Letbaner.DK
 
Oslo og Gøteborg må skrotte Ansaldo vogne
Nyhed 00450  

Ansaldovogn i Göteborg
Ansaldobreda vogn i Göteborg d. 2/7-2008
Foto: Helge Bay

 

Oslo og Gøteborg må skrotte Ansaldobreda vogne

 
27.05.13
"Lad os komme af med det møg". Sådan kan Oslos hovedkonklusionen af den tekniske gennemgang af de italiensk sporvogne omskrives, iflg. Ingeniøren.

Det er ikke alene Danmark, der har problemer med materiel fra Ansaldobreda, skriver Ingeniøren den 21. maj 2013.

DSB har store problemer og mange ekstraomkostninger med de skandaleramte IC4 tog i Danmark, men nu siger både Oslo og Gøteborg helt stop for kørsel med Ansaldobredas sporvogne efter talrige forsinkelser, fejl og omfattende rustdannelser. Ja, selv i USA har man droppet Ansaldobreda som leverandør.

Oslo

Næsten alle Oslos Ansaldobreda sporvogne er ude af drift med fugt- og rustskader. En teknisk rapport anbefaler, at vognene bliver skrottet. Ingeniørerne anbefaler, at sende hele baduljen på lossepladsen - hellere i dag end i morgen. Vognene er kun 9-12 år gamle og har officielt over 20 års restlevetid.

Iflg. rapporten er vedligeholdelsesomkostningerne ved Ansaldobreda vognene SL 95 sandsynligvis de højeste i hele Europa og ligger langt over selv meget ældre letbanemateriel. Hver eneste kørte vognkilometer koster 47 kr. i vedligeholdelsesomkostninger, og dette tal vil øges, hvis man vælger at beholde vognene.

Ud af de leverede 32 Ansaldobreda sporvogne har de 30 vogne i april maj måned været ramt af kørselsforbud som følge af nye problemer med rustskader i vitale dele af karossen samt fugtskader i elektronikken.

Ansaldobreda vognene har siden leveringen i 2000 været plaget af utallige problemer. Foruden rustproblemerne kan vognene ikke køre, når temperaturen er under minus 10 grader. De har svage elektromotorer og giver massive støjgener, som følge af dårlig skinnegang. Desuden har vognens nødbremsesystem haft problemer med at kunne aktiveres.

Gøteborg

Efter 4 års drift er Gøteborgs Ansaldobreda sporvogne så angrebne af rust, at de har brug for en omfattende ombygning. De værst medtagne er 32 vogne, hvor store dele af vognenes bærende konstruktion skal udskiftes, og de har fået øjeblikkeligt kørselsforbud. Det vil koste 3 mio. kr. pr. vogn. Der er også konstateret deciderede svampeangreb under gulvbelægningen som følge af fugtindtrængning.

"Det er ikke usandsynligt, at driftsforstyrrelserne i Gøteborg bliver så omfattende og langvarige, at det kan blive et problem at opretholde den planlagte kollektive trafik", skriver Stadsrevisionen i rapporten.

Norsk anbefaling: Skrot dem hurtigst muligt

Los Angeles

Også USA har haft problemer. F.eks. droppede Los Angeles i 2010 en ordre på 100 lavtgulvsvogne fra Ansaldobreda, eftersom selskabet meddelte, at det ikke var i stand til at stille med de økonomiske garantier, som MTA (Metropolitan Transportation Authority) forlangte.

Kravene kom, fordi Ansaldobreda ved udgangen af november måned 2009 kun havde leveret 27 af de i 2003 bestilte 50 vogne, der skulle have været leveret i maj 2007.

Danmark skal snart vælge Letbane-leverandør

Dette skal ses i lyset af, at Aarhus snart skal vælge letbaneleverandør til den første etape på 12 kilometer mellem Aarhus C og Lystrup samt til kørsel på både Grenaa- og Odderbanen. Derefter følger indkøb af materiel til Ring 3 letbanen i Københavns omegn samt Odense letbane.

Man må håbe, at der i Danmark nu vil blive satset på gennemprøvede hyldevarer, når der skal vælge kollektivt materiel på skinner. Har vi råd til andet?

/ME


Relaterede nyheder:

Rekordtal for Oslos sporveje

Oslos sporveje var nedlægningstruede for to år siden, men nu kører 16.000 flere dagligt med 'trikken'. (18.06.06).
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

Man må håbe, at der i Danmark nu vil blive satset på gennemprøvede hyldevarer, når der skal vælge kollektivt materiel på skinner. Har vi råd til andet?

/Letbaner.DK

 
 

Læs mere her:

Oslo skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda
(Ingeniøren 21.05.13)
Tar 30 trikker ut av drift etter funn av feil
(Oslo 29.04.13)
Rustsanering af sporvogne er afbrudt.
(Göteborg 16.04.13)
GP knackade på hos Ansaldobreda
(Göteborg 10.03.13)
Göteborg har fået en IC4-sag
(DR Nyh. 16.02.13)
Ingen lösning på rostproblemen
(Göteborg 13.02.13)
40 vagnar tas ur trafik på grund av rost
(Göteborg 12.02.13)
"Vi köpte löften i stället för verklighet"
(Göteborg 08.02.13)
Spårvagnarna rostar sönder
(Göteborg 08.02.13)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold