Letbaner.DK
 
Opbakning til letbane i indre by
Nyhed 00436  

Letbanevogn på Dronning Louises Bro
Dronning Louises Bro, som den kunne se ud med letbane, cykeltrafik og begrænset biltrafik.
Visualisering: Billy O'Shea

 

Opbakning til letbane i indre by

 
04.10.12
Letbaner kan være en god løsning på miljø- og trængselsproblemer i København, lød det fra borgere, som Indre By Lokaludvalg mødte ved debatvogn.

Indre By Lokaludvalg var tirsdag den 4. september på gaden med en debatvogn i krydset mellem Gothersgade og Kronprinsessegade. De forbipasserende blev spurgt om deres mening om letbaner i den indre by. Her kunne de se det forslag til linjeføring via Gothersgade og Bremerholm, som lokaludvalget har udviklet.

108 borgere og brugere har svaret på det spørgeskema, som blev uddelt i de to timer, debatvognen var opstillet. Ca. 40% af respondenterne er bosat i indre by, mens 50% bor i andre dele af Københavns kommune eller på Frederiksberg. Det er flest 20-30 årige og 30-40 årige, som har svaret og kønsmæssigt er det nogenlunde ligeligt fordelt.

Holdninger til letbaner

Af besvarelserne fremgår det bl.a. at:

  1. 60 % har hørt om letbaner før
  2. Flest angiver, at de største fordele ved letbaner er, at de er miljøvenlige, støjsvage, begrænser biltrafikken og er el-drevne. At letbaner er billigere at bygge og billige at drive fremhæves af færrest.
  3. Af ulemper fremhæves bl.a., at letbaner konkurrerer om pladsen med andre transportmidler, og flere bemærker, at letbaner ikke må forringe vilkår for cyklister. Hastighed og vibrationer fremhæves af færrest som en væsentlig ulempe.
  4. 78% af respondenterne mener, at det er en god idé, at gøre plads til letbaner i indre by ved at indskrænke vejbaner, og dermed gøre gaderne mindre tilgængelige for bilister. Kun 4% mener at det er en dårlig idé. Mange tilføjer i kommentarfeltet, at de ser behov for at begrænse biltrafikken og finde en løsning på den indre bys støj- og forureningsproblemer.
  5. Flere nævner, at de vil bruge letbanen til og fra arbejde, skole, indkøb, besøg hos venner/familie, kulturtilbud og byture.
  6. I feltet til yderligere kommentarer påpeger flere, at letbaner ikke skal ses som erstatning for metroen, men derimod som erstatning for busser, og at de skal supplere metro-cityringen
     
  7. Herunder et udvalg af linjeføringsforslag fra spørgeskemaets bemærkningsfelt:
  • Alle brogaderne, søgaderne og voldgaderne
  • Mange buslinjer kan erstattes med letbaner f.eks. 5A og 3A
  • Indre by og omegn
  • Lokaludvalgets strækning er den bedste
  • Nørrebrogade
  • Amagerbrogade over Langebro til Rådhuspladsen
  • Til Brønshøj/Husum! Der er dårlige forhold med offentlig transport
  • Jeg forstår ikke, hvorfor den nye Nordhavn ikke får en letbane i stedet for en metro, hvis det er så meget billigere.
  • Jeg ser meget gerne letbaner ad de fleste store indfaldsveje, så bilisterne får et brugbart alternativ, med forbindelse til den planlagte letbane langs
    Ring 3

Kom i gang

I et af de projektforslag, som lokaludvalget præsenterer i den kommende bydelsplan, foreslår lokaludvalget, at Københavns Kommune igangsætter en undersøgelse af potentialet for letbaner i den indre by. Det er et forslag, som en del af respondenterne lader til at skrive under på.

- ”Så kom dog i gang med en forundersøgelse og igangsætning af pilotprojekt,” lyder opfordringen til Københavns kommune fra respondenterne.

/ME


Relaterede nyheder:

Letbaner er en overset løsning i
Indre by

Indre By Lokaludvalg opstiller debatvogn tirsdag den 4. sept. kl. 15.30-17.30.   (27.08.12)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

”Så kom dog i gang med en forundersøgelse og igangsætning af pilotprojekt,” lyder opfordringen til Københavns kommune.

/respondenter fra undersøgelsen d. 4/9

 
 

Læs mere her:

Stor opbakning til letbaneløsning i Indre By (Indre By Lokaludvalg 17.09.12)
Letbaner er en overset løsning (Indre By Lokaludvalg 24.08.12)
Indre By Lokaludvalg
Butikker bukker under for metrobyggeri
(Politiken 03.07.12)
Ny transportaftale sikrer metro til Nordhavn
(Ingeniøren 21.06.12)
Brug metropenge til letbaner
(Berlingske 13.06.12)
Tættere på Sydhavns-metro og letbane (ad Frederikssundsvej)
(København 06.06.12)
København kæmper for ny metrolinje fra Sydhavn til Ny Ellebjerg
(Politiken 06.06.12)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold