|
Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i Region Hovedstaden bad i 2014 om analysen.
Københavns letbaneanalyse droppet
29.09.15
Transportminister vil ikke betale for analyse om letbaner og BRT. Det møder kritik hos både politikere og trafikforsker, skriver DR Nyheder.
Vil pendlerne i hovedstaden komme hurtigere på arbejde, hvis sporvogne atter engang kører gennem de københavnske gader? Det spørgsmål står ubesvaret, efter transportminister Hans Christian Schmidt (V) har valgt at trække sin støtte til en analyse, der skulle kortlægge effekten af letbaner i København. I et brev til Region Hovedstaden trækker ministeren sin støtte og 17,5 millioner kroner til analysen, da der alligevel ikke er råd til flere letbaner de kommende år, skriver DR Nyheder d. 21/9-15.
Trafikforsker vurderer
"Det er et meget dårligt argument. Det er jo ikke sandsynligt, at vi får flere letbaner eller buslinjer de kommende år, men vi ved endnu ikke, hvor behovet er størst", siger trafikforsker fra Roskilde Universitet Per Homann Jespersen. Han vurderer, at et udvidet letbanenet kan være med til at afhjælpe trængslen i de storkøbenhavnske kommuner, der i dag ikke dækkes særlig godt af bus- eller S-tog.
Resultat af regeringsskifte
Den tidligere SR-regering afsatte sidste år 17,5 mio. kr. i finansloven for 2015 til at udarbejde et beslutningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn, som skulle indeholde en række mulige linjeføringer af letbaner eller højklassede BRT-buslinjer (Bus Rapid Transit). Region Hovedstaden besluttede dengang at bidrage med 10 mio. kr.
Beslutningsgrundlaget skulle bane vejen for et sammenhængende transportnet, der kunne binde hovedstadens kollektive trafikformer og trafikale trafikpunkter sammen og tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik, skriver Ingeniøren d. 15.09.15.
I stedet samles eksisterende undersøgelser
Regeringens beslutning betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at arbejdet med analysen fuldstændig skal opgives, skriver transportministeren. I første omgang vil ministeren dog nøjes med en screening af de eksisterende undersøgelser af området.
"Jeg kan forstå, at hensigten i det foreliggende udkast til kommissorium har været at starte med at foretage en vurdering af alle disse arbejder med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige letbane- og BRT-linjer (Bus Rapid Transit). Jeg vil lægge op til, at en sådan screening gennemføres, så vi har et bedre grundlag for debatten om fremtidige letbane- og BRT-strækninger i hovedstadsområdet," skriver ministeren, Hans Christian Schmidt i et brev til Regionrådsformanden.
Miljøborgmester raser over droppet letbane-analyse
Regeringens beslutning om at bremse en undersøgelse af mulige letbaner og BRT-busser i hovedstadsområdet er uforståelig, siger Købehavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, som hellere så analyser af en ny havnetunnel droppet. "Ministeren dropper en analyse, der kunne have gjort os alle sammen klogere på, hvordan vi får skabt bedre mobilitet i hovedstaden. Og jeg forstår ikke, at en minister mener, at det kan være tilfredsstillende for beslutningstagerne på Christiansborg og her i hovedstaden", siger Morten Kabell til Ingeniøren.
Rammer mærkesager for Venstre
Teknik- og miljøborgmesteren undrer sig særligt, fordi trængslen i hovedstadsområdet skaber dårligere rammer for vækst og beskæftigelse, som er mærkesager for Venstre-regeringen.
"Alternativet er jo at lade stå til, så der kommer stadigt flere biler på vejene, og det bliver mere besværligt at komme frem i byen. Det vil for alvor ramme væksten og beskæftigelsen. Det vil samtidig skade miljø og klima [...]. Derfor er det uforståeligt, at man nu dropper en analyse af, hvordan man kunne gøre tingene bedre om fem eller ti år", siger han til Ingeniøren.
Avisen forsøgte uden held at få et svar fra Transportministeren.
Regionrådsformanden svarer
Den 22/9 svarer Sophie Hæstorp Andersen så i Ingeniøren, at "kigger man bare lidt fremad, giver forslaget om at droppe analysen ikke meget mening.
Vi spilder nemlig alt for meget tid på at komme rundt i hovedstadsområdet. Spildtid som de fleste hellere vil bruge sammen med familien eller på jobbet - og som koster samfundet dyrt.
Derfor indfører vi i disse år letbaner som et nyt transportsystem i Danmark og hovedstadsregionen. Det er en kæmpe investering, som vi ikke skal kaste os hovedkulds ud i. F.eks. skal vi være smarte og spørge, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem letbanen og metronettet, og hvordan et større letbanenet kan indgå i et sammenhængende kollektivt trafiknet i hovedstadsområdet".
Det var derfor, jeg i foråret 2014 bad om et møde med den daværende transportminister for at tale om en fremtidig plan for et sammenhængende letbanenet i regionen, skriver Regionrådsformanden.
Symptomatisk beslutning
Hvis man kender Københavns Kommunes håndtering af trafik gennem årene, hvor den voksende bilstrøm ind til byen skal løses med en dyr lokal metrocityring uden parkeringspladser, og hvor letbaneplaner bliver holdt ude fra centrum med en snedigt udtænkt plan om at opdele Storkøbenhavn i "metroland" og "letbaneland", - ja så forekommer det symptomatisk, at regeringen nu stopper den undersøgelse, der netop skal klarlægge det reelle behov for letbaner og BRT i hele København, herunder også indre by.
Mere Metro
Og der planlægges stadig med mere metro i Københavns Kommune, selv om staten tidligere har lukket pengekassen for mere statslig medvirken efter beslutningen om Sydhavnsmetroen.
Senest debatterer kommunen nu en vision for bedre cykeltrafik på en række større gader, hvor pladsen tilsyneladende findes ved både at indskrænke vejbaner og nedlægge busbaner, til skade for den i forvejen hårdt pressede bustrafik. (Se link i højre spalte)
Alt sammen noget, der bør ses nærmere på i en mere overordnet trafikplan, hvor analysen om letbaner og BRT vil være nødvendig.
Så mens Aarhus, Ring 3 og Odense rykker hurtigt frem på letbanen, så rykker Københavns Kommune tilbage til start - desværre igen.
/HB /NW, kilder DR-Nyheder, Ingeniøren og kk.dk
Relaterede nyheder:
|
