|
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
|
Forening vil køre skinnebusdrift på nedlagte jernbaner
12.05.05 Planen er at køre fra februar 2007. Formanden for Landsforeningen Danmarks Jernbaner, E. Sommer-Jørgensen, Tønder vender sig skarpt mod de sønderjyske borgmestres forslag om en ekspresbus, når det nye skattecenter etableres i Tønder. "Der er et betydeligt behov for passagertransport begge veje allerede nu, og det bliver bare større. Men den fremtidsorienterede løsning er at udnytte det skinnenet, der allerede ligger der. Det vil samtidig få huspriserne til at stige på strækningen Tinglev-Tønder, fordi de bliver mere attraktive for pendlere," siger han. Foreningen kæmper selv for at samle kapital til at starte skinnebusdriften skriver Jyske Vestkysten d. 10.05.05. Initiativet bekræfter at der i befolkningen er et ønske om bedre offentlig transport - også imellem de mindre byer i Danmark. Tidspunktet er godt valgt for en økonomisk blød start, idet flere velfungerende ældre skinnebusser står til udskiftning på de danske lokalbaner. Alene Hovedstadens lokalbaner har netop bestil 27 nye togsæt til afløsning af de kendte røde Y-tog (billedet). /HB Læs mere her: Haderslev Bynet:
Skinnebus-projekt på skinner, d. 11.02.05
|
||||||||||||||||||
|