Letbaner.DK
 
Letbaner forvandler kollektiv trafik
Nyhed 00435  

Indtryk fra Angers
Indtryk fra studietur til Angers i Frankrig
En diskret og velfungerende løsning.
Foto: Sonja Stockmarr

 

Letbaner forvandler kollektiv trafik

 
19.09.12
Kronik fra ArkByg/Licitationen, skrevet af arkitekt Sonja Stockmarr efter en studietur til den nye franske letbaneby: Angers.

Angers åbnede sin letbane sidste år d. 25. juni 2011. Efter en studietur til byen sydvest for Paris beskriver Sonja Stockmarr, arkitekt og byplanlægger hos Henning Larsen Architects, sine indtryk af letbanens muligheder set ud fra trafikbehovene i København. Artiklen er første gang bragt i ArkByg/Licitationen d. 10. august 2012:

 

Letbaner et mirakel for kollektiv trafik

"Metroen i København vil ikke erstatte busserne eller bilerne. Det vil letbanerne derimod. Hvis vi vil gøre København grønnere, er det på tide at prioritere den kollektive trafik i bymidten og supplere vores busser og metro med en letbane som giver bilisterne et alternativ.

Erfaringer viser, at busser ikke er et alternativ for bilister. Det er ikke komfortabelt nok. Alle, der har prøvet at køre i 5A fra Nørreport til Brønshøj, ved, at det ikke er nok. Vi har brug for letbaner i brokvarterene ad Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.

Letbaner er en transportform, der forbinder borgerne med resten af nettet, fylder den kommende metroring ud og kobler på tværs. Andre byer i Danmark har forstået det, både Odense, Aarhus og Aalborg. Skal vi lade os overhale?

Det kan gøres nemt. diskret og overlegent. Om Nordhavnen og Carlsberg fortjener en letbane kan man diskutere, men presset på resten af byen vil påvirkes af mere end 100.000 nye borgere. Måske vil letbanen endda kunne erstatte betalingsringen, hvis vi giver bilisterne et alternativ med 'park & ride' faciliteter som det er gjort i andre storbyer: Betaling af parkering udløser en letbanebillet.

Særlig tracé med græsbelægning
Særlig tracé med græsbelægning

 
Erfaringer fra mindre franske byer viser en stigning i den kollektive trafik på op til 80 procent! Vel at mærke bilister, der skifter fra bil til en letbane - der er fleksibel i sine afgange, et diskret transportmiddel trods kapacitet, med et lavt lydniveau. Desuden mindsker en letbane kriminalitet og hærværk, minimerer ghettodannelser, giver nem adgang for dårligt gående, ældre og handikappede. Desuden fører den til renovering af de involverede byrum.

På minussiden er, at en letbane er ufleksibel i sin linjeføring, bekostelig i vedligeholdelse, er en stor investering og kræver yderligere investeringer i renovering og opgradering af de involverede byrum.

Men trods det, findes der allerede mange byer, der har letbaner eller planlagt letbaner, for eksempel: Nantes, Lyon, Paris, Mulhouse, Nice, Marseille, Grenoble, Le Mans, Angers, Montpellier, Bordeaux, Reims, Toulouse, Jerusalem, Tunis, Berlin. Amsterdam, Rotterdam. Dubai. Algier, Abu Dhabi og Riyadh

Jeg har efterhånden skitseret og besøgt en del letbaner. I Frankrig har de erfaret. at det tager cirka 10 år fra den første beslutning til letbanen er i drift, og så har man travlt!"

/Sonja Stockmarr, kilde ArkByg/Licitationen 10.08.2012

 


Relaterede nyheder:

Letbaner er en overset løsning i Indre by

Indre By Lokaludvalg opstiller debatvogn.   (27.08.12)

Valby-letbanen

Kan være begyndelsen på et sammenhængende kollektivt trafiknet i København. (31.07.12)

Flere letbaner i Hovedstaden

Transportministeriet og Københavns kommune skal nu udarbejde analyser af konkrete forslag til letbaner. (05.07.12)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

"Erfaringer fra mindre franske byer viser en stigning i den kollektive trafik på op til 80 %".

/Sonja Stockmarr

 
 

Læs mere her:

Letbaner et mirakel for kollektiv trafik
(Licitation 10.08.12)
Angers Loire Letbaneside
(Angers kommune)
Sporvognen blev indviet lørdag 25. juni 2011
(Angers kommune)
Angers tramway
(Wikipedia)
Sonja Stockmarr
(Henning Larsen Architects)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold