.

Letbanechef Mogens Hagelskær udtaler bl.a.:" Odense er et rigtigt dejligt sted at bo, leve, arbejde og være. Med en letbane skaber vi en ny identitet for Odense som en by, hvor borgerne kan være endnu mere stolte af at bo. Vi etablerer standsningssteder for hver 500 meter på letbanens 14,5 km. lange strækning, og vi ved fra erfaringer i udlandet, at det vil give anledning til dannelse af udviklingsområder i nærmiljøet langs letbanens standsningssteder, ligesom der vil etableres erhverv rundt omkring standsningsstederne.

Letbane skaber investeringer

Investeringer langs en ny letbane er netop hvad der i disse år finder sted i Bergen. I 2010 blev Bergens letbane "Bybanen" indviet, og i øjeblikket investeres der i 100.000 kvadratmeter nye bebyggelser til en værdi af mindst 8,5 milliarder kroner.

Denne strækning er på 9,8 km. og i juni 2013 indvies en ny strækning bl.a. gennem forstaden Nesttuns gågade på 4 km. Efter denne indvielse, planlægges en forlængelse til byens lufthavn på 7 km., hvis anlægsstart er planlagt til august 2013.

Omkostningseffektive investeringer

I Sverige har man også fokus på letbaners store fordele -ikke mindst økonomisk. Organisationen Spårvagsstäderne har i efteråret afholdt en konference i Stockholm om udveksling af idéer til letbaneplaner i Sverige, og om hvordan disse kan gøres mere omkostningseffektive.

Spårvagnstädernes medlemmer er kommuner og regionale kollektive trafikmyndigheder. Private virksomheder og interesseorganisationer deltager også som associerede medlemmer.

I Göteborg, Norrköping og Stockholm kører der i dag letbaner med moderne sporvogne, og ligesom i Danmark planlægger 3 byer at etablere nye letbaner inden for de næste 4-8 år. Det er Malmø, Lund og Helsingborg.

Hele tillægget på 16 sider om byudvikling og letbaner kan læses ved at klikke her: Byudvikling og letbaner

/ME


Relaterede nyheder:

Odense som miljøby

Miljøskabende byudvikling med letbanen som vækstgenerator vil gøre byen attraktiv. (13.04.12)

Trafikløsninger i Danmark og i Hovedstaden

Med Berlingske Tidende er der udsendt Tematillæg med fokus på bæredygtig trafik. (08.06.11)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 
Letbaner i Danmark
Læs Berlingske Temaindlæg
Berlingske, sept. 2013

 
 
Bæredygtig Energi
Læs her Berlingske Temaindlæg
Berlingske, marts 2013

 
 
Byudvikling og letbaner
Læs her Berlingske Temaindlæg
Berlingske, dec. 2012

 
 
Trafikløsninger i Hovedstadsområdet
Berlingske Media Tema Avis
Berlingske, maj 2011

 
 
Metro og Letbaner
i Danmark

Berlingske Media Tema Avis
Berlingske, nov. 2010

 
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 30.08.13