|
Københavns seneste sporvognstype fra DÜVAG på
Toftegårds Plads. Linje 10 blev nedlagt som sporvogn
d. 12.10.1968. Foto Sporvejsmuseet.
Sporvejsjubilæum i København
01.08.11
Tilbageblik og fremtidsvisioner for kollektiv skinnetrafik i København.
Tilbageblik
Den 1. august 2011 er det 100 år siden, at Københavns kommune overtog sporvejsdriften i København og
otte år senere sporvejsdriften på Frederiksberg.
Jubilæet blev fejret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm d. 30.07.11 med besøg af den københavnske kultur- og
fritidsborgmester Pia Allerslev, der bl.a. prøvede sine færdigheder i at køre sporvogn.
Sporvognene var i mange år rygraden i den kollektive trafik i København, og da sporvognnettet var mest
udbygget i begyndelsen af 1950'erne, kørte man på et net af en samlet længde på 99,8 km. med 916 sporvogne.
Det var dermed et af Europas største sporvejsnet.
I 1960 begyndte man at forny vognparken med moderne tyske ledvogne, men et utidsvarende billetsystem og politisk
begejstring for busser, gjorde det af med dette system på 14 linier i løbet af 14 år. De sidst leverede ledvogne
var kun i drift i fire år, og 99 moderne ledvogne blev sejlet til Alexandria i Egypten i årene 1969-72, hvor de
stadig kører.
I mange år derefter havde HT-museet i København en historisk samling af sporvejsmateriel fra København, men det
blev lukket i 2003, og Sporvejsmuseet overtog vognene, som nu supplerer den hidtidige samling. På museet ved
Skjoldenæsholm på Midtsjælland kan man glæde sig over at se eller gense de gamle sporvogne, der kører på museets
korte bane.
Fremtidsvisioner
I 30 år bestod den kollektiv bytrafik i København kun af busser og tog, indtil metroen blev indviet i 2002.
Men netop i jubilæumsåret 2011 er det besluttet, at der igen skal køre sporvogne i Storkøbenhavn i form af en
moderne letbane langs Ring 3. Det kommer nok til at tage 20 år fra den første større undersøgelse blev udarbejdet i 1999
til letbanen forventes i drift i 2019. Sammenholdt med, at letbaner i udlandet projekteres og bygges på 3-5 år,
forekommer tempoet dog meget langsomt.
Allerede nu ligger der planer for en videre udbygning af letbanen til Brøndby og Avedøre Holme, samt radiallinier
fra Ring 3 ind mod København med forbindelse til den kommende Metrocityring. Det betyder, at man samtidig med
indvielsen af Metrocityringen, vil kunne åbne letbanelinier fra Herlev ad Frederikssundsvej mod City og fra
Lundtofte ad Lyngbyvejens parrallelveje mod City, begge med forbindelse til metrosystemet. Det er planer,
der er skitseret i Region Hovedstadens udviklingsplan fra 2008, og de støttes af politikerne i omegnskommunerne.
Desuden er der udarbejdet et forslag til en letbane igennem Valby fra Hvidovre Hospital til Enghave Plads, men
endnu er ingen af disse udbygninger aftalt.
Sådanne letbanelinier med tilhørende Park & Rideanlæg kan bygges til en samlet pris på ca. 200 mio. kr. pr. km.
De kan retfærdiggøre udgifterne til den kommende Metrocityring på 1½ mia. kr. pr. km, idet letbaner kan fungere
som fødelinjer til metroen. Således kan borgerne i hovedstaden igen komme til køre med et tæt net af attraktiv
kollektiv trafik på skinner, som vil kunne dække væsentlige områder af Storkøbenhavn.
/ME
Relaterede nyheder:
|
Sporvejsmuseet d. 30.07.11