Skitse til Linjeføringen igennem Lyngby og DTU.
Letbaneløsning på plads i Lyngby
14.09.15
Et nyt stærkt bymiljø i det centrale Lyngby og linjeføring gennem DTU er en del af løsningen, skriver Lyngby-Taarbæk Kommune om Ring 3 letbanen.
Kommunalbestyrelsen vil skabe et nyt bymiljø i Lyngby centrum, når letbanen kommer.
Planen er, at Klampenborgvej lukkes for biltrafik mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej.
Samtidig etableres der en ny nedkørsel fra Lyngby Torv til parkeringskælderen i Lyngby
centrum.
Simon Pihl Sørensen, formand for Byplanudvalget siger "Den samlede løsning er et kæmpeløft
til Lyngby. Ved lukningen får vi skabt et unikt bymiljø, som vil styrke Lyngby centrum
fremover. Samtidig styrker letbanen den offentlige transport markant med en gennemtænkt
linjeføring i centrum, til DTU og virksomhederne, så hele byen kommer til at
hænge bedre sammen. Og endelig har vi også fundamentet for en fornuftig finansiering
på plads."
Der gennemføres ny VVM høring
Letbanen kommer til at køre på den eksisterende kørebane på Klampenborgvej, hvor der
skal være stationer ved Lyngby centrum og ved Lyngbygårdsvej. Mellem Klampenborgvej
og DTU skal letbanen køre langs Lundtoftegårdsvej vestlige side. Videre er det planen, at
Firskovvej forlænges til Jægersborgvej, for at skabe gode rammer for trafikken i byen.
Endelig vil letbanen løbe gennem DTU, så de mange medarbejdere, besøgende og studerende
i området fremover får en optimal transportløsning. Den samlede løsning betyder, at der gennemføres ny VVM høring i efteråret 2015.
Besluttet af et flertal
Forslaget til en ny linjeføring er resultatet af et samarbejde mellem Hovedstadens Letbane
og Lyngby-Taarbæk Kommune.
Letbaneløsningen er besluttet af et flertal i kommunalbestyrelsen
bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Enhedslisten. Imod stemte Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance.
Fakta om Letbaneløsningen i Lyngby-Taarbæk
|