Letbaner.DK
 
Passagertal fordoblet på 16 år
Nyhed 00358  

Letbanevogn på T1 i Paris omegn
Letbanevogn på T1 i Paris omegn
Foto: Wikipedia

 

Passagertal fordoblet på 16 år

 
27.11.09
Paris første letbane T1 tiltrækker mange flere passagerer end ventet.

Et svensk forskningsprojekt "Spårfaktoren på spåren", har indsamlet erfaringer fra franske sporvejssystemer.

Skinnefaktoren er en passager-beregningsmetode, som der tages højde for i Frankrig. Her har erfaringer vist, at pendlere i højere grad ønsker at køre på skinner end med busser, når de skal vælge kollektiv trafik. Derfor er det ikke usædvanligt, at nye letbanelinjer får 25% flere passagerer end de buslinjer de erstatter.

Men den første letbanelinie, T1, der blev bygget i Paris for 16 år siden, har spillet skinnefaktoren et puds. Da denne linje blev projekteret i 1980erne, var der endnu mange, der misfortolkede trafikmidlets potentiale.

Antallet af passagerer blev groft undervurderet. Anlæg og vogne blev dimensioneret for småt, og muligheden for at øge kapaciteten blev ikke tilgodeset.

Linjen er på i alt 12 km. med 25 standsningssteder og den forbinder tunnelbane og regionaltogslinjer ca. 4 km nord for Paris centrale dele.

Passagertal eksploderet

Strækningen blev projekteret til på sigt at kunne betjene ca. 55.000 daglig passagerer. Allerede efter tre måneders drift benyttede 52.500 passagerer linjen dagligt.

I dag 16 år efter indvielsen transporteres der over 100.000 passagerer om dagen. Problemet er nu, at vognene er blevet for korte, og standsningsstederne for smalle og for korte. Man kan således ikke koble to vogntog sammen. Udvidelser af anlægget er derfor påbegyndt.

En yderligere interessant erfaring med letbanen er, at den spiller en positiv rolle i bestræbelserne på at integrere de ydre problemfyldte forstæder med byens centrale dele, så der er mange værdifulde erfaringer at hente fra denne første moderne sporvejslinje i Paris.

'Faktoren på sporet'

Disse iagttagelser er foretaget af et svensk forskningsprojekt "Spårfaktoren på spåren", der i første halvår har indsamlet oplysninger og erfaringer fra nogle af de franske sporvejssystemer, især fra RATP i Paris.

Forskningsarbejdet fortsætter med indsamlinger af tilsvarende informationer fra nye såvel som fra udvidede sporvejssystemer i Tyskland og Schweiz til gavn for de fremtidige sporvejsinvesteringer i Stockholm, Malmø, Lund og Helsingborg.

/ME - kilde: Lätta spår 2.2009
 


Relaterede nyheder:

Klimavenlige og billige sporvogne

I Sverige samarbejder 6 byer nu i fuld fart med planlægning af nye letbaner. (24.09.09)

Letbane i Lund i 2014

De svenske sporvejsbyer: Stockholm, Göteborg, Norrköping, Malmø, Helsingborg og Lund vil nu samarbejde. (23.06.09)

Sporvognen er tilbage

Efter årtiers forvisning gør sporvognen comeback i europæiske storbyer, skriver Berlingske. (19.12.06).
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

Den første letbanelinie i Paris blev bygget for 16 år siden. - Den har spillet skinnefaktoren et puds.

 
 
 
 
Se nuværende og planlagte letbaner i Paris omegn. (Wikipedia)
 
  
 

Læs mere her:

Spårfaktorn på spåren
(Lätta spår 2.2009)
Spårvagnar igen efter 40 års uppehåll?
(HD.se d. 01.10.09)
Paris Tramway Line 1
(Wikipedia)
Paris’s Tramway line 1 & Line 2
(Rail For The Valley)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold