Letbaner.DK
 
Analyse sætter spørgsmålstegn
Nyhed 00094  
Analyse af Planredegørelsen fra Københavns Kommune

 

Analyse sætter spørgsmålstegn ved Planredegørelsen

18.08.05
Letbaner.DK har udarbejdet en analyse af Planredegørelsen fra Københavns Kommune, for at sætte fokus på et af de helt store problemer for Københavns trafik, nemlig den stærkt stigende pendlertrafik ind og ud af byen.

Letbane.DK mener ikke, at en Cityring kan løse pendlerproblemet med et mærkbart resultat. Desuden anser Letbaner.DK det for problematisk, at sammenfatningen ikke er skrevet af de uvildige rådgivere bag Planredegørelsen, men af kommunen selv. Problemer som analysen fremhæver i rapporten er f.eks:

- at der satses på en Cityring alene, uden at undersøge effekten af at anlægge radiale linier.

- at der mangler trafikløsning for de forventede 85.000 nye pendlere frem til år 2020.

- at letbanens kapacitet og rejsehastighed undervurderes.

- at planredegørelsen ikke viser den markante prisforskel imellem letbane og metro.

Et net af letbaner giver fordele, som end ikke er undersøgt

Hvis Planredegørelsen var blevet bredt ud til at undersøge et sammenhængende radialt letbanenet, er det vores vurdering, at de opsummerende økonomiske beregninger uomtvisteligt ville have peget på markante fordele ved at vælge et letbanenet frem for en Metrocityring. Dette understøttes af Planredegørelsens afsnit om europæiske erfaringer.


 

Download:

Analyse af Planredegørelsen
Udgivet af Letbaner.DK, 2005

Projekt Basisnet Resumerapport
Udgivet af HUR, 1999

 


Til top

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret: 17.01.12