Letbaner.DK
 
Odense letbaneplan på skinner
Nyhed 00340  

Borgmester Jan Boye
Borgmester Jan Boye, Odense kommune

 

Odense letbaneplan på skinner

 
19.05.09
Borgmester Jan Boye forventer, at den første letbanelinje i Odense er klar i løbet af 2016.

Dermed kan Odense blive letbaneby nummer to i Danmark.

En ny forskerby skal anlægges i forbindelse med Syddansk Universitet og et nyt supersygehus i Odense.

Freja Ejendomme A/S, der ejer den grund som forskerbyen skal opføres på ønsker, at Odense kommune får bygget en letbanelinje fra Banegården til sygehuset og universitetsområdet.

"Vi kan godt gå i gang med projektet uden en letbane, men kommer den ikke, vil det gøre vores produkt langt mindre bæredygtigt, og det vil vi som ansvarlige ejendomsudviklere være meget, meget kede af", udtaler Administrerende direktør for Freja Ejendomme, Mads Bjerre til Fyens Stiftstidende.

Tidligere har Region Syddanmark, der snart starter opførelsen af det nye sygehus syd for den kommende forskerby, forlangt en letbanegaranti af Odense kommune.

Borgmester Jan Boye understreger, at letbaneplanerne i Odense bliver fulgt til punkt og prikke, og udtaler til Fyens Stiftstidende: "Det er vigtigt, at der kommer en bæredygtig transportform til og fra området. Det er der lavet en plan for, og jeg forventer, at linjen er på plads i løbet af 2016".

Visualisering Odense Kommune
Visualisering: Odense Kommune

 

Supplerende statsfinansiering

Det skønnes, at en letbaneløsning fra Banegården i Odense til universitetsområdet vil koste i omegnen af én milliard kr. - en finansiering, som Odense kommune endnu ikke har på plads, og foreløbig uden supplerende statsfinansiering.

Staten bør ikke sidde dette initiativ til en miljøvenlige kollektiv trafikløsning til området overhørig, som både Odense kommune, Region Syddanmark og ejendomsudviklerne anbefaler.

Sammenlignet med trafikaftalens investeringer i bl.a. en metrocityring i København til forventeligt ca. 30 mia.kr., må prisen for en effektiv letbane i Odense anses for en rimelig og fremsynet løsning.

/ME


Relaterede nyheder:

COWI: Letbane i Odense er for dyr

Odense er stor nok til en letbane, svarer Letbaner.DK i Fyns Stiftstidende. (15.03.09)

Odense skaber bymiljø med letbane

Odense samler byen ved at lukke den centrale motorgade Thomas B. Trigesgade for biler. (27.02.08)

Odense vil have letbane-net

Odense Kommune og FynBus har sammen lavet en skitse til, hvordan et letbane-net kan se ud. (16.01.08)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

"Borgmester Jan Boye understreger:
"Det er vigtigt, at der kommer en bæredygtig transportform til og fra området. Det er der lavet en plan for, og jeg forventer, at linjen er på plads i løbet af 2016".

/fyens.dk

 
 

Læs mere her:

Forskerby øger letbane-pres på Boye i Odense.
(Fyens.dk 12.05.09)
På sporet igen Letbaner.
(Fyens 11.03.09)
Odense er stor nok til Letbaner.
(Fyens 11.03.09)
Cowi: Letbane vil give underskud.
(TV2 Fyn 06.03.09)
Letbane - screening, Odense Kommune.
(Cowi 09.2008)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold