|
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V)
Aalborg fik også NEJ til BRT
11.12.15 (opdateret)
Transportministeren afviser nu også støttekroner til Aalborgs væsentlig billigere løsning med busser.
En kommentar fra Letbaner.dk
Efter at Aalborg i november endegyldigt blev frataget deres lovede bevilling på 839 mio. kr. til en letbane, forsøgte kommunen at genoptage tidligere undersøgte alternativ med busser i en såkaldt BRT-løsning (Bus Rapid Transit).
Busserne skulle sikres samme fremkommelighed som letbanen på den samme linjeføring.
- Men regeringen sagde først nej til at støtte byggeriet af en letbane i Aalborg. Og siger nu også nej til at støtte en langt billigere løsning - nemlig en busbane.
Sådan tolker folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) et svar, han i går fik af transportministeren, skriver DR.dk d. 10.12.15
Alle letbaneprojekter bliver ramt
Det er ikke kun Aalborg der er blevet ramt. Selv om de tre andre letbaneprojekter skulle være sikret anlæggelse af 1. etape, så har de alle udvidelsesplaner, der lige nu ikke har de bedste udsigter til statslige støttekroner.
Aarhus er således igang med VVM af 2. etape fra Aarhus Øst til Gjellerup. Odense arbejder også på 2. etape fra Vollsmose til Zoo og i København blev en forundersøgelse af en letbane fra Ring 3 i Gladsaxe langs Frederikssundvej til Nørrebro station frataget bevillingen.
Kan kommuner betale selv?
Nogen vil nok tænke, jamen kan Aalborg så ikke bare bygge den halve letbane uden støtte? Det lyder besnærende, men det vil betyde en halvering af byens udbytte af banen og en forringet driftsøkonomi til samme anlægssum for kommunen.
Desuden vil Statens reaktion på dette sandsynligvis være at ophøre med at støtte letbaner.
Letbaner i Tyskland ses som vækstfremmere
Den blå regering sætter måske det nu vigende opsving over styr ved at stoppe støtten til kollektiv trafik. I Tyskland er det erkendt, at mere kollektiv trafik øger mobiliteten og styrker arbejdsmarkedet og økonomien generelt.
Ellers havde flere østtyske byer mistet deres sporvogne kort efter murens fald. Men i stedet blev de moderniseret til letbaner på trods af et vigende befolkningstal.
Negativ samfundsøkonomi?
Den tyske model står i skærende kontrast til den danske synsvinkel, hvor den samfundsøkonomiske beregningsmodel, der favoriserer biltrafikken, stadig benyttes ukritisk af Transportministeriet. Dette skader udviklingen af bæredygtig kollektiv trafik.
Den samfundsøkonomiske beregningsmodel vægter vejtrafikken højt, da biltrafik er den dominerende transportform. Når letbanen så fratager biltrafikken lidt af vejarealet, bliver resultatet oftest at letbanen vurderes samfundsmæssig urentabel.
Positive egenskaber undertrykkes
Letbanens positive egenskaber ved at skabne vækst og miljø bliver undertrykt i en beregningsmodel, der ikke ser på de fordele samfundet får ud af den bæredygtige letbane, der også understøtter mere brug af gang og cykler, samt aflaster vejtrafikken.
Disse fordele bliver overset i transportministeriet. Den nye blå regerings dagsorden om at finansiere skattelettelser spiller desværre nok også ind.
Er holdningen til letbaner partibestemt?
Den generelle negative holdning til kollektiv trafik i regeringen må nok alene tilegnes højrefløjen i Folketinget. Ser man på kommuner og regioner er der ikke noget fast partimønster i holdningerne.
Her ved man godt hvad der skal til for at forbedre mobilitet og attraktivitet. Her findes ikke den generelle negative holdning hos de blå partier, der ofte er fortalere for letbaner.
Aarhus letbane åbner i 2017
Vi må nok erkende, at udviklingen af mere kollektiv trafik lige nu befinder sig i en bakkedal. Men når først Aarhus letbane om cirka 18 måneder åbner for passagerer, vil de positive effekter ved letbaner blive meget mere synlige og nærværende for politikere og embedsmænd på tinge.
Lad os håbe at Aarhus letbane bliver en succes, så den kan sætte skub i en fortsat positiv udvikling.
/NW /LK
Relaterede nyheder:
|
