Nyt fra Norden
14.10.10
Mange letbaneplaner i Norden vidner om, at den europæiske sporvogns-renæssance er
nået hertil. Norge og Sverige rykker især.
Helsingfors
I Finland viser en undersøgelse, at der er behov for 120 mio. euro de næste 20 år til
investeringer i nye sporvognslinjer i Helsingfors. 4 nye linjer skal betjene nye byområder og en ny
kystnær bydel. Til disse udvidelser kræves køb af yderligere 30 nye vogne til 2020
udover de 40, man allerede har bestilt.
Bergen
I Norge åbnede 1. etape. af letbanen i Bergen (Bybanen) d. 22.06.10. Den er 9,7 km lang og
kører fra Byparken til Nestun i syd. Den havde fra starten 30 min. drift, men nu mangler der
kun én vogn af første leverance, så frekvensen kan komme op på 5 min. drift.
Der arbejdes nu videre på 2. og 3. etape mod lufthavnen. Planen er også en udvidelse mod
nord fra Byparken til et samlet længde på 26 km.
Oslo
10 år efter anskaffelsen af den nyeste vognserie, der skulle erstatte de ældre sporvogne på
byens 131 km store net, har man nu opgivet at få dem til at fungere efter hensigten, så de vil blive udfaset.
»De støjer for meget, de er så tunge, at de ødelægger gaderne, og de virker ikke,
som de skal«.
Ordene kommer fra Oslos miljø- og trafikborgmester Jøran Kallmyr og er sagt til norske TV2
om de sporvogne, som Oslo for ti år siden fik leveret af Ansaldobreda, skriver
Ingeniøren d. 27.10.10.
Trondheim
Kommunen i Trondheim har iværksat en analyse, der skal afklare hvordan byens trafikale udfordringer
kan løses med et nyt letbanenet. I den forbindelse skal det afklares om den allerede eksisterende
meter-sporet linje i Trondheim, Gråkallbanen på 8,8 km, skal bibeholdes, udbygges eller ombygges til normalspor i
forbindelse med bygningen af et større net. Trondheim har 168.000 indbyggere.
Stavanger
Der arbejdes også med sporvejsplaner i Stavanger, som er Norges store olie-by. I forlængelse
af en dansk rådgivers arbejdet på en linje til lufthavnen, er der netop udbudt en foranalyse
til det sammenhængende letbanenet, som overvejes.
Bodø
Også i Bodø overvejes en letbane seriøst, da befolkningstallet stiger markant,
men flere politikere er imod på grund af byens størrelse på p.t. 57.000 indbyggere.
Stockholm
Den 21.08.10 inviedes den første del af Spårväg City i Stockholm, som er en modernisering og
forlængelse af museumssporvejen Djurgårdslinjen, som nu er ført helt ind til Sergels Torg
med moderne sporvogne. Der er allerede planlagt forlængelser forbi bl.a. Centralstationen til Robsten i nord,
hvor den kan sammenkobles med Lindingöbanan.
Tvärbanan, der åbnede i år 2000 og blev forlænget mod sydøst i 2002, skal nu
forlænges mod nord til Solna med åbning i 2013.
Norrköping
Byen har til sine 83.000 indbyggere hele to sporvejslinjer. Den 21.10.10 forlænges linje 2 mod syd
ud til Trumpetaregatan i Hageby og i 2011 nås endestationen ved Ringdansen.
Gøteborg
Byen har til sine 510.000 indbyggere et linjenet på 160 km som betjenes af 12 sporvejslinjer.
Sporvejsnettet er velrenoveret, men de fleste vogne har længe været gamle.
Men nu har Gøteborg modtaget den sidste sporvogn af en serie på 40 lavgulvsvogne fra AnsaldoBreda.
De sidste vogne er leveret med en forsinkelse på fem år.
Der arbejdes på udvidelser bl.a. etablering af en ny indre ringforbindelse kaldet "Kringen".
De fleste nødvendige sporforbindelser er etableret og taget i brug, men der mangler endnu et stykke
spor langs et nyt havnekvarter, Södra Älvstranden.
Skåne
I Skåne peger man på spårvägans betydning for byudviklingen i de større
byer generelt, idet det indebærer en forbedring af den kollektive trafik.
Sammen med Lund, Helsingborg og Region Skåne (inklusive trafikselskabet Skånetrafikken) har
Malmø by nu udarbejdet et regionalt samarbejdsprogram kaldet SPIS (Spårvägar i Skåne).
Den første letbane i Skåne forventes åbnet i Lund i 2014, herefter følger
Malmø med trafikstart i 2016 efterfulgt af Helsingborg i 2017-18.
Da alle tre byer har fremskredne planer for indførelse af Spårvägar, lokalt i byerne og
på sigt med regionale strækninger, så er man begyndt på dette fælles program for
at forene de skånske interesser overfor den svenske stat og andre aktører. Det første
politiske styregruppemøde blev afholdt den 20. august, og det blev besluttet at gå videre
med udredninger og planer om finansiering, organisation og kommunikation.
Foruden de tre svenske byer og regionen deltager også den nystartede nationale interesseforening
Spårvagnsstäderna, sammen med flere eksisterende og evt. kommende sporvejsbyer i Sverige.
Spårvagnsstäderna er en organisation, der formidler informationer og fremmer samarbejdet om
sporvejsprojekter i Sverige. Medlemmerne er kommuner, trafikfolk, virksomheder og interesseorganisationer.
I Malmø drøftedes udredningen "Fremtidens kollektivtrafik" i juni med kommunalbestyrelsen, og
det blev besluttet at gå videre med spårvägsplanerne.
Andre byer
Undersøgelser om flere sporveje i Sverige er også indledt i Uppsala, Linköping og
Jönköping.
Københavns omegn Ring 3
I januar 2010 startede 10 kommuner i Københavns omegn, sammen med Realdania, Region Hovedstaden, By- og
Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde samt Transportministeriet, et samarbejdsprojekt om Byvision Ringbyen.
Formålet med visionen er blandt andet at skabe et attraktivt og bæredygtigt bybælte langs Ring 3.
I det indgår en ny løsning for kollektivtrafikken. I 10 år har Amtet/Regionen og kommunerne
ønsket og kæmpet for en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme.
Man vurderer i øjeblikket en ny undersøgelse i Transportministeriets regi, hvor forskellige
kollektive trafikløsninger langs Ring 3 sammenlignes. Den vil blive fulgt af politiske forhandlinger
om systemvalget. Ifølge formanden for projektet, er parterne parate til at træffe en
anlægsbeslutning inden for den allernærmeste årrække.
Formanden for Region Hovedstaden langer dog ud efter transportministeren for ikke at åbne for en dialog om
etablering af en letbane langs Ring 3, men ministeren afviser blankt med dette svar:
"Når det gælder en letbane for Ring 3, så har staten afsat halvanden milliard kroner.
Vi kan sættes os sammen i morgen og tale om den sag. Men så skal man handle og vise, hvordan
man vil være med, og hvordan man vil bidrage, hvis man vil have en dyrere løsning", svarer
transportministeren i følge TV2 Lorry d. 01.10.10.
København
Andre steder i Hovedstadsområdet arbejder man også med letbaneplaner. Det gælder Valby Lokaludvalg,
som ønsker en letbane gennem det nye Carlsberg byområde, for at begrænse biltrafikken gennem Valby.
Letbanen skal videreføres til Hvidovre Hospital i samarbejde med Hvidovre kommune.
Også Østerbro Lokaludvalg ønsker en letbane, der kan betjene Rigshospitalet og det store
nye boligområde i Nordhavnen. Alene Rigshospitalet har ca. 12.000 ansatte, ambulante patienter og besøgende,
der skal til og fra hospitalet hver dag.
Århus
I Århus har man fået færdiggjort VVM-proceduren og venter nu på den endelige afgørelse
i byråd og folketing.
Århusianerne har fået skred i projektet med et sikkert håndslag fra Transportministeren
om, at staten vil indgå i et anlægselskab og garantere økonomien, på lige fod med metroen
i København (læs mere i næste nyhed).
Desuden har byerne Randers, Silkeborg og Skanderborg, som allerede er med i udbygningsplanerne, ytret
ønsker om at letbanen udbygges til deres byer i en ikke alt for fjern fremtid.
Odense
I Odense har allerede sat årstal på deres letbaneprojekt, der forventes åbnet i 2017.
En Foranalyse med forslag til et linjenet er tæt på at ligge klar til politikernes vurdering.
Aalborg
I forbindelse med planerne om et nyt supersygehus nær Universitetet, er der kommet vind i sejlene
om en mulig letbane fra banegården mod sydøst forbi motorvej, universitet og til det kommende
Regionshospital.
Forlængelser til letbanen overvejes også, men i første omgang anlægges et særligt
bustrace på en del af linjen til Universitetet.
/ME & HB
Relaterede nyheder:
|