Letbaner.DK
 
Amtet advarer kommuner
Nyhed 00043  

Vibeke Storm Rasmussen
Amtsborgmester
Vibeke Storm Rasmussen

 

Amtet advarer kommuner

 
21.08.04
Amtsborgmesteren i Københavns amt advarer Lyngby og Glostrup kommuner imod at stille for høje krav til en letbane

I flere aviser advarer amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen kommunerne Lyngby og Glostrup imod at stille for høje forventninger til en letbane ved at kræve den i en tunnel under deres byer.

Trafikministeriet har givet tilsagn om en undersøgelse, der ventes færdig til starten af 2005. Ideen er at en letbanen fra Lundtofte til Ishøj skal være et af de første projekter, der gennemføres efter den nye såkaldte OPP-model (Offentligt Privat Partnerskab).

Vibeke Storm Rasmussen udtaler til ritzau at "Det vigtigste lige i øjeblikket er, at Lyngby og Glostrup kommuner bliver klar over, at vi ikke får det her, hvis ikke vi kæmper for det. Hvis vi kun vil kæmpe imod, så får vi det ikke. Hvem på Christiansborg skulle kæmpe for noget, de risikerer at blive upopulære på".

Dette kan kun opfattes som et vink med en vognstang til kommunerne om nu at melde sig på banen og spille med. Projektet kommer ingen vegne, hvis kommunerne fortsat tøver af taktiske grunde og derved ignorere projektes vigtighed for hele Storkøbenhavn.

Både borgere og erhversvirksomheder savner hårdt et bedre offentligt trafiktilbud langs Ring 3. Bygningen af letbanen vil få vidtrækkende positiv betydning for alle de berørte kommuner og vil forbedre anvendeligheden af hele Storkøbenhavns kollektive trafiknet.

/HB


Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 16.09.08