Letbaner.DK
 
Pendlernes problemer vil fortsætte
Nyhed 00160  

Pendlernes problemer vil fortsætte

Køkørsel på Lyngbymotorvejen 10.04.06
Roskilde Amt har offentliggjort rapport der viser at spildtiden er steget 48 pct. på et år.

Skulle nogen mene, at 2005īs forsinkelser på motorvej og jernbane ind mod København var meget værre end nogen sinde tidligere, får de nu medhold af kolde fakta, der netop er offentliggjort af Roskilde Amt.

De viser, at bilister på motorvejen og passagerer på S-banen langs Køge Bugt og jernbanen fra Roskilde til København tilsammen blev 2,3 mio. timer forsinket i 2005.

Det svarer til, at antallet af timer, der blev spildt bag rattet eller i forsinkede tog, steg med 48 pct. i forhold til året før. At problemerne vil fortsætte med at vokse underbygges med en henvisning til, at 12.000 voksne hvert år flytter fra Storkøbenhavn til Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter. Nogle vælger at arbejde lokalt, men for pendlerne gælder, at det tidsmæssigt kun kan betale sig at tage toget, når jobbet ligger langs jernbanelinierne, viser Roskilde Amts målinger.

Parkér og Rejs anlæg

Rapporten peger derfor på behovet for flere Parkér og Rejs anlæg, så man kan køre til en station med direkte forbindelse til jobbet, og for flere kampagner for samkørsel. Og så skal banenettet udbygges, hvis ikke endnu flere vælger motorvejen, som man har set det mellem Holbæk og Roskilde, hvor antallet af togpassagerer er faldet med syv pct. siden 1997. Ifølge rapporten formentlig på grund af de alvorlige uregelmæssigheder i driften, som det giver, at der kun er ét spor mellem Lejre og Vipperød, skriver Dagbladet Roskilde, d. 04.04.06.

/DSB-presseklip


Læs mere fra Roskilde Amt her: Pressemeddelelse

Læs rapporten fra Roskilde Amt her: Trafikrapport 2005 - (Pdf 0,8 Mb)

Til top

 

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold