Visualiseret letbane i Bornholmsgade, Aalborg. NT
Aalborg: Uddannelsesbyen
planlægger letbane
16.03.11
Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune fremlægger letbaneplaner i kommuneblad.
Et stigende antal studerende og pendlende mellem Aalborg
midtby og Aalborg Øst gør indførslen af en letbane i mellem de to
dele af byen mere og mere aktuel. Forløber arbejdet planmæssigt
forventes banen – der har været en indført med stor succes i en
række andre lande - at stå klar til at transportere studerende og
øvrige pendlere 30-40% hurtigere end normalt i omkring 2018.
Den hurtige og miljøvenlige løsning
Over 2 millioner pendlende studerende mellem Aalborg midtby
og Aalborg Universitet i Øst presser busserne i Aalborg til det
yderste.
Det store antal pendlere medfører, at der indsættes stadigt
flere busser, opstår mere kø og at fremkommeligheden for både
buspendlere og billister forringes. I forlængelse heraf vil presset
yderligere forøges når Aalborg Øst’s byudviklingsprojekt og det
kommende universitetshopital færdiggøres. Gode råd er dyre,
men der findes dog en løsning på problemet: Aalborg skal have
sin egen letbane.
- Alle analyser fortæller os, at når vi i forvejen har så godt fat i
de unge på strækningen, gælder det om at bidrage til en fortsat
passagervækst. Det gør vi bedst ved at etablere en letbaneforbindelse,
der både er mere miljøvenlig og transporterer de studerende
hurtigere end både bus og bil, fortæller Ole Schleemann der er
økonomi- og planlægningschef hos NT.
Letbaner en succes i udlandet
Ole Schleemann er i mellemtiden ikke alene om sin vurdering.
Ifølge Trafikforsker Niels Melchior findes der mange eksempler
på at lignende skrækscenarier i udlandet er blevet løst ved at
indsætte en letbane.
- Letbaner har været indført i rigtig mange
europæiske byer for at løse lignende problemstillinger med stor succes.
Blandt andet
findes der i dag hele 57 byer i Tyskland med moderne letbaner, og
i Norge er der netop åbnet en ny letbane i Bergen. Der er altså tale
om et system, der har været under udvikling i mange år og som
efterhånden er godt og grundigt gennemprøvet og har vist sig
overordentligt succesfuldt andre steder, fortæller Niels Melchior,
der er Trafikforsker ved Aalborg Universitet.
Globalt set findes der i forvejen letbaner i ca. 500 byer i verden.
Udover Aalborg arbejdes der også med letbaner i København,
Odense og Århus.
Visualisering fra Scoresbysundsvej, NT
Vil sætte Aalborg på verdenskortet
I første omgang skal letbanen forbinde Aalborg midtby med
Aalborg Universitet og det kommende universitetshospital.
Korridoren passerer tillige en række større uddannelsesinstitutioner
bl.a. Aalborghus Gymnasium, Aalborg Seminarium og UCN
og endvidere de store byudviklingsområder Godsbanearealet,
Eternitten, Universitetsparken og Postgården. En strækning der
ifølge Studentersamfundet ved Aalborg Universitet passer de
studerende fint.
- Vi kan høre fra vores medstuderende og
mærke på egen krop, at der er behov for forbedringer
på strækningen, hvor busserne ofte er presset til det yderste.
Samtidig tror jeg, at en letbane vil kunne gøre den kollektive
trafik mere attraktiv overfor de mange som hver dag tager bilen,
og den vil uden tvivl også være med til at brande byen og i højere
grad sætte Aalborg Universitet på verdenskortet, fortæller
Studentersamfundets
uddannelsespolitiske ordfører Lasse P. N. Olsen
Nordjyllands Trafikselskab forventer, at planen for letbanen kan
endelig vedtages i løbet af 2013. Efterfølgende vil det første
spadestik blive taget 2015 og i 2018 vil letbanen stå klar. I den
mellemliggende tid vil der forventeligt være prioriteret buskørsel i
korridoren, hvilket betyder, at busserne får deres egen bane.
Kilde: Kommune Fokus Aalborg, nov. 2010
/BOS
Relaterede nyheder:
|