Letbaner.DK
 
Arkitektkonkurrence med letbane
Nyhed 00124  

Arkitektkonkurrence med letbane

Vinderne sammen med borgmester Ole Bjørstorp 02.12.05
Ishøj Byråd inviterede til en konkurrence om området øst for Ishøj station. Den skulle indbefatte en letbaneterminal for Ring 3 letbanen.

Der var afleveret 5 forslag fra førende tegnestuer og resultatet blev offentliggjort i Ishøj Bycenter af borgmester Ole Bjørstorp torsdag d. 01.12.05.

Vinderne blev PLH arkitekter AS i samarbejde med Via Trafik. Vinderprojektet rostes for sin idé med at lave et landskab øst for Ishøj station, der med enkle virkemidler med store grønne arealer introducerer et "oplevelsesforløb til Strandparken og Arken".

Dommerkomiteen fremhævede dog også andre gode forslag, f.eks. budet på funktionaliteten i stationsforpladsen fra Vilhelm Lauridsen AS i samarbejde med Niras A/S, ".. hvor busser og letbane koncentreres i et let overskueligt pladsrum".

Borgmester Ole Bjørstorp fremhævede at det er endog meget sandsynligt at letbaneplanerne langs Ring 3 til Ishøj bliver realiseret.

Det er første gang der er taget højde for kommende letbaner i Storkøbenhavns byplanlægning.

/HB

Læs omtale fra Ishøj Kommune her.

Læs også VIA TRAFIK's omtale.

Til top

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold