Sporvognen er tilbage
Paris nye sporvogne er designet til byen
19.12.06
Efter årtiers forvisning gør sporvognen comeback i europæiske
storbyer, skriver Berlingske d. 17.12.06.
Under overskriften "Sporvognen er tilbage på skinnerne" skriver avisen at alene
i Frankrig har man i år indviet syv linier. Fra denne weekend forbinder
sporvognen for første gang 60 år syv metrolinier med sytten
standsningssteder i Paris.
Byen må tilpasse sig bilen
Sådan lød det fra den franske præsident George Pompidou i 1971, hvis
nogen skulle være i tvivl om galliske transportpolitik. Af samme
årsag var sporvognen i stort set alle franske byer for længst blevet
udrangeret. Den forstyrrede den hellige bilisme.
Men med stadig værre myldretidstrafik, os i gaderne og uønskede
klimaforandringer på menuen er sporvognen ved at gøre et kraftigt comeback i
Frankrig og andre europæiske lande. Den er nem at stige på,
komfortabel og hurtig på bekostning af biltrafikken, der får kørebanen
indskrænket og pænt skal holde tilbage, når sporvognen kører frem,
skriver avisen og fortsætter.
»Sporvognen blev afskaffet og bussen indført for at tilpasse byen til
bilen. I dag indfører man sporvognen på ny for i gåseøjne - man må
ikke sige det for højt - at jage bilen bort,« forklarer Michel Cornil,
formand for Sammenslutningen af Offentlige Transportorganisationer i
Frankrig.
I franske byer har man nemlig fået rigeligt af trafikpropper og gør alt, hvad
man kan, for at få folk til at lade bilen stå, undtagen når der virkelig er
brug for den. Og en af gulerødderne hedder »le tramway«, som
sporvognen kaldes på disse breddegrader.
Alene i år har syv franske byer åbnet eller genåbnet sporvognslinjer, og
d. 16.12.06 klokken 14 kørte sporvognen efter planen for første gang i over
tres år frem i byernes by.
Supplement til metrolinier
Og ligesom i andre franske byer har det parisiske bystyre gjort alt for, at sporvognens
tilbagevenden skal blive et triumftog, skriver Berlingske Tidende og fortsætter.
Langs linjen, der løber øst-vest i den sydlige del af byen, har
kvartererne fået et ansigtsløft, mellem skinnerne er der sået
græs - sporvognen har selvfølgelig sin egen bane - og tidligere på
ugen afslørede borgmester Bertrand Delanoë en stribe skulpturer der skal pynte på turen.
Vognene har store panoramavinduer, og på de sytten let tilgængelige udendørs stationer i
gadeplan ruller handicappede og mødre med barnevogne direkte om bord.
Sporvognen blev afskaffet og bussen indført for at tilpasse byen til bilen. I dag indfører man
sporvognen på ny for i gåseøjne - man må ikke sige det for højt - at jage bilen bort.
Michel Cornil, formand for franske transportorganisationer.
At sporvognen ikke kommer til at køre inde i centrum, skyldes den effektive metro især i den
indre halvdel af Paris. Derimod har det hidtil knebet med at komme rundt langs bygrænsen,
hvor man har måttet ty til langsomme busser.
»Sporvognens tilbagevenden er nærmest kommet på initiativ fra de folkevalgte i provinsen.
Paris er kommet meget sent med på sporvognen, fordi metronetværket i Paris har været meget
tæt. Man ser i dag sporvognen blive introduceret i Paris, men for at supplere metroen,«
siger Michel Cornil.
Også i omegnen er der anlagt sporvognsskinner
En forstadslinje blev allerede åbnet i sidste måned - ligesom der tales om at anlægge en linje,
der går fra det nordøstlige Paris og ud i forstæderne, der ikke altid er lige godt forbundet med
hovedstaden, skriver avisen og fortsætter.
Og det er en forholdsvis billig løsning: En sporvognslinje koster nemlig ifølge Cornil helt ned
til fem eller seks gange mindre at anlægge pr. km end en underjordisk metro.
Meget populært transportmiddel
Og hvordan vil de parisiske sporvogne blive modtaget? Ufattelig godt, hvis man skal tro
erfaringerne fra andre franske byer.
Efter at have grinet overbærende af de par byer i provinsen, der i 1980erne tøvende talte om at
genindføre dette gammeldags klenodie, bliver sporvognen i dag modtaget med åbne arme og
meningsmålinger så positive, at man skulle tro de var foretaget i Sovjetunionen.
Flere byer melder om op til dobbelt så høje passagertal på sporvognslinjerne som forventet, og
trenden er i det hele taget, at vognene får den samlede kollektive trafik til at stige væsentligt.
Tanken om at stige om bord i en stabil, lydløs eldreven vogn tiltaler simpelthen mange i forhold
til at skulle ned i metroens lange gange eller kastes rundt i en bybus, man aldrig ved hvornår
sidder fast i en trafikprop.
Så i dag er franske borgmestre fra både højre og venstre ved at falde over hinanden for at
anlægge skinner, og Nice, Marseille, Grenoble og Le Mans er blandt de byer, der til næste år
også vil få nye skinner i gaderne.
Allerede inden de første vogne er blevet sat på skinner, har nyheden fået boligpriserne til at
skyde til vejrs langs de planlagte linjer, fortæller ejendomsmæglere.
Fyldte ordrebøger
Også udenfor Frankrigs grænser skyder sporvognslinjer op i eksempelvis Italien og Spanien,
skriver Berlingske Tidende og fortsætter.
Det samme er tilfældet i Tyskland, hvor man dog ligesom i Belgien og Østeuropa aldrig rigtig
sendte sporvognen på pension. Og i Mellemøsten breder sporvognsprojekterne sig til Dubai og
Algier - her ligeledes som supplement til metroen på steder, hvor passagerantallet ikke er stort
nok til at bekoste en metro.
Hos industrigruppen Alstom er ordrebogen således fyldt frem til 2009 med levering af vogne til
både Montpellier og Bordeaux samt Jerusalem og Tunis.
Især har Alstom succes med en model, hvis udseende kan tilpasses den lokale kolorit: I den
gamle tekstilby Lyon ligner snuden på sporvognen en silkeorm, i Toulouse et Airbus-fly, mens
kabinen i Reims bringer tankerne hen på et champagneglas. Offentlig transport handler nemlig i
høj grad også om marketing - de unge, de smarte og det bedre borgerskab gider ikke tage
bussen, men gerne sporvognen.
Især hvis den er chik, - slutter avisen.
/kilde:
Relaterede nyheder:
|