Fingerplan København 1947/2007
Fingerplanen vakler
eller "Der kommer ikke altid en sporvogn til"
07.03.09
VK-plan fremmer biltrafikken, skriver dagbladet Information. Stationsfjern byudvikling og manglende
letbaner er årsag til stigende trafikkaos og CO2-udslip.
Regeringen vil have hurtigbusser frem for sporvogne i Storkøbenhavn. Men uden skinnebåren
transport på tværs af hovedstadens fingre risikerer Fingerplanen helt at drukne i biler,
advares der fra forskerhold ifølge bladet d. 10.02.09.
Først blev de moderne sporvogne, kaldet letbaner, ombølget af hede
kærligheds-erklæringer fra Christiansborg:
"Den asfaltdoktrin, jeg bekendte mig til tidligere, den er slut," lovede miljø-minister Troels Lund
Poulsen (V) i april 2008 og henviste til, at Venstre gik med planer om letbaner i både Århus
og København.
Siden gik letbanen kold i København. Regeringens trafikplan fra december vendte nemlig tommelen
opad for letbane i Århus, mens letbane i Københavns Ring 3 blot fik - fingeren. Letbanen
vil ikke flytte bilister, men kun buspassagerer. Og så er den for dyr, lød det nu.
Trafikforsker reagerer
Begge argumenter er faldet trafikprofessor Otto Anker Nielsen for brystet.
Det er "mod bedre vidende", siger han, når regeringen anfører, at en letbane i Ring 3 kun vil
blive brugt af de nuværende buspassagerer. Beregningerne i den rapport, som regeringen selv henviser
til, viser nemlig mindst 12.000 helt nye kollektive passagerer i den pågældende letbane.
At letbanen skulle være særligt omkostningstung, er heller ikke korrekt, siger professoren.
Letbanen skaffer de 12.000 passagerer til en pris af 4,2 mia. kr., mens regeringens flagskib, timemodellen
for togdrift mellem landsdelene, alene i første fase vil koste 11 mia. kr. og kun flytte 10.000
bilister til tog. Det kræver derfor en "særlig logik" at kalde letbanen for omkostningstung,
bemærker Otto Anker Nielsen tørt til Information.
|