|
Hvad får man for 82 mia.kr.?
18.08.11
Hvordan skal den kollektive trafik organiseres i fremtiden? Det spørgsmål bearbejdes meget forskelligt i danske kommuner.
I Aarhus, Odense og Aalborg planlægger man letbaner, mens Københavns Kommune satser på bompenge, cykelstier og metro, skriver Letbaner.DK i følgende indlæg i Berlingske Business den 6. august.
Befolkningstallet vil ifølge Danmarks Statistik stige i Danmarks store byer i de kommende år, fordi stadig flere danskere vil bosætte sig her. Det er især de unge, der føler sig tiltrukket af bylivet, og det gælder især Aarhus, Odense og Aalborg samt hovedstaden. Den tendens bliver forstærket af, at der i de store byer i provinsen planlægges nye uddannelsessteder og regionssygehuse. De vil således kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og viden, og derfor er byerne i fuld gang med at forberede nye byudviklingsområder med bolig-og erhvervsbyggeri, samt servicefaciliteter.
En sådan øget befolkningstilvækst kræver samtidig, at den kollektive trafik udbygges og gøres mere attraktiv for bilisterne. Ellers vil byerne sande til i trafikkaos og luftforurening. Derfor planlægger man allerede nu i Aarhus, Odense, Aalborg, samt på Københavns Vestegn, at investere i moderne kollektiv trafik, der giver en maksimal udnyttelse af investeringerne.
Dertil kommer, at man ønsker en miljøvenlig trafikform, der udnytter de eksisterende vejarealer mere effektivt.
Alle disse ønsker
Alle disse ønsker kan letbaner opfylde, og det har over 200 byer i Europa gode erfaringer med. Det er disse erfaringer, som man i disse år vil bygge videre på i Danmark. En af de store udfordringer er, at få etableret den kollektive trafik hurtigst muligt, således at den f.eks. kan betjene de nye udviklingsområder fra dag eet. I udlandet bygger man nye letbaner i gadeplan på 3-4 år. Fælles for letbaneplanerne i de tre store provinsbyer er, at de alle er planlagt taget i brug i perioden 2015-2020. Her skal letbanerne binde de forskellige trafikformer sammen med direkte forbindelse til det landsdækkende jernbanenet og motorvejssystem i form af Park & Ride-anlæg. Dermed vil det blive endnu mere attraktivt for bilisterne og pendlerne at benytte toget, fordi man får en direkte forbindelse til en hurtig bytrafikform på skinner uden parkeringsproblemer.
På Københavns Vestegn vil den kommende letbane forbinde fem S-togsstrækninger på tværs af København, samtidig med at den vil kunne betjene to store Regionshospitaler og områdets mange uddannelseinstitutioner, boligområder og erhvervsvirksomheder. Anlægsudgifterne til en letbane er ca. 200 mio.kr. pr. km incl. kørende materiel. En letbane kan sammenlignes med den københavnske metro, men i gadeplan.
Københavns kommune går en anden vej
På spørgmålet om, hvordan man sikrer, at den kollektive trafik kan følge med udviklingen, er svaret, at man planlægger nye metrostrækninger bl.a. til den kommende bydel i Nordhavnsområdet, og derudover er man opmærksom på, om der evt. mangler nye cykelstier. Et rapportudkast fra Københavns kommune favoriserer investeringer i ny kollektiv infrastruktur i form af 55 km. nye metrostrækninger.
Med den nuværende kilometerpris for Metro Cityringen vil denne trafikinvestering koste 82 mia.kr., hvoraf staten skal bidrage med ca. 33 mia.kr. For de penge kan staten medfansiere de ønskede letbaneanlæg i Aarhus, Odense og Aalborg, samt et tilsvarende 55 km. letbanenet i København. Derudover vil staten få råd til at elektrificere hovedstrækningerne på jernbanenettet samt indkøb af nye tidsvarende el-tog til jernbanedriften på landsbasis.
/ME
Relaterede nyheder:
|
