|
Stadler Variotram i Bybanens design, Bergen, Norge
Bergen Bybane er også lidt dansk
21.06.10
En ny letbane, Bybanen i Bergen, åbner for passagertrafik d. 22. juni 2010 med dansk design.
Ud over sporprojektering, som danske rådgivere har deltaget i, så har projektet også et stort
dansk fingeraftryk på arkitektur og design.
Letbaner.dk har i den anledning interviewet projektleder og partner i designfirmaet Kontrapunkt Lars Larson,
om hans erfaringer fra det markante letbaneprojekt i Norge.
Hvad var din opgave på Bybanen i Bergen?
Jeg har været overordnet projektleder for den kreative rådgivning over for bygherren,
Bergen Kommune.
Hvordan fik I opgaven?
Vi vandt en international konkurrence udskrevet af Bergen Kommune omkring Bybanens design og arkitektur i 2006. Vi havde etableret et konkurrenceteam som vi kaldte Designgruppen med Arkitektgruppen Cubus og Fuggibaggi Design fra Bergen. Vores forslag kaldte vi "Banen Vår", fordi vi mente, at en vigtig udfordring ved projektet var, at få bergenserne til at bakke op om projektet. Så ville vi også gerne give Bergen en bane, som de ville blive glade for i mange år fremover.
Hvad omfattede opgaven?
Projektet omfattede alle opgaver indenfor arkitektur og design. Dvs. landskabsarkitektur, udformning af holdepladserne og møbleringen af dem, eksteriør og interiørdesign af togene, uniformsdesign til de ansatte, Bybanens grafiske profil, mærkevarestrategi og kommunikationsplatform.
Det var vigtigt for Bergen Kommune at der kom et samlet designprogram og en samlet identitet for Bybanen som kunne bruges i deres udbygning af bybane-nettet. Derfor blev alle kreative ydelser samlet under Designgruppen. Det er klart at vi delte opgaverne op imellem os, men vi havde hele vejen igennem et meget tæt samarbejde.
Standsningssted 'Nonneseter' ved Bergen Jernbanestasjon, foto: Lasse Berntzen.
Hvad var jeres overvejelser om udformningen af standsningssteder?
De skulle ses i en større sammenhæng, da vi både har arbejdet med oplevelsen af standsningssteder og forløbet mellem dem.
Selve standsningsstederne er holdt i et enkelt og ensartet design, med høj genkendelse fra den store orange skive med indbygget billetautomat og en let overdækning i glas som går helt ud til togene. Så man står godt i læ for regnen, som der er rigeligt af i Bergen.
Derudover er der naturligvis taget udpræget hensyn til personer med nedsat funktionsevne, til cyklister og fodgængere med barnevogne. Vi har søgt at gøre holde-pladserne så nemt tilgængelige som muligt.
Imellem standsningsstederne bevæger bybanen sig igennem ganske forskellige omgivelser, fra by over forstæder, og gennem tunneler og rå norsk natur. Vi har i projektet søgt at styrke denne oplevelse og så vidt muligt at undgå at Bybanen danner barrierer imellem omgivelserne.
Man kan sige at vi har lagt Bybanen ned oven på et eksisterende miljø og søgt at styrke miljøets indbyggede kvaliteter. For eksempel kører banen hen langs en idrætsplads på græsbelægning og ind foran et indkøbscenter på flisebelægningen - det er næsten som om at det bare er skinnerne der er tilføjet i omgivelserne.
Tanken er at man som rejsende oplever at køre i naturen og direkte ind til parken i Bergen centrum eller til butikkerne, hvor man straks kan gå i gang med at købe det man skal. Altså en stærk og foranderlig rejseoplevelse med stor variation. Samtidig er miljøet forbedret lokalt omkring tracéen.
Bybanelogo, foto: Lasse Berntzen
Det er valgt at gøre Bybanen orange. Hvorfor det?
Den orange farve er en del af det totale designprogram for Bybanen. Det var fra starten opdraget fra bygherren, at vi skulle skabe en samlet identitet, som dækkede alle touchpoints overfor kunderne. Så ud over den orange farve omfatter den grafiske profil også typografi, logotype, piktogrammer, mønster og billedstil. Samt website og alt trykt materiale såsom annoncer, tryksager og skiltningen omkring holdepladserne.
Farvevalget udsprang af, at fjerntogene er røde og busserne gule i Bergen. Vi synes det var oplagt at Bybanen så skulle lægge sig i midten - altså orange. Og så er der naturligvis det forhold, at den orange farve er velegnet i kommunikationen overfor kunderne. Vi bruger kun den orange farve, når vi har noget vigtigt at sige kunderne.
Informationen ved holdepladserne er på en orange flade. Togene er orange på forenden så de er lette at skelne fra anden kørende trafik. Og køreplanerne er orange. Men udover det er Bybanens design ganske afdæmpet. Det er vigtigt at informationen er der når kunderne skal bruge den, men derudover skal kunderne bare have en god rejse og pause til at gøre hvad de vil.
Togene er jo et standardprodukt fra Stadler. Hvad er baggrunden for det?
Leverandøren er fundet gennem et udbud, hvor Stadler vandt med deres Variobahn. Vi har i Designgruppen så haft mulighed for at påvirke alle flader i eksteriør og interiør. Vi har arbejdet med lys, valg af farver og overflader, grafik i toget, sæder og udsmykning. Det betyder at man som passager opfatter toget som helt unikt, men nedenunder er der altså tale om et standardprodukt. Det er på alle måder en god løsning, som begrænser investeringen og risikoen i projektet.
Hvad så med uniformer?
Ja. De har også fået deres eget design, som den lokale beklædningsdesigner T-Michael har stået for. Det er holdt stramt indenfor designet og der har været fokuseret på at de ansatte skal føle sig godt tilpas uanset vejret, og fremstå med en pas-sende autoritet og imødekommenhed overfor passagererne.
Der var stor modstand mod Bybanen i starten. Hvordan har det påvirket arbejdet?
Det er rigtigt. Da byrådet i Bergen vedtog Bybanen var et stort flertal i befolkningen imod projektet. Man må sige at det var modigt af kommunen at gå i gang med så stort et projekt på den baggrund. Men nu er der et stort flertal for projektet i Bergen og det er først og fremmest Bybanekontorets fortjeneste.
Men modstanden var absolut ikke noget som påvirkede projektet negativt - nær-mest tværtimod. Det vigtigste vi gjorde var nok at tage en principiel beslutning om altid at have fokus på kunderne og deres behov. Vi besluttede at arbejde for at Bybanen af bergenserne blev opfattet som 'banen vår'. Det var et centralt løfte til brugeren, som blev indbygget i den lange arbejdsproces og et vigtigt element til banens succes. For eksempel var det vigtigt undervejs at give grundig information om trafikomlægninger og støj til de berørte borgere i byggefasen, for at opnå opbakning til projektet.
Hvordan ser det så ud med de videre planer for Bybanen i Bergen?
Etape 2 som skal føre banen videre til Rådal er vedtaget og under etablering. Åbningen af denne strækning er planlagt til ultimo 2012. Reguleringsarbejdet for etape 3 som bringer banen til Bergen lufthavn er i gang. Desuden overvejes yderligere et par linjer til tætbefolkede områder nær Bergen.
De folkevalgte ønsker jo at Bybanen bliver rygraden i Bergens fremtidige kollektive transportsystem, og de har fået befolkningen med sig. Finansieringen er også mindre kompliceret end i Danmark. Bompengene fra betalingsringen omkring Bergen indgår i et program for udviklingen af byens infrastruktur. Det giver Bergen muligheder for at få et virkeligt godt og attraktivt letbanenet.
Jeg tror kun det er begyndelsen vi ser, når Bergen Bybane åbnes, slutter Lars Larson, Kontrapunkt.
Letbanen invies af dronning Sonja d. 22. juni kl. 12.00, hvor hun kører med på første tur.
Fakta kort
Bergen Bybanens 1. etape løber fra Byparken i Bergen centrum til Nesttun. En strækning på 9,8
kilometer, heraf 2.7 kilometer i tunnel. På strækningen er der 15 standsningssteder.
Prognoserne viser at banen i 2015 vil have 26.000 daglige brugere. Der er planlagt 5 minutters drift i
myldretiden og derudover 10 minutters drift.
/HB
Relaterede nyheder:
|
